Leonora Christina Skov skriver sit inderste ud i ny roman

Leonora Christina Skov skriver sit inderste ud i ny roman

ArtikelLitteraturSkrevet af: Rikke Schmidt Maltesen11. jan 2018

Den, der lever stille er Leonora Christina Skovs bearbejdning af et liv fyldt med angst, svigt og tyngende skyld. Den portrætterer en kvinde i sine mest sårbare og selvudslettende øjeblikke, men den er også en stærk fortælling om at turde at gøre mere end at overleve

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Ved sin død efterlader Leonora Christina Skovs mor datteren uforløst og med en følelse af aldrig at have været elsket eller forstået af sine forældre. Den, der lever stille er en selvbiografisk roman om hendes opvækst i Helsinge, ungdom og følgende liv frem til i dag. Som barn lærer Leonora hurtigt, hvordan man undgår at gøre far vred eller mor ked af det. Alt omkring Leonoras barndom er kontrolleret af moderens sindsstemninger, og det er af altoverskyggende vigtighed, at overfladen og stilheden i det lille hjem opretholdes. Men da Leonora bliver nitten, søger hun ind på universitetet og flytter hjemmefra i forsøget på at skabe en ny udgave af sig selv udenfor sine forældres kontrol.

“Jeg er usårlig, når jeg skriver historier, og jeg bliver lige så usårlig, når jeg ikke skriver. I kan skabe jer, så tosset I vil, og det bliver tosset, det er jeg ikke i tvivl om, men nitten år er præcis så længe, som jeg kan holde ud at være Christina Skov fra Helsinge.”

Da Leonora senere springer ud som lesbisk og tilmed nægter at skjule disse ifølge forældrene unaturlige og afskyvækkende tilbøjeligheder for omverdenen, vælger de i stedet at fornægte hende. Alle afvigelser fra forældrenes knivsægstynde normalitetsbegreb tilskrives andres fejl og mest af alt Leonoras – senest er det moderens kræftsygdom, som forældrene tilskriver den stress, Leonoras seksuelle orientering har udløst.

Tavshedens grimme væsen og smukke glimt af lykke

Stilheden og det usagte spiller en afgørende rolle i Leonora Christina Skovs roman. Det forkrampede hjem i Helsinge er styret af mantraet “Når vi ikke taler om det, så er det næsten som om, det ikke er der”. Mantraet kommer til at følge Leonora i hendes relation til forældrene. Selv efter hun som voksen kvinde har genskabt sig selv i sit eget billede. Det usagte har en enorm magt over romanens Leonora, men hele vejen igennem forsøger hun at gøre op med det. Som læser er jeg meget positivt overrasket over, at Leonora Christine Skov bevarer en rolige og næsten sagte skrivestil til trods for de voldsomme og uhåndgribelige følelser, som ellers kunne være mundet ud i skrig.

Stilheden får også lov til at blive en del af det før så tavse jeg, som Leonora Christina Skov skriver frem i romanen. Mens Leonora forsøger at gøre op med den ødelæggende tavshed i relationen til hendes forældre og mennesker omkring hende, accepterer hun også langsomt,, at en anden form for ærlig stilhed også er en vigtig og fin del af hendes væsen.
Forside til Den, der lever stille af Leonora Christina Skov
Foto: PR-foto - Politikens Forlag
Leonora Christina Skov (f. 1976) har udgivet 6 romaner siden debuten i 2003.
Foto: PR-foto - Politikens Forlag
Der er mange passager, som gør ondt at læse i Den, der lever stille. De er bærende og fortæller en vigtig historie om, hvordan et liv også kan være. Men romanen fungerer efter min mening allerbedst, når Leonora Christina Skov giver plads til sanselige beskrivelser af de smukke øjeblikke i sit liv. Måske er det fordi, de lykkelige øjeblikke kommer til at stå som små fine perler midt i al sorgen, ensomheden og den næsten ubærlige uretfærdighed. Jeg bliver grebet af Leonoras sindsstemning i hendes begejstring og sansning af det smukke på en måde, som jeg ikke opnår i hendes beskrivelse af smerten.

Frygten for det biografiske

Flere passager og samtaler i romanen kredser om Leonoras frygt for at skrive netop denne roman og de faldgruber, der kan være ved at skrive selvbiografisk. På den ene side er denne refleksion en væsentlig del af selve projektet, men det bliver desværre et meget forstyrrende element i romanens flow. Hen mod slutningen af romanen fortæller Leonora sin far om det selvbiografiske perspektiv. Den uundgåelige konfrontation mellem frigørelse og fornægtelse er ventet hele læsningen igennem, men desværre ender den ud i en lidt tynd forklaring af, hvordan personers navne er ændret og begivenheder sammenskrevet. Det er som om forfatteren Leonora Christina Skov forsøger at foregribe eventuel kritik af romanens selvbiografiske stil og det er synd, for det slår læsningen ud af kurs og kommer til at overskygge romanens eget univers. Jeg blev ikke fuldkommen revet med af denne roman, men når det er sagt, så mener jeg, at Den, der lever stille er en læsning værd – både for dem, som kender og før har læst Leonora Christina Skov og de, som ikke har.

Leonora Christina Skov betoner flere steder – både i romanen og i interviews, at hendes tidligere romaner alle kredser om de samme temaer – det håbløse forhold mellem mødre og døtre og behovet for at skabe sig selv på ny. Den, der lever stille er romanen, som de forrige ikke kunne være. På flere måder er den en personlig frigørelse – ikke kun fra den barndom hun lige siden har forsøgt at vriste sig fri af eller den tunge følelse af skyld, hun bærer rundt på – men måske også en litterær frigørelse. Hvis Leonora Christina Skov har skrevet sig frem mod denne fiktionaliserede selvbiografi lige siden, hun begyndte at sammensætte ord til helheder, så bliver det så meget desto mere spændende at se, hvad der kommer til at stå i de næste værker.

Fakta:

Den, der Lever Stille udkommer på Politikens Forlag den 11. januar

Leonora Christina Skov er forfatter til flere romaner, foredragsholder, debattør og litteraturanmelder på Weekendavisen.

Facebook
Del på facebook

Rikke Schmidt Maltesen

Skribent og anmelder

Rikke er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Børne- og ungdomskultur har altid været en rød tråd i både hendes arbejde, studie og fritid. Hun er særligt interesseret i børnelitteraturen og barnets stemme i kunsten. Rikke brænder for kulturel formidling og ser det som en vigtig samfundsopgave aktivt at inddrage børn og unge i kulturlivet.

Se Rikkes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind