Menu
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste kulturnyheder, artikler, interviews og portrætter.

Vilhelmsborg festspil megaboard
vilhelmsborg festival topbanner
Thomas Dybdahl er sprudlende afslappet på NorthSide

Thomas Dybdahl er sprudlende afslappet på NorthSide

Musik Artikel Skrevet af: Sixten Therkildsen 2017-06-12
Del på facebook
Facebook

Thomas Dybdahl er sprudlende afslappet på NorthSide

Thomas Dybdahl lader os se nye sider af sine stærke sange

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Thomas Dybdahl og band spiller som kører de gennem landskabet med nedrullede vinduer i et varmt land. De seks musikere i vognen er stilbevidste bohemer, der spiller avanceret jazz-pop-rock.

Thomas Dybdahl stor-trives på NorthSide festivallen. Han er veloplagt og vedkommende - også mellem numrene.
Tidligt på NorthSides tredje dag har bandet publikum med sig, også når pianisten står på klaveret for at dirigere publikum til at synge endnu højere. Og publikum, kan i forvejen hver en strofe af “Flesh and bones” - det fungerer, og bandet formår at forvandle plade-indspilningernes tilbagelænethed til afslappet sprudlende overskud på scenen.

Foto: Copyright Peter Kirkegaard
Se store billeder her →
Thomas Dybdahl på NorthSide Festival 2017
Foto: Copyright Peter Kirkegaard
Se store billeder her →
Thomas Dybdahl på NorthSide Festival 2017
Thomas Dybdahl er en fantastisk sangskriver og samtidig en sanger, der kan sende sine sange ud over scenekanten og lige i hjertet. Det klæder ham rigtig godt med det store velklædte band og et massivt akkompagnement af steelguitar.

Undervejs skifter Thomas Dybdahl sin egen bluesguitar ud med en mere almindelig på nummeret Just a little bit med beskeden: “Hvis I danser, så gør jeg det også “.

Melodierne er velkomponerede. De vil noget og kan noget. Thomas Dybdahl mestrer både de stille eftertænksomme numre som “One day you´ll danse for me, New York City”, og de hurtigt fremadskridende forløb som i nummeret “Like Bonnie & Clyde”. Thomas Dybdahls band består af ualmindeligt dygtige musikere, som både kan håndtere deres instrumenter med deres intellekt og med deres sjæl. De spiller både nænsomt og farligt, og melodierne har en nerve og en farve, der tager publikum med på en tur gennem et drømmelandskab.
Foto: Copyright Peter Kirkegaard
Se store billeder her →
Thomas Dybdahl på NorthSide Festival 2017
Foto: Copyright Peter Kirkegaard
Se store billeder her →
Thomas Dybdahl på NorthSide Festival 2017

Fakta

Thomas Dybdahl spillede lørdag på Blue Stage på NorthSide Festival 2017

Se mere på www.thomasdybdahl.no

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg Kulturmagasinet Fine Spind på Facebook