Hesselholdt & Mejlvang og Thorvaldsen hylder lighed og kulturel mangfoldighed - INTERVIEW

Hesselholdt & Mejlvang og Thorvaldsen hylder lighed og kulturel mangfoldighed

InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Elisabeth Saugmann13. mar 2019

Den politiske kunstnerduo Hesselholdt & Mejlvang er i dialog med dansk kunsts første verdensstjerne, Bertel Thorvaldsen, i særudstillingen THIS MOMENT is the BEGINNING frem til 1. september 2019 på Thorvaldsens Museum i København.

Hesselholdt & Mejlvang peger på nutidige problemstillinger, når de transformerer Thorvaldsens Museum med blandt andet tildækkede buster, kunstnere med fuldskæg og Kristus, der vogter over åndende tæpper i udstillingen THIS MOMENT is the BEGINNING. Men også et drilleri.
“En feministisk undertone løber gennem udstillingen, da det har været nødvendigt for os at forholde os til den store mandlige kunstner-personifikation,” siger duoen, der driller med et stort selfie-fotografi af Hesselholdt & Mejlvang med hvide julemandsskæg, som hænger blandt de malede portrætter af den store kunstner. At Thorvaldsen var med til at bane vejen for kvindelige elever på Kunstakademiet er så en ekstra krølle.

Sofie Hesselholdt i atelieret.
Foto: Amalie Corfix / Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Vibeke Mejlvang i atelieret.
Foto: Amalie Corfix / Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Den bedste samtidskunst

Thorvaldsens Museum blev oprindeligt skabt til at huse den bedste samtidskunst. Ifølge museets ledelse, er det også i dag en af museets fornemste forpligtelser at aktualisere Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger i forhold til den omgivende virkelighed. Og duoen har arbejdet intenst med museets magasiner, arkiver og udstillingssale op til åbningen af udstillingen, der strækker sig gennem hele bygningen, hvor de bringer Thorvaldsens politiske holdninger i spil. Frihed, lighed og det flerkulturelle er nogle af temaerne i deres totalinstallation, der re-aktualiserer Thorvaldsen og hans politiske samtid, hvor revolutionære ideer blomstrede, og socialklassernes fronter blev rystede.
”Udstillingen hylder det flerkulturelle, inspireret af Thorvaldsens udsyn, hans baggrund i Roms kulturelle smeltedigel og hans insisteren på kunsten og kunstnerens frihed. Bertel Thorvaldsen var i sin samtid en mand med progressive holdninger og en stærk tro på demokratisk lighed og individuel frihed, også for kunsten. Hans insisteren på et internationalt udsyn, den kunstneriske frihed og på, at kunsten er for alle, er tankevækkende. Hans museum har været et wunderkammer for os at gå på opdagelse i,” siger Hesselholdt & Mejlvang.

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang tog afgang fra Det kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Men helt siden 1999 har de arbejdet tæt sammen som kunstnerduo. De anvender en række forskellige materialer og medier for at skabe deres særegne udtryk, såsom skulptur, keramik, fotografi, installation og performance. Og de har markeret sig væsentligt i dansk samtidskunst med en række udstillinger på gallerier, kunsthaller og museer. Som kunstnere er de så symbiotiske, at de vil refereres til og citeres som et par. Ikke hver for sig som det er sædvane i samtaler og interviews. Men det sædvanlige ville i deres tilfælde hurtigt blive uoverskueligt og forvirrende. For de er konstant lyttende i en slags symbiotisk åndedræt, og både starter og afslutter hinandens sætninger. Det er næsten som synkronsvømning, hvor alt sker både under og over vandet, når de i et perfekt flåd briefer hinanden med seismografiske signaler.
Desire for Domination, 2017. Performance.
Foto: Anders Sune Berg
Camouflaged Alligators.
Foto: Niels Fabæk

Opsigtsvækkende performance

Deres udstilling på Thorvaldsens Museum blev åbnet 8. februar med en udendørs happening med kunstnerne efterfulgt af performance i museets pompøse forhal ud mod Bertel Thorvaldsens Plads, hvor seks store hvide flag lå udbredt på gulvet, omkranset af Thorvaldsens storladne skulpturer og rytterstatuer. Der var velkomst ved Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde og åbningstale af journalist og historiker Adam Holm. Og Hesselholdt & Mejlvang placerede et kæmpemæssigt hvidt flag ved sejrsgudindens Victorias firspand oppe på taget af Thorvaldsens Museum. Desuden opsatte de en kæmpe krans ved sejrsgudinden med reference til en dristig friheds-aktion i forbindelse med museets rejsegilde tilbage i 1841.
Dengang satte kunstneren Bolette Puggaard en krans med en fransk Trikolore på Thorvaldsens museum. Det var helt i Thorvaldsens ånd at slå til lyd for et brud mellem kunsten og kongemagten. Dette ønske om kunstens frigørelse fra kongemagten blev først for alvor realiseret med enevældens ophør otte år senere.

Ifølge Hesselholdt & Mejlvang, rummer det hvide flag på Thorvaldsens tag associationer, som sættes i spil inde i udstillingen, hvor alle værker er holdt i hvide nuancer og dukker op imellem Thorvaldsens værker og samlinger: ”Aktionens titel Flag of Truce er en opfordring til våbenstilstand, så en forhandling med fjenden kan påbegyndes. Men det hvide flag rummer en flertydighed, da det også er et tegn på overgivelse, som sammen med den hvide krans sætter en tone af tvivl og melankoli.”

Og stilstanden og tidløsheden i de nyklassicistiske værker dannede da også kontrast til deres performance insisteren på øjeblikket under åbningen, da fire mørklødede mennesker iført hvidt tøj bearbejdede de kæmpestore flag på gulvet, koncentreret og absurd på en gang. Flagene blev våde, nussede og krøllede. Den herskende orden var ødelagt fysisk og symbolsk. Afslutningsvis blev flagene foldet højtideligt sammen, inspireret af virkelighedens flag-ceremonier, og placeret i rummet. En ny orden var opstået.
I det hele taget gennemsyrer tvetydigheden flere af udstillingens værker, når Thorvaldsens Museum aktiveres med værker spredt på de to etager, facaden og atriumgården. ”Værkernes hvide nuancer binder dem visuelt sammen med Thorvaldsens gips- og marmorskulpturer, så det bliver en sammenhængende totalinstallation, der går i dialog med de udstillede genstande.”
Fra udstillingen Cool, Calm and Collected på Aros
Foto: Anders Sune Berg
For a Better Tomorrow, 2018. Performance af Hesselholdt & Mejlvang i Palermo.
Foto: I DO ART Agency

Dem med de blege flag

Hesselholdt & Mejlvang, det er dem med de blege flag, lyder beskrivelsen rundt om, når man spørger. De har i årevis arbejdet med farvenuancer på flag og hud som en kommentar til både den vågne og den latente racisme. Som de berømte pandabjørne, der sanser jordskælv, inden de sker, arbejder duoen på forkant med virkelighedens begivenheder. ”Vi har lavet mange ting i vores kunst, som fandt sted, lige inden det bragede løs i samfundet rundt om os. Vi arbejdede for eksempel med hudfarver og betydningen af de mange nuancer, længe inden Bjørn Borg kom med sin underbukse-kollektion i forskellige hudtoner.”
Duoen har i flere sammenhænge lavet installationer med hudfarver og symboler med den lyseste farve som den vigtigste. Jo mørkere en hudfarve, desto mere ubetydelig. Med humoristisk nerve approprierer de forskellige objekter og løsrevne fragmenter fra hverdagens visuelle kultur og sætter dem ind i nye overraskende og ofte afslørende sammenhænge. Deres arbejdsmetode er en overdreven brug af ideologiske symboler. En kunstnerisk strategi som filosoffen Slavoj Zizek betegner som over-identificering. Det er en avant-gardestrategi, hvor magtsymboler blotlægges via overdrivelse. Og med deres ekstreme markering af flag og hudfarve fremprovokerer de en frugtbar tvivl, der tvinger beskueren til selv at tage stilling: Hvad sker der her?

De holder sig politisk og samfundsmæssigt orienteret ved at læse rigtigt mange aviser og bøger og se meget film og tv. Og når de tager fat i begreber som køn, race og national identitet, er deres værker en engageret kritik af den socio-kulturelle, politiske og psykologiske virkelighed, der omgiver os. Men dogmatiske og entydige er de ikke. De går efter det komplekse og underfundige. Og med deres undersøgelser af vores veletablerede, vestlige værdier tilstræber de en dialog med publikum.

“Vi tror vi kan noget særligt i Danmark”

Deres første installation med et sort korsflag under "Muhammedkrisen" vakte enorm opsigt, også hos politiet. “Det satte sindene i kog, for et flag er jo ikke bare et flag, det er et symbol, ladet med identitet. Vores sorte korsflag var en reaktion på, at det danske Dannebrogsflag blev brændt i Mellemøsten under Muhammedkrisen, der opstod på grund af Jyllands-Postens tegninger. Her i dette lille forkælede land tror vi, at vi kan noget særligt, som vi gerne vil belære andre kulturer om. Men vi har samtidig en formørkelse i vores samfund, der er mange mørkemænd med meget had. Derfor lavede vi det sorte korsflag.”
Deres sorte dannebrog blev sat op som en installation i et rosenbed på en skulpturbiennale på Sølyst i Jyderup. Flaget blev stjålet og der var blevet hængt et Røde Kors flag op i stedet. ”Vi var overraskede over, at man skulle tre meter ind over et plankeværk og bruge to stiger for at nå op og tage det ned. Naboen var en børnehave, hvor forældrene var meget kede af, at børnene havde udsigt til et besudlet Dannebrog. Så de ringede til kommunen, der gav os henstillinger, men ikke forbud.

Også da kunstsamleren Jens Peter Brask fik installationen opsat i sin private baghave i Bagsværd, blev flaget stjålet flere gange, og han fik anonyme trusselsbreve. Selv om han var ude og forklare naboerne, at det var en kunstnerisk installation, blev flaget meldt til politiet, som dog pointerede, at flaget var syet af sort stof, ikke et bemalet rød-hvidt flag. Ergo var det ikke et Dannebrog, og Dannebrog var dermed ikke skændet”. Politiet mente at det var et “fantasiflag”. ”Det var en afmontering af vores værk, som vi fandt ret sjov. Kunstnere er bare sådan nogen med en masse overskydende fantasi, der laver fantasiflag. Men det er interessant og viser kunstens bevægelighed, når den både kan spejle, forudse og kommentere.”
Den modstand mindskede ikke duoens interesse for den hvide normativ. Den hvide farve. Det Hvide Hus. Den lyse skandinaviske hudtone. I 2014 blev de inviteret til byen Turku i Finland, hvor åbningen af deres soloudstilling Pomp and Ceremony - Shades of Skin med blege flag foran Turku Kunstmuseum, fandt sted på den finske nationaldag, så vores flag blandede sig med alle de finske flag i byrummet. Det kom til at fremstå som en kommentar til det finske højrenationale parti Stærke Finner, som i den grad var på banen med had og vrede.
"Vores bevidste overeksponering af den blege farve beror på, at vi selv er hvide mennesker. Der ligger så meget latent i sproget, og man kan få hæfteplaster i vores hudfarve. Lad os tage den racisme på 'os' som kommer til udtryk i alle de sagte og usagte udsagn omkring os."
Performance ved åbningen af Hesselholdt & Mejlvangs udstilling THIS MOMENT is the BEGINNING på Thorvaldsens Museum.
Foto: Julie Lindegaard Larsen
Performance ved åbningen af Hesselholdt & Mejlvangs udstilling THIS MOMENT is the BEGINNING på Thorvaldsens Museum.
Foto: Julie Lindegaard Larsen

Røde Aalborg blev til “hudfarvede” Aalborg

I 2015 lavede duoen med egne ord en arisk byfest i hele Ålborg med Flesh Tint Project. Igen var der tale om kulturkritik med hudfarvede flag. Og de fik en hel by til deres rådighed. Så meget at man endda talte om at omdøbe ”røde” Aalborg til ”hudfarvede” Aalborg.
Det var et opsigtsvækkende projekt med omfattende udstillinger i Kunsthal NORD og KUNSTEN, flaginstallationer på Nordkraft, og et langt gadeforløb med blege hudfarvede flag og vimpler. I KUNSTENs udstillingsrum på Aalborg Banegård var der bland andet hudfarvede flag, et hjemmesyet lyserødt vægtæppe med 28 stjerner, der måske refererede til EU, samt tre store udstoppede fugle, sat sammen af danske fuglearter som måger og musvåger og dekoreret med hudfarvet krigsmaling.
“Vi kommenterede den blege hudfarves dominans med blege Korsflag på flagstænger på gaderne, som om vi var til en byfest. Og avisen Nordjyske udkom med et indstik med et delvist afbrændt hudfarvet flag. Måske hængte folk det op på deres køleskabe? Vi synes, det er interessant, hvis man kan snige politiske udsagn i form af politisk kunst ind i folks hjem via postkassen.”

Duoen nyder stor international anerkendelse og inviteres til solo- og gruppeudstillinger i kunsthaller, museer og biennaler både i og uden for Europa. Det er et ønske hos dem at gå ind i projekter og være konstruktive. Dette skete i stor skala, da de i 2016 blev inviteret til at lave en stor soloudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København. Med udgangspunkt i en dermatologs hudfarveskala bestående af seks farver hud, brugte de disse forskellige farver separat i de seks rum. Startende med den hvide, hvorpå publikum gik dybere og dybere ind i mørket. “Det var en påvisning af og en kommentar til vores samfundsstruktur med en farveskala som en social konstruktion med den hvide hudfarve liggende øverst. Makeupfirmaer bruger mange farvetoner, Barbie er nu også i en brun udgave, og emojier på de sociale medier er nu udviklet i flere hudfarver. Men udstillingen på Den Frie var absolut en reaktion på indvandrerdebatten.
Mørkemænd, 2008.
Foto: Anders Sune Berg
Hesselholdt og Mejlvang i atelieret.
Foto: Amalie Corfix / Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind

Virkeligheden overgår kunsten

Virkeligheden overgår ofte duoens kommentarer til farvehandlerens ‘hudfarve’ og den indbyggede symbolik med ‘os’ og ‘dem’. I begyndelsen af året kom DRs politiske redaktør Christina Cordsen ud i en veritabel shitstorm, da hun havde brugt ordet ”grisefarvet” om normaldanskeres hudfarve. Højrepopulisterne gik i flæsket på hende, nogle krævede hende fyret, og DRs ledelse måtte ud og forsvare hende.
”Det er dybt problematisk, at man ikke kan bruge et ord som grisefarvet offentligt. Det ER vi jo. Så det må man faktisk gerne sige. Det handler slet ikke om grisefarvet. Den offentlige debat kommer op at køre, når man bruger ordet gris. Højrefløjen reagerer imod det politiske budskab. Gris er et meget politisk ord, der siges med en hensigt, for grise er vores eksport, og vi spiser dem og har lange debatter om svinekød i børneinstitutioner. Det handler ikke om registreringen af farven på en gris, for hvis den ikke er grisefarvet – hvad er den så?”

Og netop den aktuelle udstilling THIS MOMENT is the BEGINNING af Hesselholdt & Mejlvang insisterer med udgangspunkt i Thorvaldsen på en demokratisk humanisme og et internationalt udsyn til aktuelle debatter om det multikulturelle samfund.
”Thorvaldsen revolutionerede synet på museumsinstitutionen herhjemme ved at dedikere sin samling til folket. Det var skabt som et hus for alle. Hvordan målsætningen ’for alle’ spiller sammen med lutter hvide statuer af hvide mennesker, sættes til diskussion i udstillingen. Stand og status, herunder (med)borgerskab og national bevidsthed, sættes i spil under hvidt flag. Titlen peger på udstilling og performance som værende et øjeblik, en situation, som symbolsk kan skubbe til en udvikling ved at sætte fokus på problemstillinger i samfundet. Akkurat som både Thorvaldsen og Puggaard gjorde det.”

Duoen har lavet mange installationer og udstillinger i andre lande. Og fremtiden har mange nye udfordringer på den front. Men hvis man tror, duoen fortsætter helt i samme spor, må man tro om.
”Vi er begyndt at arbejde med håb og healing, vi ønsker at arbejde for at skabe helhed i stedet for adskillelse. Klimadebatten har været med til at lave et skift i vores kunst. Vi er gået fra at kritisere til at bruge kunsten som et opbyggeligt og opbyggende værktøj. Vi er ved at være i de sidste timer. Vi har næsten ødelagt den jord, vi lever på. Vi vil gerne bygge op og gøre det gode og give os hen i tillid til menneskeheden.- Men kritikken af den herskende samfundsorden slipper vi nu nok alligevel aldrig helt.”

Fakta

Hesselholdt & Mejlvangs udstilling THIS MOMENT is the BEGINNING kan opleves på Thorvaldsens Museum i København frem til den 31. august.

Udstillingskataloget er lavet i samarbejde med V1 Gallery

Duoen har bl.a. haft soloudstillinger i Den Frie udstillingsbygning, Kunsten og Kunsthal Nord i Danmark. Og på SKMU, Sørlandets kunstmuseum og Oslo Kunstforening i Norge. Samt i Turku Kunstmuseum i Finland. På Uppsala Konstmuseum i Sverige. Hos Platform Arts i Nordirland og Izolyatsia i Ukraine. Desuden har de bl.a. udstillet på Manifesta 12 i Italien. Aros og Heart i Danmark, The Ski Club Milwaukee i USA, samt Culturcentrum Strombeek i Belgien, og Museo de Geologia i Mexico og Det Danske Kulturinstitut i Indien.


 

Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind