Queer, feminisme og social retfærdighed: kunstner Mary Coble
Galleri Image i Aarhus har netop åbnet soloudstilling med Mary Coble; en kunstner, der lever og ånder for social retfærdighed.
Mary Coble arbejder primært med performances og foto og har markeret sig med værker, hvor hun lader sig tatovere i timevis med navne på ofre for had-forbrydelser. I et andet af hendes bemærkelsesværdige kunstprojekter gennemgår hun den elektrochok-behandling, som man tidligere troede kunne “kurere” homoseksualitet.Hvis du kommer slingrende ned ad Vestergade i Aarhus, så vil du ved Galleri Images kældervinduer blive mødt af kraftige blink her i januarmørket.
Blinkene er ikke tilfældige. Det er i virkeligheden politiske paroler og opråb til verden. Blinkene er morse-signaler genereret via en hjemmeside, hvor alle kan skrive opråb til verden, citere politiske sange eller som Mary Coble gør, mens jeg taler med hende, skrive “For all those in need raise your fist.”
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Mary Coble er i gang med at sætte sin udstilling Acting Numbers op i Galleri Image. Hun slår to klapstole op ved siden af fotodokumentation fra nogle af hendes performances, som lige er kommet på plads på væggene. Inden hun selv når at sætte sig på den ene stol, er hun med hurtige skridt ude i galleriets forlokale for at hente sin macbook, som er dækket af farvestrålende klistermærker. Hun sætter sig med den ene vandrestøvle slynget op på sit andet knæ, læner sig tilbage og er igang med at åbne noget på computeren med den ene hånd, mens hun peger rundt på værkerne med den anden og fortsætter med at fortælle om sine værker.
“For et år siden rejste jeg tilbage til Washington, hvor jeg har boet i mange år, for at være sammen med mine gamle venner, da Donald Thrump skulle indsættes som præsident.” Dagen efter indsættelsen deltog Mary i den store Womens March, som mange her i Danmark sikkert kan huske for de lyserøde “pussy hats”, som mange af deltagerne i protestmarchen bar. Marys plan var at finde den forreste del af marchen, da hun dukkede op. “Det var umuligt - det var så massivt,” siger hun. Der var over 4 millioner mennesker, som demonstrerede for rettigheder, mod social uretfærdighed og protesterede mod valget af Thrump.
Undervejs i marchen fik Mary Coble banet sig vej gennem menneskemængden til det yderste hegn, som var sat op omkring Det hvide hus. De første demonstranter var på det tidspunkt begyndt at sætte deres protestskilte fra sig langs hegnet, og Mary begyndte at fotografere skiltene. I seks timer gik hun rundt om hegnet og tog billeder af skiltene, som hen under aftenen dannede en massiv mur og helt skjulte hegnet. “Dagen efter var der intet spor tilbage af skiltene, alt blev fjernet i løbet af natten. Det gav et stik hjertet, for der var så mange smukke budskaber,” fortæller Mary Coble.
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Massiv kunst til 100 kr.
I Galleri Image er fotografierne af de mange skilte sat op på krydsfinerplader i forskellige størrelser, som alle er så små, at man kan tage dem under armen, når man forlader galleriet. Det håber Mary Coble, at der er mange, der vil gøre, for hun har sat dem til salg for 100 kr. pr. styk. “De er lavet af et solidt materiale, og jeg håber, at folk vil flytte rundt på dem og lege med budskaberne, når de besøger udstillingen.” Pengene fra salget af de små massive værker doneres til LGBT Asylem, som hjælper asylansøgere.
Mary har hentet en af de små plader og peger på et skilt, hvor der er tegnet en bøjle. “Det var en helt utrolig march. Der var samlet så utrolig mange forskellige mennesker og en utrolig mængde energi. Og så var der også sådan nogle symboler som den her bøjle, som jeg ikke tror er blevet brugt siden 70’erne.” Renseribøjlen har været et symbol i kampen for fri abort, fordi metalbøjlerne har været brugt til at udføre illegale aborter. Mary bliver tydeligt berørt og bevæget af de mange skilte. “Der er også en fantastisk symbolik i, at demonstranterne byggede en solid mur rundt om Det hvide hus, når Trump har så mange planer om at bygge mure.”
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
“Jeg laver kunst om uretfærdighed, som jeg oplever, eller ser andre opleve”
På udstillingen i Galleri Image hænger der fotografier af Mary Coble, som ligger på maven i bar overkrop mens en tatovør sidder bøjet over hende med nålen i hånden. Billederne er taget under en perfomance, hvor hun lod sig tatovere uden blæk i lige linjer. Bagefter overførte hun det friske blod fra totoveringerne til papir, mens hun gentog bevægelser, som man forbinder med protest eller modstandskamp. I et andet værk har hun også ladet sig tatovere med navne på ofre for “had-forbrydelse.”Som hun selv siger, laver hun kunstværker om social uretfærdighed, som hun selv har oplevet, eller som hun ser andre opleve.
Tatoveringerne blev lavet uden blæk, så efter cirka seks uger var sårene helet igen, og navnene var forsvundet fra hendes hud. Men under performancen blev der lavet aftryk af navnene med det blod, som piblede frem fra tatoveringerne.
“Mine performances er lange og langsomme, og jeg er der ikke for at underholde,” siger Mary Coble. Hun forsøger at skabe et meditativt rum, som folk kan gå ind og ud af og ønsker først og fremmest at skabe eftertanke hos publikum og inspirere dem til at gøre noget.
I flere af sine kunstprojekter har Mary Coble brugt sin egen seksualitet som en tematik. Hun er selv homoseksuel og lever ikke det, hun kalder et normativt normalt liv. Hun fortæller, at da hun voksede op, kendte hun slet ikke de regnbue-familieformer, som nu anses for at være rimelig normale i Skandinavien altså hvor to kvinder eller to mænd kan opfostre børn sammen. “Sådan en kollektiv familie var nyt for mig, da jeg kom her til.”
Men selv om hun oplever, at der er mange diskussioner, som er lettere at tage her i Skandinavien end i USA, fordi eksempelvis sådanne familieformer er socialt accepterede, så mener Mary ikke, at vi lever i et helt særligt privilligeret område af verden. Hun mener, at der er mange ting, der bliver taget for givet, hvilket hun ikke mener er uproblematisk. “Det ender med, at uligheder bliver overset, fordi vi har en fortælling om, at vi alle er lige.”
I sine værker bruger Mary Coble både sig selv, sin krop og sit eget udgangspunkt, som i værket AVERSION, hvor hun i 30 minutter sad og så på attraktive kvinder, mens hun modtog elektrochokbehandling, som har været brugt, fordi man troede, at man kunne fjerne homoseksualitet.
Priviligeret hvid middelklasse gift med dansk kvinde
Nogle af de uligheder Mary Coble ser, fra det hun selv kalder sin egen priviligerede situation, hvor hun bor i Sverige og har opholdstilladelse i EU, fordi hun er gift med en dansker, er, at det bare er lettere at få succes, for nogen end for andre. “Der er fordele ved at være svensker. Det er simpelthen virkelighed, at det er sværere, at være indvandrer med mørk hud. Vi må ikke lukke øjnene for, at nogen i samfundet har fordele,” siger hun.Alle de værker, som Mary Coble præsenterer i Galleri Image har hun selv følelsesmæssige personlige aktier i. Alligevel er hun ikke tynget eller vred, når hun taler. Hun er nærmere bevæget og ægte personlig engageret i det, hun taler om. Mary Coble mener, at folk burde handle mod social uretfærdighed nu, for i hendes øjne, er der så mange ting at handle på. Hun siger: “Vi lever i en tid, hvor man ikke bare kan sige, at man interesserer sig for kvinders rettigheder, hvis man nogensinde har kunnet det. Solidaritet med andre er simpelthen vejen frem for at skabe større social retfærdighed.”
Og ønsket om social retfærdighed er Mary Cobles drivkraft, og hun tror på, at kunst kan ændre noget.
“Jeg er helt overbevist om, at kunst har magt til social forandring, selvom det måske ikke er direkte målbart. Det kan være noget så simpelt som, at folk ser noget, som ændrer deres måde at handle og tænke på. Og så er det som ringe i vandet.”
Det med ringene i vandet er også tanken bag morsekoden på gaden. For hvis der er nogen som ser det og gentager koden med en lommelygte, så vil dine budskaber til verden kunne nå langt ud. Og hun griner også lidt selv og siger, at det er jo i en meget ideel form af værket:
“Der skal være øjeblikke med håb i en verden, hvor der sker ‘fucked up shit’ hele tiden”
Fakta:
Mary Coble er Master of Fine Arts fra George Washington University, Washington DC, 2004. Bor og arbejder i Göteborg; lektor vedAkademin Valand, Göteborgs universitet siden 2014. Kunstneren har en lang række solo- og gruppeudstillinger bag sig, bl.a. på Overgaden – Institut for Samtidskunst, København; Das Deutsche Historische Museum, Berlin; FADO Performance Art Centre, Toronto.
Udstillingen Acting Numbers i Galleri Image vises frem til den 25. februar 2018
Der er seminar i forbindelse med udstillingen den 27. januar, som er åbent for alle.
Her deltager :
Annika Lundgren (konstnär), Stense Andrea Lind-Valdan, Rune Gade, Nanna Gro Henningsen
Udstillingen støttes af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og BUPLSolidaritets- og Kulturfond.