Science fiction, feminisme og fokus på klimakrisen på Charlottenborg

Science fiction, feminisme og fokus på klimakrisen på Charlottenborg

Alt det andet Omtale Skrevet af: Line Møller Christensen 2018-12-05
Del på facebook
Facebook

Science fiction, feminisme og fokus på klimakrisen på Charlottenborg

Forfattere, skribenter, akademikere, kunstnere og en kuratorisk platform diskuterer sameksistens, science fiction og spekulativ feminisme på Kunsthal Charlottenborg. De to seminarer med titlen It matters what thoughts think thoughts foregår den 6. og 13. december

Vi er forbundet med alle og alting på denne planet. Vi må leve i sameksistens med naturen og med alle mennesker og dyr på jorden. Det er denne erkendelse, vi må nå til for at kunne takle den økologiske krise, som vi står overfor og for at kunne tage ansvar for vores handlinger, mener Terrapolis, arrangørerne bag de to seminarer It matters what thoughts think thoughts på Kunsthal Charlottenborg. Aftenerne vil kredse om spekulativ feminisme og science fiction med genrens relation til samfundsmæssige problematikker. Der vil være paneldebatter, performative indslag, foredrag og oplæsning fra forfattere, skribenter, akademikere, en kuratorisk platform og performancekunstnere. I blandt dem er Ursula Andkjær Olsen, Peter Adolphsen, Nazila Kivi og Astrida Neimanis.
Foto: Martin Johannsen
Se store billeder her →
Nanna-Storr-Hansen
Foto: Isak Hoffmeyer
Se store billeder her →
Peter Adolphsen
Arrangørerne Terrapolis betegner sig selv som en platform for tekst og samtale og arrangerer forskellige litterære arrangementer, hvor litteraturen er i samspil med andre kunstarter. Og ligesom de to aftener gør det, så tager Terrapolis udgangspunkt i den berømte amerikanske kønsforsker Donna Haraway og hendes teoretiske ouevre. Det er også fra Haraway, de finder titlen til arrangementerne. It matters what thoughts think thoughts er et citat fra hendes bog Staying with the Trouble; en samling af filosofisk-teoretiske tekster om feminisme, klima og arternes sameksistens. I forlængelse af Haraway vil seminarerne tage udgangspunkt i den ikoniske amerikanske science fiction-forfatter Ursula K. Le Guin. Hun skrev en lang række science fiction-værker med fokus på blandt andet køn, seksualitet, natur og politik, og hun udgør, ifølge Terrapolis, en litterær pendant til Haraway.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Se store billeder her →
Ida Marie Hede
Foto: Henriette Bachmann
Se store billeder her →
Ursula Andkjær Olsen

Sci-fi, kunst og klimakrise

De to aftener er sat i sci-fiens tegn, hvor de forskellige deltagere repræsenterer et væld af tilgange til genren. Sammen skal de gøre os klogere på, hvordan vi kan bruge kunsten og science fiction-genren til at forholde os til klimakrisen og ikke mindst til at skabe de bedst mulige levevilkår i den. Spørgsmålet belyses gennem litteraturen, men også gennem filosofien, kulturkritikken, billedkunsten og performancekunsten.

Til det første af de to seminarer den 6. december handler det om Donna Haraway og spekulativ feminisme. Her kommer den københavnske kønsforsker Astrida Neimanis, der blandt andet forsker i forholdet mellem køn, natur, klima og teknologi. Derudover kan man opleve Ida Marie Hede, performancekunstnerne Nanna Lysholt Hansen og Lea Porsager, Laboratoriet for Æstetik og Økologi, som er en kuratorisk platform og forlag. Lektor emeritus ved Statskundskab på Københavns Universitet Lis Højgaard deltager også i debatten.

Den 13. december er en aften, hvor afsættet er i spekulativ fiktion og Ursula K. Le Guins forfatterskab. Her kan man opleve de tre forfattere Ursula Andkjær Olsen, Nanna Storr-Hansen og Peter Adolphsen. Derudover debattør og skribent Nazila Kivi samt forfatter og kunsthistoriker Kasper Opstrup.

En kollektiv bevidsthed

Udgangspunktet for seminarerne og for Terrapolis og Haraway er, at vi skal ændre måden, vi tænker på, fordi it matters what thoughts think thoughts. Det handler om at stille spørgsmålstegn ved det, vi har vedtaget som sandhed, tankemønstre og sociale konstruktioner. Særligt i forhold til naturen, for vores forhold til naturen er afgørende for, hvordan vi takler den klimakrise, vi står midt i. I sin bog Staying with the Trouble forkaster Haraway ideen om, at mennesket er verdens centrum. I stedet beskriver hun, hvordan alt liv på jorden er forbundet. Ifølge Haraway skal vi lære at leve på denne ødelagte planet, for den bedst mulighed fremtid kræver, at vi begynder at tænke os selv som en del af noget større.

Et centralt begreb hos Haraway er ‘respons-ability’, der betyder en kollektiv bevidsthed om ansvar, viden og handling. Vi skal gentænke måden, vi tænker på, vores forhold til viden og måden, hvorpå vi handler. Så hvordan forholder vi os til en fremtid, vi ikke kender? Her kommer fiktionen til at kunne spille en rolle. Den spekulative fiktion kan vise os alskens fremtidsscenarier, mere eller mindre tæt på virkeligheden. Den kan tvinge os til at se på os selv, vores samfund og den fremtid, vi er i gang med at skabe.

Højteknologi, kønsroller og Jordens undergang

Det er netop noget af det, som science fiction kan. Genren beskæftiger sig oftest med fremtidsscenarier, men handlingen kan også udspille sig i nutid eller nær og fjern fortid. Med fantastiske elementer tematiserer genren videnskaben i alskens former, eksempelvis dystopiske højteknologiske fremtid, tids- eller rumrejser, fyldt af robotter og kunstig intelligens eller den skildrer simpelthen Jordens undergang. Det er en genre, der ofte er samfundskritisk og sætter vores egen verden i perspektiv. Det samme gælder for den feministiske science fiction, der udover de klassiske sci-fi-elementer har et særligt fokus på kønsroller og forholdene mellem kønnene. Elementerne fra den traditionelle science fiction er sat i en kønskritisk kontekst, der ofte ønsker at udfordre de sociale strukturer, promovere ligestilling med kønnene og nedbryde den patriarkalske undertrykkelse ved at holde et spejl op foran vores egen virkelighed.

Science fiction-genren har gennem tiden spaltet sig ud i alskens undergenrer, blandt andet i undergenren climate fiction, cli-fi, som stormer frem. Genren beskæftiger sig med klimaforandringer ofte gennem fremtidsdystopier, der skildrer, hvordan den økologiske krise kan komme til at udfolde sig. Generelt beskæftiger både litteratur og litteraturteorien i disse år sig mere og mere med den økologiske krise. Der hvor kunst og klima møder hinanden. Det samme gør de altså i december i Kunsthal Charlottenborg. Så hvis man vil bruge lidt af den julespækkede måned på at blive klogere på, hvordan forholdet mellem ansvar, handling, miljø og kunst kan anskues, så ved man altså, hvor man skal tage hen.

Fakta:

It matters what thoughts think thoughts består af to seminarer på Kunsthal Charlottenborg henholdsvis 6. og 13. december, klokken 17-19.

Arrangeret af Terrapolis i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg

Entré købes i døren og er normal indgang til kunsthallen

Arrangementerne er støttet af Statens Kunstfond

Seminar I, 6. december: DONNA HARAWAY OG SPEKULATIV FEMINISME
Deltagere:
Astrida Neimanis
Ida Marie Hede
Nanna Lysholt Hansen
Lea Porsager
Laboratoriet for Æstetik og Økologi
Lis Højgaard

Seminar II, 13. december: URSULA K. LE GUIN OG SPEKULATIV FIKTION
Deltagere:
Ursula Andkjær Olsen
Nazila Kivi
Nanna Storr-Hansen
Peter Adolphsen
Kasper Opstrup
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: