Ursula Ankjær Olsen modtager Statens Kunstfonds livsvarige ydelser for litteratur

Hædersydelse til nyskabende lyriker

Nyhed Skrevet af: Andreas Vinther Jensen 2017-05-04

Hædersydelse til nyskabende lyriker

Den banebrydende lyriker Ursula Andkjær Olsen har modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse

Hædersydelse til nyskabende lyriker</br>Intet emne er for stort eller for småt for Ursula Ankjær Olsen.</br>Foto: PR-foto / Gyldendal - Henriette Bachmann
Foto: PR-foto / Gyldendal - Henriette Bachmann
Se store billeder her →
Intet emne er for stort eller for småt for Ursula Ankjær Olsen.
Siden sin debut med Lulus sange og taler fra 2000 har Ursula Andkjær Olsen været en vægtig stemme i den danske lyrik. Hendes forfatterskab er tværæstetisk, og i hendes mange samarbejder med billedkunstnere og musikere er det ikke usædvanligt, at litteraturen bliver forvandlet fra bog til performance.

Med omtrent tyve værker bag sig modtager hun i år Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Fornyer af dansk lyrik

Statens Kunstfond lægger i deres begrundelse særligt vægt på det formelt nybrydende i hendes værk og den nysgerrighed, der gør, at det hele tiden er på vej i nye retninger. Særligt hendes nærgående kendskab til musikken har påvirket hendes måde at skrive flerstemmig lyrik i boglængde.

“Få digtere, om nogen, har fornyet dansk lyrik i det 21. århundrede som Ursula Andkjær Olsen,” indleder udvalget sin begrundelse og fortsætter: “I disse flerstemmige værker forhandles identiteten i en konstant og kritisk konfrontation med kultur og samfund i et poetisk rum, hvor intet emne er for stort eller for småt.”

Livsvarig hædersydelse

Statens Kunstfonds Hædersydelse er livsvarig. Den tildeles kunstnere, der har en kunstnerisk produktion bag sig, der har placeret dem som afgørende kunstnere. Ursula Andkjær Olsen har modtaget ét af i alt 275 hædersydelser til rådighed, der fordeles på de enkelte kunstarter.

Ydelsens størrelse afgøres af modtagerens øvrige indtægt. Den beregnes hvert år på baggrund af gennemsnittet af modtagerens skattepligtige indkomst i de seneste tre år. Kunstnere, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på cirka 387.000 kroner om året eller derover modtager ingen ydelse. Den maksimale ydelse udgør cirka 156.100 kroner om året før skat.

Fakta:

Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er uddannet fra forfatterskolen og cand.mag. i musikvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet og Technische Universität Berlin.

Bedømmelseskomiteen består af Tomas Lagermand Lundme, Inge Lise Hornemann, Juliane Wammen, Kamila Slocinska og Dan Ringgard.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: