Kamæleonkoncert Familekoncerter Børn Musik

Legesygt og eventyrligt musikunivers for de 5-8-årige

ArtikelMusikSkrevet af: Kate Mackay05. nov 2014
Levende musik i skolen arrangerer i samarbejde med 22 kommuner næsten 100 koncerter for familier. Kamæleonfestivalen i Horsens tilbyder en hel dag fyldt med familiekoncerter. De bliver spillet i børnehøjde for at skabe begejstring hos både store og små

Søndag d. 16. november er det igen blevet tid til Kamæleonfestival i Horsens. Her venter der en række levende musikoplevelser for de 5-9-årige og deres forældre. Denne heldags musikfest er arrangeret i samarbejde mellem Levende Musik i Skolen, Horsens Kommune og Horsens Ny Teater og tilbyder fire familiekoncerter med professionel musik spillet i børnehøjde. Kamæleondagen i Horsens og de 87 andre koncerter i landet henover efteråret og vinterenskal give børnene en anderledes, sjov og spændende musikalsk oplevelse sammen med deres forældre.
En bjergtrolde og spillende alfer er nogen af ingredienserne i bandet Trolska Polska.
Foto: PR-foto / Levende Musik i Skolen
De Tre Musikterer blander klassisk musik og jazz i deres koncerter.
Foto: PR-foto / Levende Musik i Skolen
Kamæleonfestivalen foregår på Horsens Ny Teater, hvor der står fem professionelle musikgrupper klar til at tage både børn og voksne med storm, jazz, eventyr og gospel. Trolska Polska og De Tre Musikterer er blot to af de musikgrupper for børn, der er klar på eventyr og leg.

Eventyrligt og legende musikunivers
Trolska Polska er et femmandsorkester med Martin Seeberg i front (blandt andet kendt fra Sorten Muld, Valravn og Instinkt). De trækker børnene med ud i fantasien, hvor mystiske væsener fra skov og mose hører til. Helt derude i det grønne kan man eksempelvis møde den store spillende bjergtrold nøkken og dansende alfer; alle fulde af narrestreger og iørefaldende musik. Den urnordiske koncert foregår i et legesygt, skævt og eventyrligt folkemusikunivers, tryllet frem efter rejser til Sverige - troldenes rige. Ved hjælp af violin, bratsch, cello, kontrabas, fløjter, guitar og percussion og med klangfarver fra instrumenter som nøgleharpe, drejelire, sækkepibe og tablas skaber Trolska Polska en energisk og storslået lyd.
Koncerterne er for børn i alderen 5-9 år
Foto: PR-foto / Levende Musik i Skolen - Christian Brandt
Ørehængerne slukker og lukker Kamæleonfestivalen i Horsens.
Foto: PR-foto / Levende Musik i Skolen
Musikere fra det Kgl. Kapel med ukulele og klokkespil
De Tre Musikterer præsenterer en sjov og let tilgængelig "Klassisk møder Jazz"-koncert. Trioen pirrer sanserne og blander det bedste af den klassiske musiks dybde og gode melodier med jazzens mere improvisatoriske og legende tilgang til musik. Der venter altså en hjertevarm musikoplevelse fyldt med marimba, ukulele, elguitar og klokkespil, hvor børnene kan lege, spille og synge med sammen med topmusikere fra Det Kgl. Kapel og den danske jazzscene. De vil synge Ravels Bolero, gå i trommeparade, danse til Bartok og synge Carmen. En unik og melodiøs musikoplevelse fyldt med bulder og brag for børn og deres forældre.

Man kan selv vælge, hvor mange danserytmer og spændende melodier der skal danses og synges med på. Man kan bestille mellem en og fem billetter til festivaldagen. Hver koncert koster en 10'er per næse.

Se programmet for Kamæleonfestivalen i Horsens i vores kalender her

Se program for de 87 koncerter for familier rundt omkring i landet her


På Levende Musik i Skolens hjemmeside kan du læse mere om Kamælon Koncerterne og om de skolekoncerter, som Levende Musik i Skolen samarbejder med 52 kommuner om: http://www.lms.dk/


Facebook
Del på facebook

Kate Mackay

Kate Mackay er i gang med en kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet. Hun interesserer sig for litteratur, film og kultur, der sætter mennesket i centrum. På universitet er hun særligt optaget af at udvikle og udføre kulturelle aktiviteter med fokus på legende universer for børn og barnlige sjæle. Mens Kate tog sin bachelor i Aalborg  var hun skribent hos Agenda - de studerendes blad på Aalborg Universitet.
Se Kates artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind