Ujazz – festivalen for dem, der gerne vil udfordres

Ujazz – festivalen for dem, der gerne vil udfordres

Nyhed Skrevet af: Teodora Biberovic 2018-08-28

Ujazz – festivalen for dem, der gerne vil udfordres

I Aarhus Festuge byder VoxHall og Atlas på endagsfestivalen Ujazz, der inviterer publikum ind i et tryllebindende musikalsk univers

Ujazz – festivalen for dem, der gerne vil udfordres</br>The Bug Vs Earth spiller til Ujazz</br>Foto: PR-foto / Phil Sharp
Foto: PR-foto / Phil Sharp
Se store billeder her →
The Bug Vs Earth spiller til Ujazz

Den 1. september kan man under Aarhus Festuge opleve Ujazz, som er festugens eksperimenterende endags festival.

Ujazz festivalen har taget årets tema Bridging til sig, som handler om at skabe nye forbindelser mellem forskellige kunstarter, alder og interesser. Festivalen udforsker jazz som begreb og bygger bro på tværs af musikgenre.

Koncerterne til Ujazz finder sted på spillestederne VoxHall og Atlas, og på en gratis udendørsscene foran Atlas. Her står den på groovy jazz, hvor der er lagt stor vægt på intensitet og uforudsigelighed. Her handler det netop om den rå kreativitet og regelbrud, samt kollektiv improvisation, som jazz ellers er kendt for.

Til Ujazz på VoxHall kan man blandt andet opleve manden, der har indspillet saxofonen på David Bowies sidste album Blackstar - nemlig Donny McGaslin. Sammen med sit band har Donny McGaslin en groovy fusionslyd, der også indeholder elementer af rock og elektronisk musik.

På samme scene kan man opleve to store mastodonter inden for hver deres musikgenre, Kevin Martin (aka The Bug) og Dylan Carlson fra gruppen Earth.

Hvor The Bug er kendt for sine langsomme og tunge rytmemønstre, eksperimenterer Dylan Carlson mere med lyden af drone metal og psykedelisk rock.

Ujazz er en musikfestival, som bevæger sig helt på yderkanten af jazz-genren og er for dem, der ønsker at blive trukket ind i et unikt musikalsk univers. Festivalen giver en enestående mulighed for at opleve eksperimentel jazz, og mærke vibrationerne på egen krop, når lyden af saxofon fylder rummet, sammen med de dybe toner fra kontrabassen. Programmet byder på intet mindre end elleve forskellige bands, der hver især stiller op med en helt individuel og karakteristisk lyd, samt deres egen fortolkning af jazz som begreb.

Er man til det orientalske og mere ukendte, kan man på Atlas høre den indonesiske duo Tarawengsawelas. Gruppen går tilbage til rødderne og tager afsæt i den indonesiske musikgenre tarawangsa, hvor der kun spilles på to instrumenter.

Derudover indtager Bombino scenen på VoxHall og synger på sit modersmål Tamasheq. Hans sange handler om de mange væbnede konflikter, der både finder sted i hans hjemland Niger og resten af Afrika. Sangteksterne ledsages af en rocket desert blues lyd.

Til Ujazz er der noget for enhver smag, og rig mulighed for at blive udfordret.

Selvom man ikke nødvendigvis kan skråle med på omkvædet, lægger dagen op til en ualmindelig og uforglemmelig oplevelse, med kolde fadøl, nærvær og en masse hygge.

Fakta:

Ujazz festivalen 2018 er den 1. september under Aarhus Festuge, og finder sted på spillestederne VoxHall og Atlas, samt på en gratis udendørsscene foran Atlas, og er i samarbejde med Aarhus Festuge.

I 2018 afholdes Aarhus Festuge fra den 31. august - den 9. september.
Årets festuges tema 2018 er Bridging, der inviterer til at bygge bro på tværs af kunstarter, alder, bydele, viden, interesser og oplevelser.

Del på facebook
Facebook
/ Kunst og Udstillinger
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: