På Sydhavn Station : Interview med Heidi Hove om udtillingen Land

Landet ligger åbent på Sydhavn Station

Kunst og Udstillinger Artikel Skrevet af: Julie Lystbæk-Hansen 2017-06-08
Del på facebook
Facebook

Landet ligger åbent på Sydhavn Station

”Land” er både den jord vi betræder og et begreb, som vi definerer vores identitet ud fra. På Sydhavn Station forsøger de at dykke dybere ned i begrebet med den aktuelle udstilling LAND

Der bliver bygget rigtig meget i København i disse år. Fra Valby til Nordhavn skyder nye kvarterer af tætbyggede boligkomplekser op. ”Byen vokser”, konstaterer Heidi Hove, kunstner og kurator på den aktuelle udstilling LAND på Udstillingsstedet Sydhavn Station.

Fine Spind møder hende på det gamle billetkontor på Sydhavn Station, der siden 2012 har fungeret som udstillingssted for et kunstnerkollektiv bestående af ti kunstnere, hvoraf fem, deriblandt Heidi Hove, har atelier på stationen.
Foto: PR-foto / Sydhavn Station - Heidi Hove
Se store billeder her →
Morten Ernlund Jørgensen, Alicja Bielawska og Ulla Eriksens projekt dækker gulvet i udstillingsrummet med et tykt lag gips.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Still fra Joar Nangos videoværk The Indigenous Manifesto

Hver en millimeter skal udnyttes

I Sydhavnen, forklarer Heidi Hove, kan man stadig finde pletter af ukontrolleret, uudnyttet land, selvom det nok kun er et spørgsmål om tid, før de sidste ubenyttede arealer bliver bygget til.

Danmark er ifølge Heidi Hove et af de lande, der arealmæssigt er mest udnyttet i verden. Det er det hun har interesseret sig for, mens hun udviklede udstillingen Land.

Det er Udstillingen handler både om det konkrete land, vi står og går på og land i overført betydning, som noget der definerer, hvem vi er, og hvor vi hører til.

“Jeg syntes, det var et interessant emne at tage op her i Danmark, hvor vi styrer og kontrollerer alting til det yderste. Der er ikke noget, der er overladt til tilfældigheder.”

Heidi Hove følte sig også provokeret af DR’s seneste store seriesatsning Historien om Danmark, da hun kom på ideen til udstillingen. “Det blev hele tiden defineret, hvad Danmark er, og hvor grænsen går.” I modsætningen til DR serien, syntes Heidi Hove, at det var mere interessant at se på det stykke land, vi definerer som “Danmark”, som del af en større helhed af land.

Læs også: AROS VÆLTER BYEN OG NATUREN MED VERDENSSTJERNER

Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Still fra Joar Nangos videoværk The Indigenous Manifesto.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Still fra Victoria Lucas videoværk As It Transpired.

Flydende grænser

Udstillingens kunstnere tæller både danskere, nordmænd, en polak og en brite. På hver deres måde arbejder de med udviskningen af de menneskeskabte grænser. Deres værker relaterer sig, ifølge Heidi Hove, på direkte eller indirekte vis til den jord, vi alle betræder.

Dette manifesteres meget fysisk i Morten Ernlund Jørgensen, Alicja Bielawska og Ulla Eriksens projekt, hvor gulvet i udstillingens største rum vil være beklædt væg-til-væg med et tykt lag af gips.

En anden af de udstillende kunstnere, nordmanden Joar Nangos, præsenterer et slags videomanifest over Nordnorges samerkultur, og det flydende forhold til begrebet grænse, der kendetegner kulturen i Sameland, hvor kunstneren selv stammer fra.
Foto: PR-foto/ Sydhavn Station - Heidi Hove
Se store billeder her →
Tanya Busses værker i ventesalen udenfor udstillingsstedet Sydhavn Station.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Heidi Hove er kurator på udstillingen LAND. Hun er også en af de ti kunstnere, som driver udstillingsstedet Sydhavn Station.

Udviskningen af grænser er også et tydeligt element i norsk-canadiske Tanya Busses fotografier, som vil pryde stationens forhal. Fotografiernes fugleperspektiv anonymiserer de portrætterede landområder, og frigør dem fra den menneskeskabte grænsedragning.

Apropos fugl, så er det netop, hvad britiske Victoria Lucas videoværk drejer sig om. En ældre herre forsøger ihærdigt at kontrollere en flok fugle til at sidde på lige linje. Heidi Hove vil godt afsløre, at det ikke helt går som planlagt.

Flydende grænser kan i tider kendetegnet af grænsedragning og grænsekontrol lyde som et potent politisk emne, men Heidi Hove vil helst ikke tale politik ind i udstillingen: “Jeg vil hellere stille nogle spørgsmål og vække forundring - bevæge det ud i en gråzone, hvor det hele ikke er så sort/hvidt.”

Læs også 9 LANDSBYER FÅR KUNSTNERE TIL BYEN

Foto: PR-foto/ Sydhavn Station - Heidi Hove
Se store billeder her →
Morten Ernlund Jørgensen, Alicja Bielawska og Ulla Eriksens projekt dækker gulvet i udstillingsrummet med et tykt lag gips.
Foto: PR-foto/ Sydhavn Station - Heidi Hove
Se store billeder her →
Detalje fra The Indigenous Manifesto af Joar Nango.

Fakta

Fernisering fredag d. 9. juni kl. 17 – 21.

Udstillingen er åben frem til d. 2. juli 2017, torsdag – søndag, kl. 13 – 17. Fri entré.

Særarrangementer: Den 18. og 25. juni fra kl. 14-16 holder kunstnerne Ulla Eriksen og Morten Ernlund Jørgensen tegneworkshop for alle interesserede.

Den 2. juli kl. 14-16 er der oplæsning med forfatterne Ida Maria Hede, Theis Ørntoft og Signe Gjessing.

Arrangementerne er gratis, og byder på kaffe og kage.

Udstillingsstedet Sydhavn Station har eksisteret siden 2012.

Medvirkende kunstnere:
Tanya Busse (CA/NO), Joar Nango (NO), Victoria Lucas (UK) og kunstnergruppen Morten Ernlund Jørgensen (DK), Alicja Bielawska (PL) & Ulla Eriksen (DK)

Del på facebook
Facebook
Vilhelmsborg festspil megaboard
Topbanner Gruppe 38
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: