Ursula Reuter Christiansen: Kvinden, der lod sig ofre
<
/
>
Foto: PR-foto / SMK - Brittany Laura Overgaard
Ursula Reuter Christiansen bor og arbejder på Møn, hvor hun har boet, siden hun flyttede til Danmark fra Tyskland.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
Et af silketrykkene produceret af Louise Hold Sidenius – en knopskydning af Skarpretteren, som siden har antaget endnu en ny form med Ursula Reuter Christiansen påmaling af stammen, der skyder gennem trykkets to billeder.
Foto: Filmstill
Valmuerne, der har en fremtrædende rolle i Skarpretteren, er en klar reference til Første Verdenskrig blodbad og en kommentar til det maskuline samfunds voldelige sider. Samtidig er blomsten et symbol på skønhed – og på forgængelighed.
Foto: Filmstill
Skarpretten blev mødt med buhråb, da den første gang blev vist i 1971.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
I en kampsituation er det ikke tilladt at vise tegn på svaghed, siger Ursula Reuter Christiansen.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
Skarpretteren er medtiden blevet anset for at være hovedstolen i dansk feministisk kunst.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
”Myterne og fortællingerne udspringer af det materielle – i genstandene. I hvert fald for Ursula,” fortæller kurator Birgitte Anderberg. Ét eksempel er brudekjolen, et arvestykke, som Ursula er iklædt i flere af filmens scener.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
Skarpretteren blev indspillet kort tid efter, at Ursula Reuter Christiansen forlod Tyskland og flyttede til Møn.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
”Det næste store øjeblik i historien tilhører os!” – sådan lyder slutningen på Ursula Reuter Christiansens film Skarpretteren.
Foto: Silketryk © Ursula Reuter Christiansen
Den sortklædte, sørgende, melankolske kvinde var ikke én, Ursula Reuter Christiansen oplevede, at der var plads til i den tidlige modtagelse af Skarpretteren. I dag oplever hun, at folk identificerer sig med de modsatrettede og konfliktprægede følelser.