Arkitektur skal pege ud mod virkeligheden - ikke tilbyde alternative fantasier

EKSISTENTIEL HJEMLØSHED I DEN MODERNE BY

Design og Arkitektur Artikel Skrevet af: Mette Wallin Andersen 2017-04-26
Del på facebook
Facebook

EKSISTENTIEL HJEMLØSHED I DEN MODERNE BY

Ifølge den finske stjernearkitekt Juhani Pallasmaa skal arkitekturen stræbe efter at frigøre mennesket ved at styrke forståelsen af det virkelige.

Den finske arkitekt Juhani Pallasmaa mener, at arkitektur skal forstås som en del af mennesket. Det er en illusion, når vi tror, at vi kan adskille os fra arkitekturen og forholde os objektivt og distanceret til bygninger.

Mennesket er mere end øjnene, der ser

Juhani Pallasmaa mener, at der er et nært og gensidigt afhængighedsforhold mellem mennesker og arkitektur. Arkitekturen påvirkes af menneskets syn på verden, og menneskets syn på verden påvirkes af arkitekturen. “Arkitekturen påvirker vores erkendelse og tanker,” siger Juhani Pallasmaa.

I den vestlige verden har vi fokuseret på det visuelle. Juhani Pallasmaa mener, at den overdrevne fokus på synssansen har givet os arkitektur, hvor der ikke er tænkt på menneskets andre sanser. Mennesker oplever verden med hele kroppen og alle sanser.

Derfor bliver vi fattigere, hvis den arkitektur, der påvirker vores erkendelse og tanker udelukkende fokuserer på én af de menneskelige sanser.

Foto: Privatfoto
Se store billeder her →
Arkitekt Juhani Pallasmaa: House of Silence, sommer bolig, Siikakoski, 2001
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Ifølge den finske arkitekt Juhani Pallasmaa skal arkitekturen efterstræbe at frigøre mennesker ved at styrke forståelsen af det virkelige

Det visuelle fokus har været med til at skabe nogle byrum, hvor mennesker ikke kan finde sig til rette eller føle sig hjemme. Juhani Pallasmaa mener, at nogle byboer ligefrem udvikler en lidelse, som han kalder eksistentiel hjemløshed. Mange mennesker har simpelthen fået svært ved at have følelsesmæssige relationer til både deres fysiske og sociale omgivelser.

“Eksistentiel hjemløshed er en manglende evne til at bebo. Der er stadig flere mennesker, der ikke kan placere sig selv. De er eksistentielt fremmedgjorte fra deres selv og eksistens,” siger Juhani Pallasmaa.

LÆS OGSÅ: EN JAGERPILOT MED STÆKKEDE VINGER

Byboernes tab

Juhani Pallasmaa betragter naturen som det virkelige. Fremmedgørelsen fra naturen er dermed også en fremmedgørelse fra det virkelige. Derfor er det især byboerne, der lider af eksistentiel hjemløshed.

“Jeg beundrer min afdøde bedstefar, som blev født i 1888. Hver dag klokken seks om morgenen gik han ud af sit bondehus kun iført pyjamas. Han gik et par meter udenfor døren og så op på himlen - og så vidste han hvilket arbejde, han skulle prioritere den dag. Hans liv var fuldstændig integreret med naturen og med vejret,” fortæller Juhani Pallasmaa.

Foto: Privatfoto
Se store billeder her →
Arkitekt Juhani Pallasmaa: Moduli 225 Industrial Summer House System, 1968-72. I samarbejde med Kristian Gullichsen. Første prototype
Foto: Privatfoto
Se store billeder her →
Arkitekt Juhani Pallasmaa: Arrival Plaza and Astronomical Instrument, Cranbrook Academy of Art, Bloomfield Hills, Michigan, USA, 1994

Juhani Pallasmaas bedstefar var nært forbundet med naturen og dermed det virkelige. I det moderne samfund er der kun få mennesker, der bor og arbejder tæt på naturen. Juhani Pallasmaa mener, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad det moderne samfund, inklusiv arkitektur og teknologi, gør ved os som mennesker.

“Vi bliver stadig dårligere til at fokusere på her og nu, hvilket er en grundlæggende forudsætning for mental sundhed,” understreger Juhani Pallasmaa.

Arkitekturen skal frigøre mennesket

Ifølge Juhani Pallasmaa har arkitekturen et socialt og et politisk ansvar at leve op til. “Arkitektur skal stræbe efter det samme som kunst: Frigørelsen af mennesket. Arkitektur skal udvide menneskers horisont og ikke begrænse og indsnævre vores opmærksomhed,” siger han. God arkitektur viser det virkelige og leder opmærksomheden ud på verden omkring os.

“Arkitektur skal gøre verden mere forståelig. Meget arkitektur i dag skaber forvirring frem for forståelse. Arkitektur skal styrke vores forståelse af det virkelige. Mange arkitekter tror, de skal skabe en drømmeverden,” siger Juhani Pallasmaa. Men fantasier fængsler. Virkelighed frigør. Når man kan være til stede i virkelighedens her og nu, har man mulighed for at handle.

LÆS OGSÅ: SÅ LÆNGE JEG KAN SKRIVE VIL JEG SKRIVE

Det er ikke kun moderne arkitektur, der tilbyder alternative, fantasifyldte virkeligheder. Moderne teknologi har samme virkning og stjæler vores opmærksomhed fra den virkelighed, vi er i. “En skærm svækker et rums virkelighed, fordi skærme magtfuldt foreslår en fraværende virkelighed,” siger Juhani Pallasmaa. Han foreslår ikke, at vi alle smider vores skærme ud, men blot at vi tænker over, hvordan det påvirker os.

Det minder om Disneyland

Juhani Pallasmaa har siden 1960’erne besøgt Aarhus og arkitektskolen utallige gange. Da Juhani Pallasmaa bliver spurgt, om han har nogle aarhusianske favorit-bygninger fortæller han, at han som sådan ikke har nogle favorit bygninger i Aarhus, men snarere nogle favorit-gader, nemlig gaderne omkring arkitektskolen. Og så kan han selvfølgelig godt lide Arne Jacobsens Rådhus, fortæller han.

Præsenteret for et billede af byggeriet Isbjerget på Aarhus havn- siger Juhani Pallasmaa prompte: “Det er Disneyland i mine øjne. Det er præcis den slags arkitektur, der forsøger at bruge fantasien på dine vegne.” Isbjerget er altså et eksempel på den type arkitektur, der ikke leder opmærksomheden ud på virkeligheden, men i stedet skaber sin egen alternative virkelighed.

Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Isbjerget på Aarhus havn er tegnet af fire arkitektfirmaer: De to danske firmaer CEBRA og JDS Architects, det hollandske firma Search og franske firma Louis Paillard
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Ifølge Juhani Pallasmaa er isbjerget et eksempel på den type arkitektur, der skaber sin egen alternative virkelighed
Da Juhani Pallasmaa bliver præsenteret for planerne for det videre byggeri på havnen i Aarhus, herunder projektet Lighthouse, udtrykker han især bekymring over tendensen til at ville bygge højt. “Lysten til det vertikale er en sygdom,” siger Juhani Pallasmaa. Der er kommet en stigende kommerciel interesse for arkitektur, fordi det skaber synlighed, og det er ifølge Juhani Pallasmaa blandt andet derfor de høje byggerier vinder frem.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Ifølge Juhani Pallasmaa er lysten til det vertikale en sygdom
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Isbjerget er en del af et stort byggeprojekt på Aarhus havn. Fremtiden for Aarhus havn byder blandt andet på projektet Lighthouse

“Byplanlægning er ved at blive noget, som forretningsfolk kontrollerer,” siger Juhani Pallasmaa. Arkitekterne skal konkurrere mod faggrupper, som slet ikke har samme forståelse for forholdet mellem mennesker og arkitektur. Juhani Pallasmaa understreger: “Det har konsekvenser, når individer og virksomheders egoer bestemmer byplanlægningen.”

LÆS OGSÅ: NYE VARTEGN I BYEN

FAKTA:

Juhani Pallasmaa, født 1936, er finsk arkitekt og forfatter. Han var direktør for det finske arkitekturmuseum i Helsinki 1978 - 1983 og er professor ved Helsinki Tekniske Universitet.

Juhani Pallasmaa har blandt andet udgivet bøgerne: The Eyes of the Skin, The Embodied Image og The Thinking Hand.

Den 19. april 2017 holdt Juhani Pallasmaa en offentlig forelæsning på Arkitektskolen Aarhus som et led i en forelæsningsrække ved navn Nordic Perspectives. Se flere arrangementer på Arkitektskolen Aarhus her.

Del på facebook
Facebook
Vilhelmsborg festspil megaboard
Topbanner Gruppe 38
Vilhelmsborg festspil megaboard
vilhelmsborg festival topbanner
Vilhelmsborg festspil megaboard
vilhelmsborg festival topbanner
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: