De 7 Dødssynder. Misundelse på Muse®um Skive

Misundelse indtager Skives gader

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Andreas Vinther Jensen18. mar 2017

Katja Bjørn har indtaget byrummet med sine fortolkninger af misundelsen. På sin rejse gennem de syv dødssynder er Fine Spind nu nået til Skive.

Muse®um—Skives kunstmuseum—er under ombygning, og derfor har de bedt kunstneren Katja Bjørn om at bruge byrummet til at udstille sine fortolkninger af dødssynden misundelse. På den måde træder synden ud af museumsrummets kunstige rammer og bliver til en del af hverdagen. Den er ikke en kuriositet, man møder på et museum, men en del af én selv, som man konfronteres med.
I Skive er kunsten rykket ud blandt menneskene i byen. Dødssynden misundelse er en del af vores hverdag og noget, vi alle gør os skyldige i.
Foto: Katja Bjørn
Mellem Skive Kirke og Vor Frue Kirke ligger to åbne grave. Det er Katja Bjørns 'The Pleasure of Envy', der viser misundelsens destruktive væsen.
Foto: Katja Bjørn

Med videoinstallationerne The Pleasure of Envy og Envy my Beloved leger Katja Bjørn med de klassiske motiver fra religions- og kunsthistorien. Hun indoptager, undersøger og forvandler den traditionelle ikonografi og gør den relevant i publikums møde med den.

Læs også: ANTIKKE DØDSSYNDER PÅ MODERNE KUNSTMUSEER

Ensomhedens dødssynd

Grådighed og fråseri er lysten til at besidde, at have og at bruge. På sin vis handler misundelse også om besiddelse, men den adskiller sig på ét væsentligt punkt: Misundelse handler ikke om at tilrane sig mere og mere, men om at den anden ikke må eje noget. På den måde er misundelsen den første dødssynd, jeg møder, der reflekterer over det andet menneske.

Adam og Eva fik to sønner, Kain og Abel. Abel ofrede sit førstefødte lam og Gud blev glad. Kain ofrede afgrøder fra sin jord, men Gud tog ikke imod dem. Kain slog Abel ihjel, og misundelsen kom ind i verden.
Foto: Katja Bjørn
Katja Bjørn er uddannet cand.mag. i religions- og kunsthistorie og trækker på de mange klassiske symboler og myter i sin fortolkning af misundelsen.
Foto: Katja Bjørn

Katja Bjørn kalder selv misundelsen for ensomhedens dødssynd. Misundelse handler om, hvad den anden har, og på den måde åbner den op for mødet med det andet menneske. Men samtidig afgrænser den os og lader os visne hen i vores egne misundende tanker. Den kan ligge og ulme dybt inde i én, og den kan skabe en kløft mellem elskende, mellem forælder og barn, mellem søster og bror. Det er det forfærdelige ved misundelsen: Den kan kun eksistere mellem mennesker, og kun som en mur mellem mennesker.

Det er den ensomhed, Katja Bjørn har skildret i sine værker.

Læs også: FRÅSERI, FORTÆRING OG FORBRUG

To mennesker i en åben grav

Det første værk, jeg møder i Skive, er The Pleasure of Envy. To skærme er placeret i jorden mellem byens to nabokirker. De viser to åbne grave. Nede i gravene ligger to mennesker, en kvinde og en mand, adskilt af en skakt. Gennem skakten er der trukket et langt, grønt reb. I begyndelsen har de hver sin halvdel af rebet, men inden længe bliver de viklet ind i rebet, som de forsøger at stjæle fra den anden. De bliver ekstatiske over at have fået det, og begynder at kede sig, indtil de mister det igen. Sådan fortsætter dansen...

Blikket er rettet mod skakten, og spørgsmålet rumsterer: 'Hvor meget har min nabo?'
Foto: Katja Bjørn
Der er visse tidspunkter i løbet af værket, hvor manden og kvinden næsten kommer i kontakt med hinanden, men misundelsen står i vejen.
Foto: Katja Bjørn

De er forbundne af rebet, men adskilt af misundelsen til hinanden. Der er tidspunkter i fortællingen, hvor de forsøger at række ind gennem skakten og på den måde næsten kommer i reel kontakt med hinanden. Men det bliver ikke til en kærlig berøring; det er altid misundelsen, der slår rebet ud af hånden på den anden.

Læs også: UHÆMMET GRÅDIGHED I HOLSTEBRO

Himlen i storcenteret

Katja Bjørns andet værk, Envy my Beloved er projekteret op i SønderCenterets kuppel. Det skaber et underligt rum, hvor storcenterets kapitalistiske landskab med udsalg og 2-for-1 så langt øjet rækker pludselig transformeres til et kirkerum à la det Sixtinske Kapel.

Videoen skildrer en tåge og nogle kvindehænder, der søger i blinde. Efter et stykke tid kommer en mandeskikkelse til syne over hende. I dette værk er kvinden og manden fra graven rykket til himmelen. De er nu i samme rum, men rebet er der endnu og dansen fortsætter. Modsat The Pleasure of Envy er Envy me Beloved et værk, der bruger lyden. En uhyggelig hvisken kravler ind i publikums ører gennem de installerede hovedtelefoner. Vi kan ikke høre, hvad der bliver sagt, men vi fornemmer det alligevel: “Han har ikke fortjent alt det gode i sit liv. Hun har ikke arbejdet for al sin lykke.” Det er misundelsens stemme, der hvisker til os og skaber splid.

I SønderCenteret bliver værket 'Envy my Beloved' projiceret op i kuplen, og indkøbscenteret bliver forvandlet til et kirkerum.
Foto: Katja Bjørn
Inspirationen fra kunsthistorien er tydelig i 'Envy my Beloved', hvor klassiske symboler og kompositioner gentages og fordrejes.
Foto: Katja Bjørn

Envy my Beloved er i langt højere grad end The Pleasure of Envy ikonografisk bevidst. Der vrimler med referencer til kunst- og religionshistorie. Billedkompositionen minder om Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel, og der er også et dybt slægtskab mellem motiverne, perspektiverne og symbolerne. Slangen og æblet, appelsinerne, selve brugen af perspektivet afslører en dyb gæld til traditionen.

Katja Bjørns fortolkning af misundelsen tager os altså—rent fysisk—fra Helvede til Himmel. Men begge af disse dødsriger er hevet ind i vores verden. Det er i den åbne grav ved kirkerne og på indkøbsturen i Kvickly, vi møder Katja Bjørns værker. Hun minder os om, at det religiøse findes overalt i vores dagligdag, og at vores hverdags synder stikker dybere, end vi går og tror.

Fakta

Katja Bjørns hjemmeside

Uddrag af værkerne The Pleasure of Envy og Envy my Beloved samt Katja Bjørns egne refleksioner over misundelsen

MUSE®UM Skive

Charlotte Fogh Gallery

Facebook
Del på facebook

Andreas Vinther Jensen

Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind