Børnelitteraturen er en dødalvorlig sag
International børnelitteraturfestival i Aarhus sætter fokus på den moderne børne- og ungdomslitteratur, som er mere vildtvoksende og flydende i genrer og aldersgrupper end nogensinde før.
“En barndom uden bøger er ingen barndom” har Astrid Lindgren engang sagt, og det er svært at argumentere imod. Tænk, hvis man som ung læser ikke kunne spejle sig i det fortryllende land, som bøgerne åbenbarer?
Børnelitteraturen er vigtig af mange grunde. Men først og fremmest er den vores første møde med de fortællinger, som finder sted i en parallel verden, der enten minder om vores egen - eller er så radikalt anderledes, at vi glemmer skole og tandbørster og sure forældre for en stund. Det gælder lige fra de allerførste pegebøger til ungdomslitteraturens eksistentielle problemstillinger.
Men det er også et litterært område, hvor magtforholdet altid vil være ulige, da det er voksne, der skriver og udvælger på vegne af en anden gruppe - børnene. Og derfor må det nødvendigvis være vigtigere at diskutere, hvad børnelitteraturen er, kan og bør, idet man vælger på vegne af dem, som ikke har en selvstændig stemme i debatten. Det vil en ny festival nu gøre over fire dage i oktober.
International børnelitteraturfestival er et samarbejde mellem Aarhus Kulturhovedsted 2017 og den kendte litterære kulturfestival, Hay Festival, og finder sted den 26. til den 29. oktober på Dokk1 i Aarhus. Her får den besøg af nogle af de mest prominente børnebogsforfattere og -forskere i Europa lige nu. De 39 deltagende forfattere har hver især leveret en fortælling til antologierne Lige her og Lige nu, som blev udgivet tilbage i maj. Udover foredrag, oplæsninger, debatter og workshops er der en stor skrivekonkurrence for børn, hvor en vinder skal kåres.
Grænserne udviskes
Der er sket meget med børnelitteraturen siden Den store Bastian og H.C. Andersens eventyr. Den moderne litteratur er især kendetegnet ved, at grænserne mellem genrer, medier og aldersgrupper er i opløsning. Det fortæller leder af Center for Børnelitteratur, Nina Christensen, som er en af landets absolut førende eksperter på området.“Man har tidligere gået meget op i at skelne mellem små børn, større børn og unge voksne, men man tænker ikke i så skarpe målgrupper mere. Voksne kan for eksempel sagtens læse young adult-litteratur, og vi ser også, at billedbøger fylder mere for større børn og voksne.”
Genrer bliver også blandet, så en bog kan være en kombination af en tegneserie og en coming-of-age/kærligheds/krimifortælling. Nina Christensen bud er, at det bunder i en generel tendens i dag, hvor det bliver sværere at arbejde med faste kategorier.
Der er samtidig sket en udvikling i medier, hvor en historie oftere udgives både som fysisk bog, e-bog, computerspil samt billed- eller lydbog. Men det gamle bogformat er stadigvæk den mest populære. Et interessant faktum set i lyset af, at man for 7-8 år siden helt seriøst diskuterede, om den dengang nyudgivne iPad ville blive den fysiske bogs død. Det har langtfra været tilfældet. I ph.d-afhandlingen Børns læsning 2017 af Stine Reinholdt Hansen fra august 2017, kan man læse, at 79% af de adspurgte børn aldrig læser e-bøger. Kun 10% læser e-bøger mindst flere gange om ugen.
Samme billede tegner sig, når man kigger på forlagsstatistikkerne. I 2016 var det kun 5,3% af samtlige udgivelser til børn og unge, som blev skabt i et digitalt format. En af grundene er selvfølgelig, at digitale udgivelser er en både dyr og langsommelig proces med mange forskellige aktører. Modsat en bog, som i bund og grund bare kræver en forfatter og eventuelt en illustrator.
Børnelitteratur i øjenhøjde
En gennemgående tendens i de sidste 15 års børnelitteratur er, at den er kommet mere i øjenhøjde. Barnelæseren bliver taget alvorligt og set som et reflekterende individ, der også interesserer sig for livets store spørgsmål. Et godt eksempel er Janne Tellers ungdomsroman Intet, som omtrent 80% af alle danske skoleelever i de ældre klasser har stiftet bekendtskab med. Den handler om drengen Pierre Anthon, som forlader skolen og kravler op i sine forældres blommetræ og proklamerer: ”Der er intet, der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af.” Fortællingen snurrer mere og mere ud ad en makaber tangent, men kan også ses som et håbefuldt tankeeksperimentet over, hvad der betyder noget i verden.Også billedbøger behandler i højere grad eksistentielle og alvorlige emner som krig, sult og død. Eksempelvis Da Gud var dreng af Sankt Nielsen (tidligere kendt som Claus Beck-Nielsen og nu Madame Nielsen, red.) og Madam Karrebæk (Dorte Karrebæk), der beretter om alle de gode ting i verden, som barne-Gud skaber; gyngeture, julegaver, mælkebøtter. Men også alle de dårlige ting; krig, uhyggelige drømme, influenza og sure tæer.
Et andet eksempel er And, Døden og tulipanen af den tyske illustrator og børnebogsforfatter Wolf Erlbruch, som er en stille og sørgmunter fortælling om, at døden er et vilkår, vi alle bliver nødt til at forlige os med.
Også flygtningekrisen behandles i flere børnebøger. Blandt andet i bogen Zenobia, som er en graphic novel fra 2016 af Morten Dürr og Lars Horneman. Har tager pigen Amina flugten fra Syrien og ender i en overfyldt fiskerbåd på Middelhavet. Men båden forliser, og mens Amina synker ned gennem havets tiltagende mørkeblå, udfoldes hendes historie i flashbacks.
Også den danske forfatter Sarah Engell, som deltager i International børnelitteraturfestival, er aktuel med romanen Valget, som behandler flygtningeproblematikken fra den 18-årige ungdomspolitiker Xenias synsvinkel.
Sjove og uhyggelige bøger efterspørges
“Det forekommer mig, at der ikke er ret meget, man er bange for at fortælle til børn i dag,” siger Nina Christensen. “Det, man så kan undre sig over, er, at læsevaneundersøgelser viser, at det, børn allerhelst vil læse, er humoristiske bøger. Men de fylder faktisk relativt lidt i udgivelsesstatistikkerne. Og hvorfor så det? Det er et rigtig godt spørgsmål, men jeg tror simpelthen, at det er fordi, det er svært at skrive sjovt.”I Børns læsning 2017 fremgår det desuden, at gys og gru er en genre, som også er meget efterspurgt, når børn læser i fritiden. Især blandt drengene, hvorimod pigerne har en tendens til i højere grad at gå efter mere hverdagsrealistiske skildringer, fantasybøger og serier.
Men selvom de scorer højt i popularitet, er det sjældent, at serierne, de sjove bøger og gyserbøgerne bliver brugt i undervisningen. Måske fordi dansklærere og bibliotekarer ikke mener, der er tilstrækkelig substans at arbejde med. Men også her sker der en opblødning, hvor man for eksempel er begyndt at bruge tegneserier mere i danskundervisningen.
Børn som forfattere
Et andet moderne fænomen er, at børn bliver inddraget som producenter i stedet for bare at være passive modtagere af bøger skrevet af voksne. Der er kommet adskillige skriveskoler, der arrangeres skrivekonkurrencer, og børn bruges i stigende grad som anmeldere.“Det er et tegn på, at vi tænker, at børn skal have større indflydelse på, hvad der bliver skrevet til dem; ved at gøre dem til medproducenter, ved at bruge dem som anmeldere eller ved at lave skoler for dem. Så det, at børn får en forfatteridentitet, er også noget, der er blevet meget større,” siger Nina Christensen.
Ikke én ting
Der er altså nogle grundlæggende tendenser og strømninger, som peger på, at børnelitteraturen i dag er kommet mere i øjenhøjde, at grænserne flyder ud, og at selv meget tunge emner behandles.Men at tale om om børn og unge som en samlet, homogen gruppe, er i bund og grund meningsløst, understreger Nina Christensen:
“Litteratur til børn og unge er ikke én ting, og det synes jeg nogle gange vi glemmer i diskussionen. Jeg tror, at det ville falde mange for brystet, hvis man på samme måde lavede en selvstændig litterær kategori for kvinder mellem 25 og 35 år. Børn er lige så mangfoldige i smag og læsevaner som voksne.”
Fakta:
Deltagende forfattere: Janne Teller, Kim Fupz Aakeson, Sarah Engell, Stian Hole (NO), Finn Ole Heinrich (DE), Meg Rosoff (US), Ana Christina Herreros (E), Dy Plambech, Peder Frederik Jensen m.fl.Tid og sted: Den 26. - 29. oktober på Dokk1 i Aarhus. Alle arrangementer er gratis, men kræver billetreservation.
Find program og info om International børnelitteraturfestival her og på festivalens Facebookside.
Læs de nominerede historier til skrivekonkurrencen 500 Ord.