Interview med Teitur og Peter Laugesen om ord, musik, liv og død

Teitur og Peter Laugesen kigger ud over søen og taler om ord, musik, liv og død

Portræt-interviewAlt det andetSkrevet af: Marie Nyeng15. juni 2017

Teitur og Peter Laugesen lærte hinanden at kende under arbejdet med en sang til en plade med H.C. Andersens drømme. Kulturmagasinet Fine Spind mødte dem efter en fælles optræden til en snak om liv, kunst og død

Teitur, den færøske sanger og sangskriver, og Peter Laugesen, den østjyske digter med et tæt forhold til musik og Brabrand, har netop optrådt sammen til Sommerstemmer ved Brabrand sø.

Nu sidder de her sammen; to mænd med hver deres fadøl efter endt optræden, kigger ud over søen og taler om ord, musik, liv og død.

De har ikke noget stort fælles projekt. De er bare venner og kan godt lide at stå på scenen sammen. De to har optrådt sammen i Thorshavn, hvor Teiturs hund sang duet med Peter Laugesens mundharpe. Teitur har indtil for nylig kun haft én dansksproget sang i sit repetoire. Det er sangen Syner, som Peter Laugesen har skrevet til Nikolaj Nørlunds melodier baseret på H.C. Andersens notater om sine drømme.

“Vejen er spærret til drømmeland. H.C. Andersen ligger der på et hotelværelse og ved ikke, om han er død eller levende, når han vågner. Det er det jeg har prøvet at få frem, og det synes jeg bliver forstærket af den der lidt fremmedartede klang, som sangen får i fraseringerne, når Teitur synger den. Det er som om en anden verden taler ind i det danske sprog,” siger Laugesen.

Teitur og Laugesen mødte hinanden i forbindelse med indspilningen af Syner og siden da, har de mødtes som venner og har også af og til stillet sig op på scenen sammen uden at aftale særlig meget på forhånd.
Teitur og Peter Laugesen optrådte sammen til Sommerstemmer ved Brabrand sø den 10. juni.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Peter Laugsen og Teitur mødte hinsnanden, da Nikolaj Nørlund bad dem medvirke til albummet Andersens drømme.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Den lokale vej til kosmisk overblik

Peter Laugesen mener, at det er fællestræk for ham selv og Teitur, at de begge er forankrede i det lokale. Teitur er flyttet hjem til Færøerne, hvor han er født og opvokset. Laugesen kommer fra Odder og har holdt til i Brabrand i en menneskealder. Han taler østjysk, ikke århusiansk, og så synes han, at det lokale er vigtigt.

“Jeg vil gerne nå det store kosmiske rum, og det kan man kun nå igennem det, man står på og er lige midt i. Det er kun igennem det, man kan nå den forstærkning, som giver det store overblik. Man kan ikke gå den anden vej rundt, så bliver det sådan noget abstrakt ævl,” siger Laugesen og Teitur svarer:

“Det synes jeg lyder meget rigtigt. Jeg har ikke tænkt så meget over det som Peter, men jeg føler, at jeg trives bedst, der hvor jeg ved, hvor billederne hænger. Jeg har rejst så meget i mit liv, og nu er jeg kommet frem til den konklusion, at jeg helst vil være der, hvor jeg kender det hele.”

Sproget betyder meget for både Teitur og Laugesen. Teitur har tidligere udgivet albummet Káta Hornið, hvor han synger på færøsk, og indtil videre har han altså kun sunget sangen Syner på dansk til sine koncerter. “Når jeg spiller sammen med Peter føles det virkelig mærkeligt nogen gange at skulle synge på engelsk.” Laugesen afbryder ham: “Så må du synge på færøsk,” og Teitur svarer: “ja, det ville måske passe endnu bedre.”

Læs også: Interview med Claus Beck Nielsen - JEG ER FØRST OG FREMMEST BARE ET MENNESKELIGT VÆSEN

Teitur har turneret verden rundt. Han synes, at det er en mærkelig fornemmelse at synge påengelsk, når han er i Danmark.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Teitur arbejder lige nu med planer om at udgive flere sange på færøsk.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Fra Færøerne til Brabrand og fra kirkesang til avant garde

Teitur fortæller, at han begynder at have flere og flere færøske sange, som presser sig på for at blive indspillet. Han har planer om at tage til Argentina og indspille sange på færøsk. Han har netop færdiggjort et bestillingsarbejde, hvor han skulle skrive 9 danske sange til Kirkesangbogen, som er et supplement til salmebogen i folkekirken.

“Man skal næsten have det sorte bælte i sankskrivning, for opgaven handler om at skrive noget virkelige stramt, som folk kan synge sammen. Det er en teknisk udfordring, så derfor tændte jeg på det. Du skal skrive noget, som kan synges første gang og ikke ende som den der fødselsdagssang, der altid mislykkes.”

Her i Brabrand har Teitur spillet nogle af kirkesangene på det sorte klaver på scenen, hvor fronten var pillet af, så han kunne finger-justere klangene under koncerten.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til kirkesangene som kunstner. Jeg skriver jo virkelig mange sange og skriver sange i andre lande til alle mulige andre,” siger Teitur og fortæller, at de passede godt ind i koncerten i dag, hvor Teitur og Peter Laugesen havde fået etableret en melankolsk stemning ved at begynde deres optræden med at mindes deres fælles ven bassist Nikolaj Munk Hansen, som døde for et par måneder siden kun 39 år gammel.

Teitur siger: “Jeg kommer selv fra et miljø, hvor man går meget i kirke, så selvom jeg ikke er troende på den måde, så er det noget, jeg kender til, og jeg kan godt leve mig ind i det behov, folk har for at synge i kirken. Det er en slags samtale, folk har, når de synger i kirken. Og det kan jeg lige så nemt leve mig ind i som at skrive en eller anden popsang. Men det er ikke jazz, kompositionsmusik eller kunst på den måde. Det er kirkesange.”

Læs også: Interview med Jens Blendstrup - DET ER I TVIVLEN, AT JEG SKRIVER BEDST

For Guds skyld ikke pop

Peter Laugesen fortæller, at da han gik i gang med at skrive digte, var der noget, der hed pop. “Det var jo noget forfærdelig noget, hvis man røg i den kategori. Den slags angst er fuldstændig væk nu. Det handler bare om at gøre det, man synes, der skal gøres, og sige det, man synes, der skal siges. Det er faktisk helt lige meget, hvilken genre eller kasse, det så bliver proppet i.” Med alderen bliver man mere ligeglad med hvilken kategori andre gerne vil placere en i, fortæller Peter Laugesen.
Peter Laugesen og Teitur vil begge være frie kunsntere, som ikke er bundet til bestemte genre.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Peter Laugesen er en digter, der har en stærk tilknytning til rytmer og det musikalske sprog.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Det der med genrer giver heller ikke nogen mening for Teitur. “Jeg vil ikke kun lege med gulerødder, når jeg interesserer mig for mad. Vi lever i en blomstringstid, hvor det er helt okay at lave mange forskellige ting.”

“Selve det at bryde genrer og konventioner, ligger i alt hvad jeg laver fra starten,” siger Peter Laugesen, og Teitur svarer: “Jeg tror også, at det er noget, man gør, fordi man vil være fri. Man vil ikke bindes ned i kun at være den og sådan noget.”

De hegner kunstnerne inde som kaniner

Peter Laugesen sammenligner det med de første linjer i sangen Til dig Gunnar Björling fra mig, som Teitur og Peter Laugesen indledte deres optræden med at afspille for at mindes Nikolaj Munk Hansen.

“De prøver at lægge et hegn ned over mine springende tegn. Det er jo, hvad man er ude for. Tegnene hopper bare rundt som kaniner, og så kommer der nogen og vil lægge et hegn ned over og siger, det der er jazz eller sådan noget, og så har de fandme bare at blive derinde.” Peter Laugesen siger, at det er det, man hele tiden prøver at undgå. “Men funktionen er der, og der er markedsmekanismer og sådan noget, som vil holde det, man laver, inden for visse rammer, for ellers mener producere og forlag ikke, at det kan sælges .”

Teitur fortæller, at de også sad og snakkede om det i går. “Når det administrative tager over, så låser kunsten sig fast og bliver til en ting. Og så står der en masse og forsvarer det i stedet for at lade det blive ved med at udvikle sig. Så står de skabende af . Så går de et andet sted hen.”

Teitur mener ikke, at han har opnået det rigtige, hvis det ikke føles som om alting kan ske.

“Hvis du ikke er dér, så har du ikke fat i den lange ende. Når du hører rigtig god musik, så føles det altid som om, alting kan ske. Det handler om at være på kanten, både når du skaber, og når du optræder. Det der, hvor du rykker, og det er vel det alle skabende jagter.”

 

Fakta:

Læs mere om Teitur på hans hjemmeside herHans musik udkommer på Arlo and Betty Recordings

Peter Laugesens bøger er udgivet på Gyldendal, Borgen, Arena m.fl.

Sommerstemmer - Litteratur og musik ved Brabrand arrangeres af Aarhus Litteraturcenter, Kulturgas og Litteraturen på Scenen.
Til arrangementet optrådte også: Upopulær mekanik, Jens Blendstrup, Jens Kæmpe, Sine Pilgaard og Mads Mygind

 

 

Facebook
Del på facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind