Menu
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste kulturnyheder, artikler, interviews og portrætter.

Vilhelmsborg festspil megaboard
vilhelmsborg festival topbanner
Nyt kultursted i Aarhus Hotel Carmel i det gamle Misionshus tidligere Gran teater

Nyt kulturhus med saloner og dekadent bar

Nyhed Skrevet af: Andreas Vinther Jensen 2017-05-01

Nyt kulturhus med saloner og dekadent bar

Aarhus har fået et nyt kulturelt gå-i-byen-sted. Kenny Jess Brandt, manden bag Løve's Bog- og Vincafé, har nu åbnet nyeste skud på stammen: Hotel Carmel, der skal rumme alt fra jazz og dans til litteratur og dyre vine.

Nyt kulturhus med saloner og dekadent bar</br>Med Hotel Carmel har Aarhus fået et nyt sted, hvor et modent publikum kan nyde jazz, vin og litteratur i elegante omgivelser.</br>Foto: Mariana Gil
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Med Hotel Carmel har Aarhus fået et nyt sted, hvor et modent publikum kan nyde jazz, vin og litteratur i elegante omgivelser.

Salon à la fin de siècle

Hotel Carmel er der saloner fra tirsdag til søndag hver uge. Hotel Carmel vil være et kulturhus for musik, dans, litteratur og jazz. Til åbningsfesten blev sløret løftet for jazzprogrammet, da kvartetten Vuust, Sejthen, Nottelmann og Eskildsen åbnede scenen med instrumental jazz. Senere på aftenen spillede pianisten Emil Sommer Larsen og sangeren Karmen Roivassepp op til dans.

Kenny Jess Brandt kan ikke afsløre det fulde litteraturprogram endnu, men vi kan se frem til at høre oplæsninger fra store danske og nordiske navne. Indtil videre er danske Josefine Klougart og finske Mikael Niemi, der blandt andet er kendt for bogen Populærmusik fra Vittula, sat på programmet.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
De sidste rester fra det gamle missionshotel: “Det er fuldbragt” hen over scenen.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Den lokale forfatter Poul Lynggaard Damgaard besøgte også Hotel Carmel til åbningsfesten.

Ingen fine fornemmelser

Hotel Carmel er et sted for et mere modent publikum. Aldersgrænsen er 25 år, og bagmanden Kenny Jess Brandt har et klart billede af, hvilket publikum han håber på at tiltrække:

“Det er et sted, hvor man kan købe cocktails og cigarer i baren og hvor man kan tage pænt tøj på og danse hele natten, selv om man er på den forkerte side af de 40,” siger Kenny Jess Brandt. Barens signatur-cocktail er selvfølgelig Death in the afternoon, der blev opfundet af Ernest Hemingway og består af én del absint toppet af med champagne.

Der er lagt op til ekstravagance, men ifølge Kenny Jess Brandt er det ikke et spørgsmål om snobberi:

“Her er ingen fine fornemmelser; jeg elsker bare at gå i jakkesæt. Hotel Carmel er et sted, hvor man bare kan være sig selv i nogle fantastiske rammer.”

Med priser i baren fra 70 kr. pr. glas til over 5000 for en flaske vin er Hotel Carmel en legeplads for vinkendere. Den kulturelle kalender er stadig ikke offentliggjort, så tiden må vise, hvad musik- og litteraturelskere kan boltre sig i.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Jazzkvartetten Vuust, Sejthen, Nottelmann og Eskildsen indviede scenen.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Ud over at bestyre Løve’s Bog- og Vincafé, Løve’s Vinbar og Løve’s Antikvariat kan Kenny Jess Brandt nu kalde sig hotelejer.
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Hver torsdag fra kl. 18-24 er der jazzsalon på Hotel Carmel
Foto: Mariana Gil
Se store billeder her →
Hotel Carmels salon er tænkt som et sted, hvor et mere modent publikum kan danse hele natten.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: