Kirsten Dehlholm fra Hotel Pro Forma - Neoarctic om klimakrisen - INTERVIEW

Kirsten Dehlholm: ”Så længe der er behov for skønhed i verden, er der håb”

Scene Portræt Skrevet af: Anne Harbo Frandsen 2017-11-10
Del på facebook
Facebook

Kirsten Dehlholm: ”Så længe der er behov for skønhed i verden, er der håb”

Med forestillingen NeoArctic sætter Hotel Pro Forma billeder og lyd på klimakrisen. Kirsten Dehlholm, teaterleder på Hotel Pro Forma og instruktør, arbejder på en helt særlig måde med blandingsformer i kunsten og med at finde det helt rigtige rum. Og så tror hun på skønhed i verden

Studie 2 i Aarhus filmby er fyldt med hvide plastikposer. De er udspilede, på grænsen til bristepunktet. De holdes i live af en maskine, der ånder tungt og langsomt. Bruuum, bruuum, pause, bruuum, lyder det i intervaller, bruuum, bruuum, pause, bruuum.

Kunstinstallationen er kun en lille del af Hotel Pro Formas værk NeoArctic, der som led i Aarhus 2017 sættes op i Aarhus 9.-11. november 2017. Her kombineres hovedattraktionen, en musikforestilling instrueret af Kirsten Dehlholm og sat i værk af Hotel Pro Forma og Letlands Radiokor, med installationer, lounge, debatter og foredrag i en større fortælling om klima, miljø og klodens overlevelse. Eller fortælling er måske så meget sagt, for det er ikke et begreb, som Hotel Pro Forma og Kirsten Dehlholm bruger i klassisk forstand i deres teater.

“I modsætning til traditionelt teater arbejder Hotel Pro Forma uden et psykologisk narrativ. Det er ikke ægteskabsdramaer, som vi spiller. Jeg ser vores forestillinger som undersøgelser af verden. Vi arbejder med store emner – Kina, Jesus, penge, krig... Og nu altså med den antropocæne tidsalder. Forestillingen er nærmest en udstilling med en række levende billeder sat på scenen,” fortæller Kirsten Dehlholm.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Musikforestillingen NeoArctic er instrueret af Kirsten Dehlholm.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
NeoArctic sættes op i Aarhus 9.-11. november.

En sang om plastik

Inde i studie 1 er scenen blevet oversvømmet af et stort plastikhav. Rød, rødbrun, blå, grå, grøn. Høj menneskelig sang blander sig med elektronisk lyd og væver sig ud og ind ad den. Et akkompagnement. Song of Plastic lyser det over publikums hoved på en lille lystavle. En gruppe mennesker på scenen deler sig i to. De er i mærkelige, farverige gevandter – rød, en kutte, en høj stav. En stamme fra det ydre rum? Fremtidsmennesker? Star Wars i en ny udgave?

De vipper i takt med hovederne: “Poly-ester,” synger den ene gruppe, “ester-poly”, synger den anden. Teksten absorberes hurtigt af de høje stemmer. I baggrunden bevæger utallige nuancer sig langsomt forbi i en strøm af stoffer og plastik.

En rejse i skønhed

Ligesom publikum ved Kirsten Dehlholm ikke meget om personerne på scenen. Og sådan foretrækker hun det.
“De er ikke personificerede, for det er hele menneskeheden, der kommer ind her og taler, ikke Hans og Birthe, Bente og Ole. Personerne på scenen ser jeg som en slags budbringere fra fremtiden. De er kønsløse, anonyme og gådefulde – vi ved ikke, hvem de er. Det er noget af det, der gør dem flotte, når vi ser dem på scenen,” forklarer Kirsten Dehlholm.

For hende er skønhed et af de vigtigste elementer i undersøgelsen af verden. Det er nemlig det smukke, der driver os videre.

“Skønheden og det fremmedgørende i det visuelle udtryk betyder, at publikum kan gå med. Og vi skal alle sammen med – ellers stopper vi jo bare i vores søgen. Vi skal med på en rejse og se, hvor langt, vi selv kan komme,” fortæller hun.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Ligesom publikum ved Kirsten Dehlholm ikke meget om personerne på scenen.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
I NeoArctic bliver scenen oversvømmet af et stort plastikhav. Rød, rødbrun, blå, grå, grøn.

Den rette dosis

Til rejsen i skønhed har Kirsten Dehlholm allieret sig med en lang række kunstnere og forskellige faggrupper: To komponister, Letlands radiokor, en kostumedesigner, lys- og lydmænd samt en konference i Tyskland. Hun sætter selv sit team sammen, for en forestilling er en langstrakt og besværlig proces. Hotel Pro Forma havde arbejdet med ideen om Neoarctic i fire år, før stykket sidste sommer havde præmiere.

Den tværfaglige tilgang har Kirsten Dehlholm anvendt, siden hun grundlagde Hotel Pro Forma i 1985. I dag oplever hun, at samspillet mellem forskellige kunstformer er meget mere udbredt end dengang.

“For bare ti år siden var mange af blandingsformerne der ikke. I dag bliver de brugt meget, men det skal doseres. Man skal finde den rette dosis for hver af de forskellige elementer, de forskellige ingredienser. Ligesom en god kok – det er jeg bestemt ikke selv, men man skal arbejde sådan. Som en chef de la cuisine,” fortæller Kirsten Dehlholm med et smil.

Jagten på det helt rigtige rum

Med sig i bagagen har Kirsten Dehlholm sit eget fag, billedkunsten, som hun helt bevidst inddrager i sine teaterstykker. Det er i billedkunsten, hun har lært at tage udgangspunkt i rum. Det er noget af det vigtigste. Kirsten Dehlholm jagter det helt rigtige rum til de forskellige forestillinger.

“Rum påvirker os utrolig meget. Det får indflydelse på vores tanker og handlinger, vores måde at sanse og reflektere på. Om vi spiller i et teater eller i et ikke-teater betyder utrolig meget. Hvis det er i et teater, skal forestillingen enten være underspillet end endnu bedre meget teatralsk, så man mærker påvirkningen. Jeg opfatter teateret som noget kunstigt. Det er jo egentlig ikke naturligt at stille sig op på en scene,” siger hun.

“Form er også en storyteller”

Neoarctic og de andre forestillinger, som Hotel Pro Forma i årenes løb har sat op, er Kirsten Dehlholms undersøgelser af verden. Det handler om at blive klogere, om at udforske den verden, som vi lever i.

“At forholde mig til de store emner er min måde som kunstner at lære om verden på. Jeg undersøger og sætter det ind i en form – man kunne måske endda sige en formel. Det er en kunst i sig selv at finde den rigtige balance mellem form og indhold,” fortæller Kirsten Dehlholm.

Det er også noget af det, som hun ikke bryder sig om ved traditionelt teater: Tit bliver stykkerne for gennemtyggede. I den rigtige balance mellem form og indhold er der plads til, at publikum selv kan fortolke.

“Der er jo ord, men de siger ikke nødvendigvis alt. Form er også en storyteller – helheden og blandingen af timing, det audiotive og det visuelle, det er en vigtig del af arbejdet som kunstner. Man skal selv kunne mærke efter,” siger Kirsten Dehlholm.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Hotel Pro Forma havde arbejdet med ideen om Neoarctic i fire år, før stykket sidste sommer havde præmiere.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
"Jeg ser vores forestillinger som undersøgelser af verden".

Hans, Birthe, Bente og Ole er med alligevel

“How many hours of blue can you live without?/– asked the white fox?/ the blue of red summer mornings?/ the blue of clear winter nights?/ the blue of four lips parting?”

Til slut er der kun en af de kutteklædte fremtidsmennesker tilbage på scenen, badet i et blåt lys. Denne gang går teksten og den stille musik klart igennem.

Til lyden af publikums klapsalver kommer sangerne ind på scenen – nu iført deres almindelige hverdagstøj. Kontrasten mellem de markante kostumer og jeans, kjole og sweater er slående.

“Jeg har aldrig prøvet at gøre sådan før, men det gør altså noget. Nu er de pludselig Hans, Birthe, Bente og Ole. Og vi tænker: ’Nå ja. De er med. Ligesom at vi er med,” fortæller Kirsten Dehlholm.

“Skønhed er det eneste, som jeg tror på”

Det er Neoarctics historie: At vi alle sammen er ansvarlige for klodens nuværende tilstand. “12 sange. 12 lydbilleder. 12 landskaber. 1 planet,” lyder forestillingens slogan. I løbet af stykket ser vi jorden fra et fremtidsperspektiv – hvordan vi får isen til at smelte og temperaturerne til at stige og truer med at overvinde jorden.

“Det er ikke politisk teater, som vi laver, men det er et politisk emne. I sidste ende handler det om kapitalismen, og hvad den har gjort ved verden,” siger Kirsten Dehlholm og tilføjer, at hun ikke selv er nogen revolutionær inden for affaldssortering.

“Vi er jo ikke ude på at moralisere. Men vi har observeret, at det hele slår kolbøtter. Efter at Trump er kommet til, er det som om, at det hele går stærkere. Man kan sagtens blive deprimeret, men man kan også blive det modsatte, synes jeg, fordi det hele er blevet så ekstremt. Vi kommer jo ikke med svarene i forestillingen, men med et kunstværk – så kan man reflektere, grine eller græde,” siger Kirsten Dehlhom og tilføjer:

“Så længe der er behov for skønhed i verden, er der håb. Skønhed er faktisk det eneste, som jeg tror på”.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Kirsten Dehlholm grundlagde Hotel Pro Forma i 1985.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
"Skønhed er faktisk det eneste, som jeg tror på,” siger Kirsten Dehlholm.

Fakta:

Kirsten Dehlholm (f.1945) etablerede i 1985 Hotel Pro Forma
Hun modtog i 2015 hædersprisen ved Årets Reumert og Also The Distinguished Artist Award fra The International Society of Performing Arts.

NeoArctic kan ses i perioden 9.-11. november i Studie 1, Filmby Aarhus.

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: