Anna Ancher tager hjem til Skagen og vender uventet tilbage til SMK til november
NyhedSkrevet af: Fine Spind12. maj 2020

Anna Ancher tager hjem til Skagen og vender uventet tilbage til SMK til november

Den stort anlagte udstilling Anna Ancher nåede kun at være på kort visit på Statens Museum for Kunst før Corona-nedlukningen. Nu åbner den snart i Skagen og vender så tilbage til København til november
Anna Ancher tager hjem til Skagen og vender uventet tilbage til SMK til november</br></br>Foto: PR-foto / SMK
Foto: PR-foto / SMK
Udstillingen Anna Ancher består af omkring 150 malerier og pasteller samt 30 tegninger. Derudover vises arkivmateriale som breve, skitsebøger, fotografier og kulturhistoriske genstande. Udstillingen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer og Statens Museum for Kunst og har krævet et stort konserveringsarbejde. På Fine Spind var vi tidligere på året med konservator Anne Trollehave i værkstedet.

Læs Kunsten at konservere her
Foto: PR-foto / SMK
Anne Ancher i festligt lag i Skagen
Foto: PR-foto / SMK

Den populære og anmelderroste udstilling om Anna Ancher nåede kun at være åben for publikum i lidt over en måned, inden store dele af Danmark måtte lukke ned på grund af COVID-19. Men takket være fleksible samarbejdspartnere har Statens Museum for Kunst nu fået mulighed for, at udstillingen kan vende tilbage til museet til november.

SMK har modtaget utallige henvendelser fra ærgerlige museumsgæster, som ikke nåede forbi museet og se den populære Anna Ancher udstilling, inden museet blev lukket i midten af marts Sammen med de samarbejdspartnere, som har været med til at realisere udstillingen om den visionære skagbo, er det nu lykkedes at rokere om i planerne, så museet til november og tre måneder frem igen kan invitere inden for i den største retrospektive udstilling om Anna Ancher nogensinde.


Inden udstillingen mødte vi konservator Anne Trollehave, som har haft fingrene i Anne Anchers malerier. Læs interviewet her på siden
Foto: PR-foto / Skagens Kunstmuseer
Et forarbejde til ‘En begravelse’ af Anna Ancher.
Foto: PR-foto / Skagens Kunstmuseer
SMK’s direktør, Mikkel Bogh, glæder sig over, at museet har fået mulighed for at vise Anna Ancher igen til efteråret.

“Antallet af besøgende i løbet af de knap fem uger, vi fik mulighed for at vise udstillingen, inden museet måtte lukke på grund af coronavirus, og de mange positive reaktioner på udstillingen fortæller os, at interessen for Anna Ancher er større end nogensinde før,” siger Mikkel Bogh.

Han siger: “Jeg er ikke i tvivl om, at den enestående kombination af realisme, eksperimenterende kolorisme og sansen for rummets og lysets poesi i hendes værker er med til at gøre Anna Ancher så populær i dag.”

Udstillingen vises i Skagen fra den 13. juni – 18. oktober 2020 og på Statens Museum for Kunst fra november og tre måneder frem.

Læs interview med konservatoren, som har været igang med at gøre Anne Anchers malerier klar til udstillingen: Kunsten at konservere her
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind