Interview: Aarhus Jazz Festival er både fremsynet og rig på traditioner

Aarhus Jazz Festival er både fremsynet og rig på traditioner

ArtikelMusikSkrevet af: Mette Wallin Andersen07. juli 2017

350 koncerter fordelt på 41 spillesteder. Aarhus Jazz Festival har noget for enhver smag

Fra den 15. til den 22. juli 2017 bliver Aarhus fyldt med jazz, når den 29. udgave af Aarhus Jazz Festival strømmer ud i gader og stræder. Aarhus Jazz Festival hylder både den traditionsbundne jazz og helt nye, eksperimenterende afarter af jazz.

Forestillingen om Jazz

Jazz er mange ting, og den rummelige genre har noget for enhver smag. Det samme gælder Aarhus Jazz Festival 2017. Festivalkoordinatorerne Ilse Vestergaard og Gorm Askjær er overbevist om, at der stadig er nogen, der snyder sig selv for oplevelser med jazz, fordi de har en særlig forestilling om, hvad jazz er for en størrelse, og hvem den henvender sig til.

“Vi slås lidt med klichéen om, at jazz kun er for gamle mænd, der ryger cigarer. Går man ned til jazzfestivalen, vil man kunne få øje på dem. Men der er også alle mulige andre typer af mennesker. Det er altså ikke det generelle billede,” siger Gorm Askjær.
Aarhus Jazzfestival præsenterer et varieret program på 41 forskellige spillesteder.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Poul Nyholm
Aarhus Jazz Festival præsenterer både de nyeste jazztendenser og traditionel jazz.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Len Ahlmann
Aarhus Jazz Festival er en forening bestående af 44 medlemmer, og det er disse medlemmer, der står for at arrangere de i alt 350 koncerter i løbet af festivalen. “Jeg plejer at sige at det er en slags sammenskudsgilde. Det drejer sig om at samarbejde med hele miljøet,” siger Ilse Vestergaard. De meget forskellige medlemmer tæller blandt andre Aarhus Domkirke, spillestedet Atlas, værtshuset Cockney Pub og restauranten Sårt. Festivalprogrammet er præget af de forskellige arrangørers profiler og interesser, hvilket er med til at skabe festivalens store diversitet.

Hvis man ikke er en af dem, der allerede har sat krydser i årets program og måske slet ikke har kendskab til jazz, er der flere måder at gribe festivalen an på. Ilse Vestergaard foreslår, at man starter med at gå på opdagelse i de forskellige gratis arrangementer for at få et indtryk at den store variation. Vil man hellere forberede sig hjemmefra er der også mulighed for det. Blandt andet vil man kunne finde forskellige guides og anbefalinger på festivalens hjemmeside.
Ilse Vestergaard og Gorm Askjær koordinerer Aarhus Jazz Festival.
Foto: Sixten Therkildsen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Jazz er i høj grad en genre med mange bevægelser.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Trine Niebuhr

Folkemusik og genremix

Selvom jazz kan være mange forskellige ting, så har alt i genren alligevel noget tilfælles, mener Gorm Askjær.

“Noget af det særlige ved jazzen er improvisationen og den leg, der er. Man kan tage det alle mulige steder hen. Det er en musikform, der bliver ved med at være nysgerrig og lade sig inspirere.” Ilse Vestergaard supplerer: “Der kommer nye elementer ind for hver generation. Noget ryger ud igen, men det bedste består.”

Jazzen er altså i høj grad en genre i bevægelse, eller måske snarere en genre med mange bevægelser. I de seneste år har der i jazzen været en tendens til at trække på stærke traditioner for folkemusik.

“Verdensmusik-elementer er noget, man ser meget. Mange laver projekter med folk fra lande, der har en stærk folkemusik-tradition. Det er en tendens, der også er tydelig i Aarhus Jazz Festival,” siger Gorm Askjær. Flere musikere begynder altså at få øjne og ører op for, hvordan det gamle og det nye kan spille sammen.
Hvert år præsenterer Aarhus Jazz Festival også et børneprogram.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Darek Laskie
På Aarhus Jazzfestival optræder både garvede musikere og nye upcomming navne.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Peter Båtz
“Man begynder at lytte til den tradition man har fra bedste- og oldeforældre. Jeg tror det historiske kommer til at præge musikken meget fremover. Nogen er lidt historieløse og opdager så den guldskat, der ligger gemt, som man kan bruge” siger Ilse Vestergaard.

Ud over tendensen til at inkorporere traditionelle former for folkemusik i jazz, peger Gorm Askjær på, at en sammensmeltning af genrer er en dominerende tendens: Han siger: “ Mange musikere definerer sig ikke længere indenfor én genre, man hopper lidt rundt mellem genrerne. Den udvikling, tror jeg, er kommet for at blive. Derfor ser jeg også jazzen som mangefacetteret.”
I jazzen kan genre smelte sammen.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Andrea Landi
Jazz er i høj grad kendetegnet ved improvisation og legen med musik.
Foto: Aarhus Jazz Festival - Palle Andersen

FAKTA:

Den 29. udgave af Aarhus Jazz Festival løber af stablen den 15. til den 22. juli 2017 på diverse lokationer i Aarhus.

Læs mere om Aarhus Jazz Festival og se programmet her.

Aarhus Jazz Festival er en forening med 44 medlemmer. Herunder tæller blandt andre dette års arrangører

De 41 spillesteder og arrangører er:

ARoS Aarhus Art Museum, Atlas/ AUT, Café Gaya, Café Gemmestedet, Café Smagløs Aarhus, CasaV58, Chez-Oli/Oli-Bistro, Cockney Pub, Den Gamle By, Det Jyske Musikkonservatorium, DMF Aarhus Afdelingen, Dokk1, fairbar, Flamencoteatret, Hantwerk, HeadQuarters, Hos Anders, Hotel Carmel, Jaeger Community Music, Jazzselskabet Aarhus, Lydhør, MOMU, Musikhuset Aarhus, Phonognom Dk / Phonognom Aarhus Jazzfestival 2017, Piano Værkstedet, Pica Pica, Rytmisk Musikforening, Skt. Lukas Kirke, Spiselauget Godsbanen, Sun Ship, SåRT, The House Spanien 19B, Tir Na Nog Aarhus, Train, Trio Before, VinDanmark.com, VoxHall, Xiame Degas, Aarhus Domkirke, Aarhus Jazz Festival, Aarhus Jazzklub, Århus Sinfonietta

Facebook
Del på facebook

Mette Wallin Andersen

Kulturjournalist og anmelder
Mette Wallin Andersen er uddannet cand. mag. i filosofi fra Aarhus Universitet med speciale i narrativ identitet. Mette er vild med kultur der gør os klogere på os selv og hinanden. Det sker eksempelvis når kunst og litteratur spejler noget grundlæggende menneskeligt eller bryder nuancerende ind i samfundsdebatten.
Mette har undervist på Løgumkloster Højskole i fagene Verdensborger, Etik og Det skrevne ord.
Se Mettes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind