Uppercut Danseteaters Panic Day er en følelsesmæssig kastetur - ANMELDELSE

Uppercut Danseteaters Panic Day er en følelsesmæssig kastetur

AnmeldelseSceneSkrevet af: Amalie Pontoppidan Witt11. sept 2018

Præstationssamfundet og dens panik bliver fortolket i Uppercut Danseteaters forestilling Panic Day
★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Panic Day er en forestilling om præstationsangst. Om ikke at leve op til sine egne og andres forventninger. Om at være i tvivl om sin retning, hvem man er, og hvad meningen med det hele egentlig er. Den handler om at sidde fast og blive ramt af angst og dermed ikke længere være en del af flokken.

I Panic Day leverer Uppercut Danseteater en legende og humoristisk fortolkning af præstationssamfundet og alle de fysiske aspekter, der rammer et menneske, når panikken sætter ind.
Koreograf Stephanie Thomasen har researchet på begrebet panik og fik ideen til forestillingen, da hun stødte på journalisthøjskolens ”panikdag”, som er den dag de studerende slås om at finde sig en praktikplads.
I samarbejde med komponisten Signe Lykke, har Stephanie Thomasen undersøgt, hvordan panik lyder med udgangspunkt i ordets oprindelige betydning – at være bange for naturen.

Forestillingen handler om præstationsangst
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Bahadir Badi Berber
Koreograf Stephanie Thomasen blev inspireret af den såkaldte 'panikdag' på Journalisthøjskolen
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Bahadir Badi Berber

Panikken som arbejdsmetode

Midt på scenegulvet står et bord, som langsomt suger de 5 danseres opmærksomhed til sig. De opfatter hurtigt hinanden som konkurrenter og efter en kort stund kaster de sig alle mod bordet. Men der er ikke plads til alle, og der er konstant en, som udelukkes fra fællesskabet. De klamrer sig til bordet på forskellig vis. Belejrer det på alle mulige måder og overgiver sig til dets form.

Gennem hele forestillingen undersøger danserne, hvordan panik kan komme til udtryk i forskellige situationer. Fra kampen om bordet, til meningsløse kontorlignende arbejdsopgaver, til usikkerheden foran spejlet, til mere abstrakte spejlinger af hinanden. Overgivelse, modstridighed og afhængighed synes at komme til udtryk igennem scenerne. Eksempelvis i duetten mellem to af de mandlige dansere. De kaster sig mod hinanden, giver langsomt slip, men vender alligevel tilbage. De spejler hinandens, på en og samme tid, modløshed og iver efter at blive anerkendt.

Men der bliver også brugt leg, humor og sang i forestillingen. En danser kaster sig under dansevinylet og kravler sig fremad som en nysgerrig muldvarpe. Han hives ud igen og kommer forvirret frem. På et andet tidspunkt synger de forsigtigt I Believe I can Fly, som hurtigt bliver til en fællessang om at tro på sig selv, men med en følelse af at gøre det fuldstændig modsatte.

Undervejs kommer rullende vægge beklædt med elastisk stof til at have en vigtig og smuk funktion på scenen. De danner på et tidspunkt en hinde mellem en enkelt danser placeret forrest på scenen og dem bagved væggene. Forskellige kropsdele trykkes mod stoffet og fremtræder på danserens side. Han følger nysgerrigt efter de væsner, som dannes og mere og mere krop træder frem. Til sidst ser vi et ansigt. Danseren er så tæt på, men alligevel fuldstændigt afskærmet fra virkeligheden bag ham.

Stephanie Thomasen og komponisten Signe Lykke har arbejdet sammen om stykket
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Bahadir Badi Berber
Musikken i stykket spilles af en klassisk strygerkvartet
Foto: PR-foto / Uppercut Danseteater - Bahadir Badi Berber

Til tider savnes seriøsiteten

Til tider bliver forestillingen for mig lidt for ”falden-på-halen”-agtig i sit humoristiske udtryk og jeg savner en oprigtig seriøsitet i dansernes udtryk, frem for spillede masker. Det er som om at de mest interessante øjeblikke opstår, når danserne fysisk bliver udmattede af eksempelvis anstrengende gentagelser og ikke i deres forsøg på at spille karakterer.

Musikken, der er spillet af en klassisk strygerkvartet, træder ind og ud af mit møde med forestillingen. I øjeblikke smelter den fint sammen med bevægelserne på scenen og danner stillestående stunder, der skærper min opmærksomhed. Men andre gange arbejder dansen og musikken i højere grad væk fra hinanden og jeg har til tider svært ved at helt at koble de to elementer.

Jeg går fra forestillingen med en finurlig fornemmelse i maven. Jeg har på intet tidspunkt følt mig i panik, men jeg er blevet kastet følelsesmæssigt rundt i forskellige både hverdagslige og mere abstrakte situationer, som dog til tider gjorde mig forpustet.

FAKTA
Forestillingen Panic Day af Uppercut skal du blot tage til Dansekapellet, der spiler mellem d. 7-22 september. Forestillingen er børnevenlig og humoristisk.

MÅLGRUPPE 12 år og op


DANSERE
Stephanie Thomasen
Mark Philip
Uppercut Danseteater ensemble


KOREOGRAF
Stephanie Thomasen

KOMPONIST
Signe Lykke

DRAMATURG
Betina Rex

LYSDESIGNER
Peter Bodholdt Løkke

Facebook
Del på facebook

Amalie Pontoppidan Witt

Kulturjournalist og anmelder
Uddannet cand. mag. fra Teater- og Performancestudier med sidefag i Musikvidenskab Interesserer sig for den interaktive, nyskabende performancekunst og ligestillet dramaturgi.
Se Amalies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind