Lyse Nætter i Møllegade med Jacob Skyggebjerg, Oscar Dempsey, Ida Marie Hede

Litteraturen på gaden

Nyhed Skrevet af: Andreas Vinther Jensen 2017-06-17

Litteraturen på gaden

For fjerde år i træk byder Møllegade på litteraturfesten Lyse Nætter

Litteraturen på gaden</br>Lyse nætter foregår i Møllegade over tre fredage. Den første gang den 23. juni.</br>Foto: PR-foto / Lyse Nætter
Foto: PR-foto / Lyse Nætter
Se store billeder her →
Lyse nætter foregår i Møllegade over tre fredage. Den første gang den 23. juni.

For fjerde år i træk rykker litteraturen ud på Nørrebros gader, når Møllegades Boghandel, LiteraturHaus og ark books går sammen om at fejre sommerens lyse nætter.

Møllegade er et mekka for litteratur på Nørrebro. Her er LiteraturHaus, der med inspiration fra Tyskland har skabt Danmarks første litteraturhus i en nedlagte metodistkirke. Stemningen er andægtig, når erfarne og debuterende forfattere folder sig ud i de gamle lokaler.

På den modsatte side af gaden ligger to små boghandlere: Møllegades Boghandel er spækket med ny nordisk litteratur og oversat verdenslitteratur, og får jævnligt besøg af forfattere, kritikere og filosoffer, der ivrigt diskuterer de nyeste litterære tendenser.

Lidt længere nede ad gaden, ved siden af den jødiske kirkegård, ligger ark books, som præsenterer bogentusiaster for den nyeste udenlandske litteratur. De huser også forlaget Ark Edition, der har udgivet et særtryk af Siri Hustvedt og Paul Auster og deres eget kritiske magasin, Ark Review.

Så litteraturen lever på Møllegade.

Foto: PR-foto / Gyldendal - Joakim Almroth
Se store billeder her →
Niels Henning Falk Jensby vandt , sidste år Bogforums debutantpris for romanen Techno.
Foto: PR-foto / Lyse Nætter
Se store billeder her →
Møllegade på Nørrebro er en lille gade som emmer af litteratur med to boghandlere og et litteraturhaus.

Litteratur i de lyse nætter

Nu byder disse litteraturinstitutioner for fjerde år i træk på gadefesten Lyse Nætter. Lyse Nætter løber over tre fredage i juni, august og september i Møllegade på Nørrebro. Her kan gæsterne finde både finkulturelle poesioplæsninger og fadølsfest på gadeplan.

Den første fest er fredag den 23. juni. Her vil være oplæsninger af blandt andre Ida Marie Hede, der er aktuel med bogen Bedårende, Niels Henning Falk Jensby, der sidste år vandt Bogforums debutantpris for romanen Techno og Jacob Skyggebjerg, der i april udgav romanen Jalousi.

Andet end oplæsning

Men Lyse Nætter er mere end et oplæsningsarrangement. Her er også andre muligheder for at nyde litteraturen og selv udfolde sine kreative sider.

Foto: PR-foto / forlaget Gladiator - Sofie Amalie Klougart
Se store billeder her →
Jacob Skyggebjerg udgav i april romanen Jalousi.
Foto: PR-foto / forlaget Gladiator - Nadia Josefina El Said
Se store billeder her →
Ida Marie Hege er en af de forfattere, som kan opleves på Lyse nætter.
The Horse's Mouth står for et story-telling-event, hvor du frit og levende kan fortælle din egen historie, og der vil være en poetisk workshop af Poesiens Hus, hvor publikum kommer til at bevæge sig rundt i området omkring Møllegade og skriver et digt.

Og så er der naturligvis fadøl at hente til det hele - en gadefest er en gadefest, selv om den handler om litteratur.

Fakta:

Lyse Nætter foregår i Møllegade på Nørrebro over tre fredage i sommermånederne. Første gang er fredag den 23. juni fra klokken 16.

Der vil være oplæsninger af Oscar Dempsey, Sophia Handler, Ida Marie Hede, Tine Høeg, Niels Henning Falk Jensby, Anna Klahn, Lars Skinnebach, Jacob Skyggebjerg og Duncan Wiese.

Desuden vil der være arrangementer The Horse’s Mouth, Poesiens hus, Ordskælv og Trampoline House & Sister's Cuisine.

Det er gratis at deltage.

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: