Nikolaj Zeutens satiriske roman Buemundet guitarfisk er velskrevet og yderst underholdende

Moderne samfundssatire kæmper med stereotyperne

ArtikelLitteraturSkrevet af: Anna Schmidt Andersen19. jan 2018

En halvfalleret forfatter bøvler i Nikolaj Zeutens satiriske samtidsroman Buemundet guitarfisk med økonomiske problemer, en tvær kone og en stagnerende kunstnerisk karriere

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Kan du huske dyrekortsskandalen, der ramte Danmark i foråret 2015? Skandalen ramte Dansk Supermarked og gav den evigt lurende debat om curlingforældre endnu en renæssance. Dyrekortene fulgte med køb for over 100 kr. i Føtex og Bilka, og Facebook svømmede over i klager fra vrede forældre, der mente, at de såkaldte specialkort var for svære at få fat i – naturligvis med ulykkelige børn til følge. Dyrekortsgate findes nu i fiktionaliseret form i Nikolaj Zeutens Buemundet guitarfisk, hvor titlen netop henviser til et af de eftertragtede kort, som hovedpersonen Stefan i et anfald af dårlig samvittighed begynder at indsamle til sine børn.

Nikolaj Zeutens anden roman Buemundet guitarfisk er en satire over det moderne familieliv, den moderne mand og den moderne kunstner. I centrum står forfatteren Stefan, som kæmper med et skrantende forhold til hustruen Nete og senere også et hemmeligt forhold til den yngre Rigmor. Dertil kommer en stagnerende kunstnerisk karriere med økonomiske genvordigheder til følge, som i løbet af romanen udvikler sig til en større identitetskrise. Det kører med andre ord ikke rigtigt for Stefan, der også kræver sin plads og frihed som mand, hvad enten det er joints og porno på badeværelsesgulvet om natten eller drukture på værtshusene i nabolaget.

Foto: PR-foto / Rosinante & Co
Foto: PR-foto / Rosinante & Co - Robin Skjoldborg

Jobcenterabsurditeter

På en af disse værtshusture møder Stefan sin gamle studiekammerat Christian, der kommer til at fungere som katalysator for Stefans nedtur. Christian falder ind i “den personlighedskategori man her i Danmark kalder ‘Klister’” og med snablen godt nede i en A-kassepulje har han startet projektet Stresskompaniget, som han gerne vil have Stefan med om bord i. Efter at have brugt en hel aften på at nedgøre Klisterchristian og hans mildest talt håbløse varmluftsballon af et projekt, ender Stefan efter pres fra Nete med at indgå i Stresskompaniget. For penge skal der komme et eller andet sted fra, når hans gamle forlagsven Kalle har lagt Stefans romanmanuskript allernederst i bunken. Herefter kan vi rigtig få lov til at svælge i jobcenterabsurditeter, hvor de deltagende i Stresskompaniets workshop skal inacte og intervene, og ligesom med et af tidens mest forhadte modeord; disrupte, er der ikke rigtig nogen, som ved hvad det betyder. Det er her i den absolutte fremmedgørelse, at Buemundet guitarfisk er allerskarpest og mest morsom.

Festfyrværkeri af pinligheder

Sideløbende med Stefans arbejdskvaler plejer han forholdet til Rigmor, som han har mødt på jobcenteret. Stefan “knepper” Nete, men han “elsker” med Rigmor, og han er svær at holde af og med, når han efter aftensmaden hjemme står i ly bag affaldscontainere i gården for at snige sig til en telefonsamtale med Rigmor. Det holder også hårdt, når fødselsdagsgavepengene til sønnen Samuel i stedet bruges på en pose pot i forbindelse med en prisfest, hvor Kalle skal hyldes, men hvor Stefan også har besluttet sig for en endelig konfrontation med sin gamle ven. Den sidste tredjedel af romanen er et festfyrværkeri af pinligheder, lige fra prisoverrækkelsesfesten i Diamanten, den efterfølgende mareridtsformiddag med tømmermænd og børnefødselsdag til den afsluttende finale, hvor Stefan sammen med datteren Sigrid, som er det suverænt mest irriterende barn, jeg nogensinde har mødt i en bog, drager ud på en sidste jagt efter den buemundede guitarfisk.

Karikeret persongalleri

Hvis man skal falde for Buemundet guitarfisk, skal man først og fremmest falde for romanens satiriske koncept, og man skal ikke blive alt for irriteret over de meget skarptskårne karakterer, lige fra Stefans forfatternemesis “den unge Lauterbach”, litteraturens nye it-dreng der har grydehårsfrisure og skriver klimakritiske digte, kunsterdreamgirl Anna Monse med “skødesløst perfekte bryster”, den Githa Nørby-inspirerede svigermor Knirke, der render rundt med dinglende smykker og giver upassende fødselsdagsgaver til børnene eller hustruen Nete, der er altid enten er i bad eller i gang med at lave noget praktisk. Buemundet guitarfisk er med sit voldsomt stereotype persongalleri lidt som en undsluppet, januarfed and, der skraber jorden lidt tungt ind imellem, men den er ikke desto mindre også velskrevet og yderst underholdende.

Fakta:

Nikolaj Zeuten: Buemundet guitarfisk – en prekær komedie

Rosinante & Co

Udkommer 19/1 2018

224 sider, 249, 95 kr.

Topfoto: PR-foto / Rosinante & Co - Robin Skjoldborg

Facebook
Del på facebook

Anna Schmidt Andersen

Anna Schmidt Andersen er cand.mag. i Dansk med tilvalg i Litteraturvidenskab fra KU. Hun elsker at støve rundt i den danske litteraturhistorie og har skrevet speciale om Herman Bang. Derudover har hun også næse for debutanter, undergrundsforlag og islandsk litteratur. Hun arbejder med litteraturformidling og har skrevet anmeldelser for Modspor og Litteraturmagasinet Standart.
Se Annas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind