NyhedSkrevet af: Fine Spind02. juni 2020
Statens Museum for Kunst i Thy markerer 50-året for Thy-lejren og Rødstrømpebevægelsen
Tirsdag 9. juni slår SMK (Statens Museum for Kunst) dørene op til en ny sæson på SMK Thy og præsenterer her udstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975.
2020 markerer 50-året for både Thy-lejren og Rødstrømpebevægelsen i Danmark: to skelsættende manifestationer, som ville gøre op med tidens institutioner og normer. Med udgangspunkt i de to oprør præsenterer SMK Thy nu udstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975
I 1960’erne og 1970’erne dukkede en ny og socialt engageret kunstscene frem i Danmark. Med skelen til lignende bevægelser i blandt andet Tyskland og Frankrig gjorde kunstnerne i højere grad end tidligere brug af samskabelse, og de begyndte at dyrke kunsten som et redskab til forandring. Dermed opstod en række nye kunstneriske udtryk, som rykkede ved kunstens rolle – fra den passive til den mere aktive samfundsaktør. Hverdagshandlinger som børnepasning, madlavning og rengøring blev ikke længere blot betragtet som dele af dagligdagens trummerum; de blev inddraget i kunsten og vist i nye sammenhænge.
Gennem fotografi, lyd- og videoværker undersøger udstillingen på SMK Thy, hvordan en række danske kunstnere i 1960’erne og 1970’erne arbejdede i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og dagligliv, samt hvordan kunsten blev gjort til et redskab i samfundsdebatten.
Udstillingen består af værker af Lene Adler Petersen, Kirsten Justesen, Jytte Rex, Ursula Reuter Christiansen, Birgit Pontoppidan, Bjørn Nørgaard, Kirsten Lockenwitz, Knud Hvidberg, Susanne Ussing og Carsten Hoff.
Hele sommeren kan man desuden få et gratis familiekit, når man besøger SMK Thy. Med familiekittet i hånden kan børn i alle aldre være med til at gå på opdagelse i kunsten. Gennem sjove opgaver og lege bliver børnene guidet igennem udstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975 og får en introduktion i børnehøjde til udvalgte kunstværker.
I 1960’erne og 1970’erne dukkede en ny og socialt engageret kunstscene frem i Danmark. Med skelen til lignende bevægelser i blandt andet Tyskland og Frankrig gjorde kunstnerne i højere grad end tidligere brug af samskabelse, og de begyndte at dyrke kunsten som et redskab til forandring. Dermed opstod en række nye kunstneriske udtryk, som rykkede ved kunstens rolle – fra den passive til den mere aktive samfundsaktør. Hverdagshandlinger som børnepasning, madlavning og rengøring blev ikke længere blot betragtet som dele af dagligdagens trummerum; de blev inddraget i kunsten og vist i nye sammenhænge.
Gennem fotografi, lyd- og videoværker undersøger udstillingen på SMK Thy, hvordan en række danske kunstnere i 1960’erne og 1970’erne arbejdede i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og dagligliv, samt hvordan kunsten blev gjort til et redskab i samfundsdebatten.
Udstillingen består af værker af Lene Adler Petersen, Kirsten Justesen, Jytte Rex, Ursula Reuter Christiansen, Birgit Pontoppidan, Bjørn Nørgaard, Kirsten Lockenwitz, Knud Hvidberg, Susanne Ussing og Carsten Hoff.
Sæson 2020 på SMK Thy
Udstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975 bliver det store omdrejningspunkt for sæson 2020 på SMK Thy. I løbet af året inviterer museet til en række arrangementer, talks og omvisninger, som giver nye perspektiver og udfolder udstillingens tematikker.Hele sommeren kan man desuden få et gratis familiekit, når man besøger SMK Thy. Med familiekittet i hånden kan børn i alle aldre være med til at gå på opdagelse i kunsten. Gennem sjove opgaver og lege bliver børnene guidet igennem udstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975 og får en introduktion i børnehøjde til udvalgte kunstværker.
Om SMK Thy
SMK (Statens Museum for Kunst) har længe haft et ønske om at udvide museet og gøre kunstsamlingen tilgængelig for flere danskere. Derfor er SMK i øjeblikket i fuld gang med at rejse penge til og planlægge ombygningen af Doverodde Købmandsgård, som skal blive til en filial af SMK i Thy.
Udstillingen hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975 kan ses fra d. 9. juni – 18. oktober på SMK Thy, Doverodde Købmandsgård, Fjordstræde 1, 7760 Hurup Thy.
Læs mere om udstillingen her.