Ib Spang Olsen tegninger | børnebøger | ABC Halfdan

Alt det folk kan være, kan jeg være som tegner

Litteratur Artikel Skrevet af: Marie Nyeng 2015-11-12
Del på facebook
Facebook

Alt det folk kan være, kan jeg være som tegner

Ib Spang Olsens tegninger har fyldt en hel del i de flestes barndom. Nu er der udkommet en ny stor biografi om tegneren. Vi bringer her interview fra dengang Ib Spang Olsen halvandet år inden sin død modtog Statens Kunstfonds Livsvarige ydelser 

Ib Spang Olsen er en af de tegnere, som har leveret billedsiden til flere genrationer af børns højtlæsning. Han leverede billederne til Halfdan Rasmussens Abc og mange af hans andre kendte børnebøger foruden sine egne bøger, og han tegnede et utal af illustrationer til andre børnebøger. I år ville Ib Spang Olsens mangeårige samarbejdsparnet Halfdan Rasmussen være 100 år. I sidste måned udkom en omfattende biografi om kunstneren med titlen Ib Spang Olsens ABC af Søren Vinterberg.

Jeg mødte Ib Spang Olsen i hans have i Bagsværd en sommerdag i 2010, da han som 89 -årig modtog Statens Kunstfonds fornemste hæder; den livsvarige ydelse. Han døde i 2012. I haven fortalte han om sit livslange arbejde med at tegne fantasien, mens han kone Nulle Øigaard serverede nyhøstede jordbær, og en assistent var i gang med at systematisere hans enorme arkiv af tegninger i en tilbygning.

Fantasien kan leve i tegninger

Ib Spang Olsen har altid, også før han kom ind på kunstakademiet, forsøgt at fastholde fantasiens liv i sine tegninger. Hans tegninger er skildringer af det almindelige og er på den måde kunst, som er imødekommende og som regel tilgængelig. 
Foto: PR-foto / Lindhardt og RInghof
Se store billeder her →
Ib Spang Olsen sammen med sin familie i 1969.
Foto: PR-foto / Lindhardt og RInghof
Se store billeder her →
De mest velkendte af Ib Spang Olsens tegninger findes i Halfdan Rasmussens ABC.
Selv sagde han: “Mit arbejde med illustration har bestået i at arbejde parallelt med teksten og være seriøst indstillet og optaget af den.” Historier handler om mennesker, og derfor har det været vigtigt for tegneren, at hans tegninger ikke bare viste nogle figurer.

“Mange gange handler en tekst jo om mennesker og deres udtryk, deres krop, deres skæbne, eller hvad man nu vil. Det skal man som illustrator gerne kunne forme sådan, at figurerne ikke bare bliver figurer, men sådan at de udlever det samme, som forfatterens tekst handler om men med en distance.”

LÆS OGSÅ: BJØRN WIINBLAD VAR OGSÅ BØRNEBOGSFORFATTER

En tegner, som vil være til stede

Ib Spang Olsens ambition var ikke at bruge denne distance til at kunne skildre tingene set fra oven, det var derimod hans ambition at skildre en tekst, som om han selv var til stede i den. Han forklarer:

“Nu kan man for eksempel forstå på mine tegninger til Lykkelige Kristoffer (af Martin A. Hansen red.), at jeg har læst bogen. Der er skæbne over alle billeder, uden at de er højtidelige. Kristoffer køber en kæmpe stor hest, som det kun er Kristoffer, der kan have med at gøre. Der sidder Martin A. Hansens figurer en nat under bugen på den store hest og snakker, mens det regner og regner. Min ambition har været at være inde under den store hest, virkelig at være dér.”
Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Ib Spang Olsen i sin have i Bagsværd.
Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Ib Spang Olsen igang med at signere første bind af sine samlede historier.
Nogenlunde anatomisk korrekt
Ib Spang Olsen betragtede selv det at være til stede i det han illustrerede som en forudsætning for sit arbejde.

“At være der og at være så mange andre steder, medfører for mig, at jeg tegner nogenlunde anatomisk korrekt, hvad enten der er tale om et portræt, en trold eller et bolsjedyr. Det er en af mine forudsætninger for, at jeg kan sprede mig over så mange forskellige ting, som jeg gør.” Det må man ikke i Danmark
At arbejde med både voksen- og børneillustrationer foruden andre tegninger, var noget Ib Spang Olsen gennem sit liv måtte høre for, skønt det for ham bare var en naturlig forlængelse af livet at arbejde så alsidigt.

“Folk siger, at jeg spreder mig over for meget. Jeg burde ikke lave både voksen- og børneting. Men vi er jo alle forskellige i forskellige situationer – alvorlige, poetiske, fjollede – samtidig med, at man går på arbejde og er inde i voksenverdenen. Og alt det folk kan være, kan jeg jo også være som tegner; det er da klart. Men det må man ikke i Danmark.”

Holder sig til det figurlige

Ib Spang Olsen har dog altid holdt sig til at tegne, så det ligner. Han var på en eller anden måde naturalist, som han selv kaldte sig, selv om han lod fantasien råde.

“At jeg holder mig til det figurlige og ikke forsøger mig i det nonfigurative, hænger nok sammen med, at jeg har den gave at kunne tegne alting, så det ligner. Det er en fordel som tegner – men også en spærring fra andre udtryksformer.”

LÆS OGSÅ: EN ÆSKE MED POETSNE – INTERVIEW MED METTE HEGNHØJ, NOMINERET TIL NORDISK RÅDS PRIS FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR

En kunstner, der fik officiel anderkendelse sent i livet

Men selvom Ib Spang Olsen ikke har kastet sig over fotografi eller andre medier, så har hans arbejde med illustrationer og tegninger til både børn og voksne gjort ham til en kunstner, der i høj grad har arbejdet udenfor den etablerede kunstverden.

“Der er mange, der kalder sig multikunstnere, men det er som om, at det ikke er rigtig fint virkelig at praktisere det til daglig,” siger Ib Spang Olsen.
Foto: PR-foto / Lindhardt og RInghof
Se store billeder her →
Ib Spang Olsen tegnede også til voksne.
Foto: PR-foto / Lindhardt og RInghof
Se store billeder her →
Søren Vintergerg har skrevet en omfattende biografi om Ib Spang Olsen.
“Min afvigende arbejdsmåde – plus det at jeg har gjort mig skyldig i illustration – har muligvis tidligere holdt mig væk fra Kunststyrelsens anerkendelse, hvilket jeg selvfølgelig godt har kunnet forstå.”

“Nu har jeg fået Den livsvarige Ydelse; det er jeg meget glad for.”

Bare det har fungeret

Men har Ib Spang Olsen så måttet kæmpe for at være anerkendt, når han blandede voksen- og børnekunst og kunstarter sammen? Hertil kommer svaret prompte: “Jeg har aldrig kæmpet for at være anerkendt – overhovedet ikke. Jeg har været tilfreds med at mine bøger er kommet i ret store oplag, så de har jo fungeret. Jeg har ikke kæmpet for min placering i hierarkiet, jeg har bare lavet mine tegninger,” understreger han. At gå på akademiet i en tid, hvor man lærte at tegne

Ib Spang Olsen blev uddannet på kunstakademiet med maleren Aksel Jørgensen som professor lang tid før, man som spirende kunstner arbejdede med sin kunst i sin akademitid. “Bag Aksel Jørgensens undervisning lå et ønske om, at vi skulle begribe begrebet ‘form'; i praksis betød det modeltegning, hvor modellen stod i samme stilling i månedsvis.
Nu lader det til, at man har sløjfet modeltegning, som ellers er den bedste vej til viden om proportioner og figurer.” Den håndværksmæssige kunnen har haft stor betydning for Ib Spang Olsens senere praksis. “Jeg lærte, hvad jeg kunne lære om komposition, opdeling af flader og om, at der eksempelvis er love i billedkunst.”

Mine redaktører var sure

Ib Spang Olsen forsøgte at være en dygtig elev, men aftagerne til hans arbejde foretrak Ib Sang Olsens hans helt egen udtryksform:
“Jeg tegnede en hel del i søndagstillæggene, inden jeg kom ind på akademiet og en hel del efter. Mine redaktører blev noget sure over akademiets indflydelse på mine bidrag: Hvad bilder du dig ind – hvad er det for noget underlig noget, du laver? Jeg forsøgte jo bare at være som de rigtige elever. I en overgang havde jeg to udtryksformer; akademiets og så min egen.”

Heldigvis holdt Ib Spang Olsen sin egen stil i live. Han siger selv, at han blev en bedre kompositør af at gå på akademiet – og det har været nyttigt i opbygningen af hans billedunivers. Men ellers kan man næppe se forskel på tegningerne fra før og efter akademitiden. Folkekær
Ib Spang Olsen har sat billeder på fantasien, mens han har henvendt sig til vidt forskellige målgrupper.

Han har holdt fast i sit udtryk og derfor er han i dag en af de kunstnere – måske en af de få, som virkelig er folkekær.

I oktober 2015 udkom den omfattende biografi Ib Spang Olsens ABC af Søren Vinterberg på forlaget Lindhardt og Ringhof Ib Spang Olsen er født i 1921 og døde i januar 2012
Uddannet lærer i 1943.
Udannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1945-48 under Aksel Jørgensen (1883-1957) og Holger J. Jensen (1900-1966).

For at opnå højere kvalitet i tryksager udviklede Ib Spang Olsen to forskellige trykkemetoder: Zinkografi og Direkte Kopi (Senere kaldet Heliografi.) Begge teknikker blev fag på Kunstakademiet, men er nu forladt på grund af overgang til nye industrielle og digitale metoder.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: