Vilhelmsborg festspil megaboard
vilhelmsborg festival topbanner
Film i det fri

KOMBINERET SKOV- OG BIOGRAFTUR

Alt det andet Artikel Skrevet af: Mette Wallin Andersen 2017-04-23
Del på facebook
Facebook

KOMBINERET SKOV- OG BIOGRAFTUR

Film i skoven er en film- og kulturfestival for børn. Den 9. - 13. maj indtager de Risskov i Aarhus

Når børnefilm- og kulturfestivalen Film i Skoven løber af stablen kan deltagerne forvente masser af muligheder for aktivitet. Ifølge festivaldirektør Katharine Simpson inspirerer gode film nemlig til handling.

Enhver god film skaber aktivitet

De fleste vil nok umiddelbart tænke på det at se film som som en passiv og måske endda passiverende aktivitet. Men spørger man festivaldirektør Katharine Simpson er det ikke nødvendigvis tilfældet. Ihvertfald ikke når det komme til gode film:

“Når jeg ser en god film, aktiverer det mig. Det kan inspirere mig til at ringe til en gammel ven, genoptage en gammel hobby eller forandre noget i mit liv,” siger hun.

Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Gode film er ikke passiverende. De inspirerer til handling.
Foto: PR / foto: Min nabo Totoro
Se store billeder her →
Filmen Min nabo Totoro er en af de børnefilmklassikere, der vil blive vist til Film i Skoven.

Katharine vil gerne give den oplevelse af gode film videre med Film i Skoven. Derfor er der tilknyttet workshops til filmvisningerne, hvor der både vil være mulighed for kreativ og fysisk udfoldelse.

Filmene til Film i Skoven er nøje udvalgt med øje for aktivitet og kvalitet. Publikum kan blandt andet opleve de to børneklassikere Busters verden og Min nabo Totoro, den prisvindende indiske film Rainbow og en screening af spritnye afsnit af lego-serien Ninjago.

LÆS OGSÅ: NYE VARTEGN I BYEN

Filmfestival for hele familien

Katharine Simpson, der kommer fra Scotland, har flere filmfestivaler på sit CV. Blandt andet har hun været en del af holdet bag filmfestivalen Discovery for børn og unge i Dundee, Scotland. Nogle gange kan forældre få det indtryk, at en børnefilmfestival ikke vil være sjov for hele familien at deltage i, men snarere en uddannelsesmæssig pligt for børnene. Derfor var det vigtig for Katherine Simpson at skabe en filmfestival, hvor der er en tydelig balance mellem kulturel kvalitet og sjov – for hele familien.

Foto: PR / foto: Onkel Reje
Se store billeder her →
Onkel Reje er en af dem, der kommer og optræder til Film i Skoven.
Foto: PR / foto: Hr. Frog
Se store billeder her →
Filmene til Film i Skoven er nøje udvalgte med øje for kvalitet og aktivitet.

”Som forælder ved jeg, at nogle børneaktiviteter kan være ret kedelige for forældrene. Jeg vil skabe en oplevelse, som hele familien kan nyde,” siger Katharine Simpson. I Film i Skoven er de voksne tænkt med. Filmene og aktiviteterne skal også kunne inspirere de voksne. Og så skal man selvfølgelig kunne købe lækker mad og en ordentlig kop kaffe.

At gentænke filmfestival

Film i Skoven har gentænkt, hvad en filmfestival kan være, både når det kommer til indholdet i og rammen for festivalen. Film i Skoven byder både på filmvisning, fysiske og kreative workshops og musikalske indslag som børnejazz og børnerave. Det sker alt sammen, som navnet på festivalen antyder, i skoven – nærmere bestemt Riis Skov i Aarhus. Katharine Simpson fortæller, at det ikke var fastlagt fra start, at skoven skulle danne rammen for festivalen, men idéen blev ved med at poppe op. “Jeg elsker at være i biografen, og jeg elsker at være i skoven. Det er mine yndlingssteder, ” fortæller Katharine Simpson. Ydermere understreger valget af skoven tilhørsforholdet til Aarhus.

Foto: PR / foto: Liv sover vild
Se store billeder her →
Nogle af filmene til Film i Skoven handler om oplevelser, som mange børn vil kunne genkende. Her ses Liv sover Vild, som handler om pigen Liv, der for første gang overnatter hos en anden.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Katharine Simpson elsker at være i biografen og i skoven. Det er hendes yndlingssteder.

Med ønsket om at gentænke filmfestival passer Film i Skoven perfekt ind i rammerne for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, der har mottoet: ”Let's rethink”. Netop derfor er Europæisk Kulturhovedstad Aarhus én af Film i Skovens partnere. Der er masser af grund til at gentænke, hvordan vi forholder os til film. Især fordi film og andre videobaserede medier fylder mere og mere i både børn og voksnes hverdag.

LÆS OGSÅ: NÅR DE VOKSNE IKKE TALER

FAKTA:

Festivalen Film i Skoven forløber fra den 9. - 13. maj 2017.

Film i Skoven foregår i Riisskov i Aarhus.

Film i Skoven er for børn i alderen 3 – 10 år og deres familier.

Den 9. - 11. maj er der skole- og institutionsdage med uddannelsesprogram.

Den 12. - 13. maj er der offentlig festival for børn og deres venner og familier.

Se program med mere på Film i Skovens hjemmeside.

Læsefærdighed i det 21. århundrede

De første tre dage af Film i Skoven er skole- og institutionsdage, hvor der er et særligt læringsperspektiv med fokus på læsefærdighed i det 21. århundrede. I Scotland er den officelle definition for læsefærdighed blevet udvidet med et begreb om visuel læsefærdighed. ”Det betyder at børn skal kunne uddrage mening fra de film og videoer de ser. Men det betyder også at de kan gennemskue, hvornår de bliver manipuleret af redigerede billeder, vinklede karakterer eller ledende musik,” fortæller Katharine Simpson. I en tid hvor billeder og videoer i stor stil bruges til at formidle nyheder, som nogle gange er falske, synes det uendeligt vigtigt at klæde børn på til at kunne forholde sig kritisk til det de ser.
Del på facebook
Facebook
Vilhelmsborg festspil megaboard
Topbanner Gruppe 38
Vilhelmsborg festspil megaboard
Topbanner Gruppe 38
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: