Overraskende udstilling på Museum Jorn med Jens Birkemose “Jeg er ikke færdig endnu..."

Overraskende udstilling på Museum Jorn

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Elisabeth Saugmann 25 Apr 2019
Del på facebook
Facebook

Overraskende udstilling på Museum Jorn

JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu... Sådan lyder titlen på den store retrospektive udstilling med Jens Birkemoses værker, som lige nu kan opleves på Museum Jorn i Silkeborg

Frem til 26. maj præsenterer Museum Jorn i Silkeborg den hidtil største udstilling af Jens Birkemose under titlen JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu.... Birkemose, der både er poetisk og provokerende, regnes blandt Danmarks mest alsidige kunstnere. Og i over 50 år har han udfordret det danske og internationale publikum med opsigtsvækkende værker.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
I den retrospektive udstilling kan man se værker fra Jens Birkemoses 50 år som kunstner.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Jens Birkemose regnes for en af Danmarks mest alsidige kunstnere

Hemmeligt brevprojekt

De fleste Birkemose værker på Museum Jorn har ikke tidligere været præsenteret for offentligheden. Dette gælder også et usædvanligt kunstnerisk brevprojekt, der overgår de flestes fantasi, når Birkemose påtager sig en diabolsk kvindelig identitet for at undersøge, udfordre og kontrollere intime pornografiske fantasier hos sit eget køn.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Jens Birkemose påtager sig en kvindelig identitet for at undersøge sit eget køn
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Jens Birkemose arbejder i et spændingsfelt mellem instinkter og moral.

For Birkemoses kunst opererer altid i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og det moralsk tilladte. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låser op for undertrykte følelser og tanker. Både kunstnerens, men også beskuerens.

Udstillingen, der præsenterer værker fra både private samlinger og kunstnerens egne tidligere atelierer i København og Sydfrankrig, udfolder sig som en tidsrejse gennem kunstnerens liv og tankesæt via maleri, grafik, tegninger, collager, assemblager, keramiske værker, breve og bøger. I alt flere hundrede genstande.

Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Udstillingen viser værker fra private samlinger og Birkemoses eget atelier.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Der er mere end 100 genstande i udstillingen

Ufærdig og uperfekt skabertrang

Birkemose udstillingen viser en del hovedværker i stort format i hans ofte opulente og voldsomme billedsprog, hvor han stræber efter det ufærdige og uperfekte i skabertrang, der er næret af refleksioner over det underbevidste. Selvom Birkemose igennem årtier har præget den danske kunstscene med banebrydende soloudstillinger og publikationer af høj kunstnerisk kvalitet, er hans værk de seneste 25 år aldrig blevet gjort til genstand for en større retrospektiv udstilling. Den omfattende præsentation af Jens Birke mose på Museum Jorn bidrager derfor til at et af de vigtigste kapitler i nyere danske kunsthistorie.

Fakta

Jens Birkemose er født i 1943 og opvokset i København. Han er uddannet pianist og musikhistoriker fra konservatorierne i Aalborg og København.

Udstillingen JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu... kan opleves på Museum Jorn i Silkeborg indtil den 26. maj.

Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Udstillingen på Museum Jorn er den første retrospektive udstilling med Jens Birkemose i 25 år.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Udstillingen har både maleri, grafik, tegninger, collager, assemblager, keramiske værker, breve og bøger.
Foto: Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Jens Birkemose stræber efter det ufærdige og uperfekte i skabertrangen
Foto: Ole Hein Pedersen
Se store billeder her →
En ung Jens Birkemose foran sin kunst
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: