claus ejners selvportræt er en sortseer, der kværulerer og brokker sig
claus ejner omsætter sine hverdagsoplevelser til kunst med humor og samfundskritisk bid. Det gør han helst som dadaist, for vrøvl kan være det bedste spejl af virkeligheden
claus ejner sidder i vindueskarmen i eftermiddagssolens skær på udstillingsstedet Se! i Aarhus og betragter eftertænksomt gaden udenfor. Han er aktuel med udstillingen figurative malerier med titler. Udstillingen er en både dyster og humoristisk samfundskritik af det optimerede fornuftsmenneske, hvis mening i tilværelsen fortaber sig i praktiske gøremål. En problematik der går igen på tværs af claus ejners kunstneriske virke gennem årene, og som han håber på gennem sin kunst at kunne få folk til at reflektere over: ”Den kunst jeg synes, er interessant, sætter nogle tanker i gang om livet, som man kan forholde sig til i forhold til sin egen tilværelse. Jeg forstår mig selv som et jeg, der står ude i verden og ser og kommenterer på, hvad der sker. Det er sådan, jeg helt banalt vil definere mig selv som kunstner.”Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Kunst uden kontrol
Når claus ejner ikke lige laver udstillinger, som den aktuelle på udstillingsstedet Se!, står han også bag i PERFORMANCErum i Aarhus sammen med digter Esben Staugaard. Siden 2012 har de givet performancekunsten et sted til at eksperimentere og udfordre gængse forestillinger om, hvad kunst er og skal være. Det forsøger claus ejner også at efterleve i sin egen praksis. Han arbejder ikke altid så kontrolleret. Nogle gange er det en tanke, der starter hans arbejdsproces. Andre gange har han fået et billede i hovedet, som han har tegnet og så beslutter sig for skal blive et maleri. “Så udvikler historien sig derfra. Og så får jeg nogle udsagn som jo alle sammen siger noget om verden.“For mig er det nok. Jeg er ikke interesseret i at have et overordnet mål at arbejde frem imod. Så får man tunnelsyn, fordi man så er nødt til at arbejde ud fra et sæt styrende forestillinger, som igen er en fornuftsstørrelse. Det er fint at andre kan, men jeg kan ikke."
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
En hund med fluesmækkerben
claus ejner viser hen til et af sine værker for at illustrere sin pointe og viser et billede, hvor der ligger en stor fod i en seng og en person på en stol. Det er fra et ophold claus ejner var på i Berlin: “Når jeg er på residens, plejer jeg at gå meget, minimum 15 kilometer om dagen, en dag gik jeg 25. Når jeg kom hjem, var jeg øm i benene, og så lå jeg i min seng og lyttede til klassisk musik.” Det er altså derfor, at foden fylder så meget. claus ejner taler om det praktiskgjorte menneske og viser på samme billede sig selv som en gaffel og hans hjerne som en rulle wc-papir: ”Alle elementerne var i lejligheden dernede. Også den her vanvittige toiletpapirsholder. Chokoladekiksene spiste jeg også mange af.”claus ejner arbejder i forlængelse af dadaismens antikunst, som vrøvlede, hyldede det absurde og gjorde hverdagsting til kunstgenstande som eksempelvis Marcel Duchamp gjorde det. Samtidig trækker claus ejner på den tyske Bad Painting-bevægelse fra 80’erne, der gjorde oprør mod kunstens regler og en kapitalistisk købesyge efter værdifuld kunst, ved at være sjove, ironiske, kitschede, ekspressive, i kompositorisk ubalance og på den led ikke engang foregive at tage sig selv seriøst som kunst. claus ejner ønsker heller ikke at behage publikum med sine værker, de skal rumme en modstand mod for eksempel balanceret komposition, men han tager samtidig afstand fra Bad Painting-bevægelsen ved at tage maleriet seriøst: “Jeg tror på, at den anarkistiske malemåde har en kunstnerisk værdi, og jeg tror på, der er historier at fortælle, og at maleriet er et eminent medie til at gøre det i.”
I flere af claus ejners billeder kan man se dadaistiske træk og humoristiske undertoner. Her er tunnelsynede tændstikmænd med kassehoveder, en hund med fluesmækkere som ben, en løbende oplukker og en blomst, der smider bestikket for så at blomstre ud. “Helt i dadaismens ånd kan man sige, at jeg anvender en collageteknik, splejser forskellige dele af en genstand eller genstande sammen til et nyt objekt, det praktiskgjorte menneske. Man roder med det og ser, hvad der sker. Det er også en leg. Men det skal ikke bare være en dekoration. Det er vigtigt for mig at billederne siger noget”.
Fantasi og alvor på samme tid
Vi sætter os tilbage i vindueskarmen, claus ejner med benene over kors og et på samme tid venligt og seriøst ansigtsudtryk. Indimellem slår han ud i en befriende latter. Jeg fornemmer et menneske med et både legende og alvorligt forhold til sin kunst. Et af værkerne er et selvportræt af claus ejner som sortseer. Som en, der sætter spørgsmålstegn ved verden, kværulerer og brokker sig. Spændvidden mellem leg og alvor, fantasi og kritisk bevidsthed kan kunsten nemlig sagtens rumme på en og samme tid, mener claus ejner:“Som kunstner kan du både skabe nogle udsagn, der er forholdsvis lette at aflæse, men du kan også skabe et rum, der sætter nogle tanker i gang. Det kommer meget an på, hvor meget du lukker eller åbner et værk. For mig kan det både være det ene og det andet. Det kommer an på, hvad der klæder værket, hvad værket selv vil."
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Kunst som modgift mod tomhed
claus ejner ønsker med sin kunst at spejle den nytteorienterede tænkning, han mener hersker i samfundet, med dets stigende specialisering, mens livet kommer til at handle om at passe sit arbejde. Så bliver der ikke plads til at være menneske, og det mener claus ejner gør vores kultur fattig. For hvis man mister sit arbejde, hvad så? Heldigvis kan kunsten ifølge claus ejner virke som en modgift til den tomhed et nytteorienteret samfund fører med sig. Den kan berige vores indre liv og tilbyde et rum at være i, der ikke er styret af det formålstjenlige:“Problemet er bare, at der ikke er så mange, der interesserer sig for kunst eller samtidskunst. Det er synd, fordi samtidskunsten vil gerne publikum. Den vil gerne tale med dem. Det er som om folk går udenom det. Det hænger også sammen med, at folk stopper med at lære om billedkunst i sjette klasse.”
Samtidig mener claus ejner, at det er paradoksalt, at politikerne på den ene side vil uddanne folk til at tænke selv, og på den anden side skærer de kreative fag væk. Også her rummer kunsten ifølge claus ejner et potentiale:
“Selvfølgelig skal man kunne læse og regne, men hvis man vil have innovation, så skal der være plads til at rode i sit eget kreative univers, hvor der ingen regler er. Kunstnere er utroligt modige, fordi de tør mislykkes og gå deres egne veje for at se, hvad der sker. Det er en vigtig erfaring. Selvom det føles forkert, så er man nødt til at gøre det alligevel, fordi man ved ikke, hvad der venter en for enden af vejen. Man lærer af at fejle”.
Senere på dagen opfører claus ejner en performance. I løbet af sin digtoplæsning iklæder han sig skilte med forskellige budskaber. Om hans pande hænger et skilt med teksten “evolutionsble”, og på knæet står der “køleskabet snorker”. Publikum skiftevis ler og provokeres af hans bidende optræden. Han slutter af med at læse digtet Afslutning op, der på få ord indfanger claus ejners sisyfoske budskab:
”Man flytter en sten, man flytter en til og en til, man har en lille bunke sten, man flytter flere sten, man har en større bunke sten, hele sit liv flytter man sten, og til sidst har man et bjerg af sten, og så dør man, og så bliver man selv en sten, og en dag kommer der en og flytter en over i en bunke af sten, der en dag bliver til et bjerg af sten, og det kaldes meningen med livet, og en dag dør den person, der har skabt det bjerg og bliver en sten, der flyttes over i en bunke af sten, der bliver til et bjerg af sten, og det kaldes mangel på mening med livet, og en dag dør denne person og bliver en sten”
Fakta
claus ejners udstilling på Se! i Aarhus har følgende åbningstider i udstillingsperioden 6. april - 27. april 2019:
Fredag kl. 13-17, lørdag kl. 11-14 eller efter aftale på tlf.: 40 63 10 67.
Bemærk at udstillingen ikke er åben fredag den 12. april, men i stedet onsdag den 10. april kl. 13-17.
claus ejner er uddannet fra det jyske kunstakademi i 2004 og cand. mag i nordisk litteratur og kunsthistorie. Han arbejder både med maleri, tegning, digte og performance og fik i 2013 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Frem til 2017 var han medlem af udstillingsstedet Sydhavn Station.
Læs mere om PERFORMANCErum
Mathias Guldberg
Mathias er uddannet cand. public på Aarhus universitet og har en bachelor i litteraturvidenskab og idéhistorie.
Han er særligt optaget af kultur, der stiller filosofiske spørgsmål til eksistensen. Derudover har han en forkærlighed for lyrik og outsiderkunst.