Maria Faust - jazzmusikeren, der måtte erkende, at hun ikke swingede

Maria Faust går sine egne veje

InterviewMusikSkrevet af: Signe Anker-Møller12. aug 2019

Komponisten og saxofonisten Maria Faust dykker ned i mennesket og dets fortid på sine albums. Musikken bragte hende fra Estland til Danmark, og både musikalsk og geografisk bevæger hun sig på tværs af grænser

Maria Faust besluttede sig ikke for, at hun ville være musiker. Fra en tidlig alder var det bare noget, hun vidste, at hun var. Dog forstod hun ikke, at ingen indså dette men i stedet behandlede hende som et barn. Som 6-årig i Estland tog hun derfor sagen i egen hånd og stak af for at komme til optagelsesprøve på den lokale musikskole. Her fik man nemlig kun lov at gå, hvis man først beviste sit talent.

Hun forklarer om den selvstændige beslutning: “Jeg vidste, hvem jeg var, og intet har forandret sig, hvad det angår. Det betyder ikke, at jeg ikke tvivler flere gange dagligt eller kører op og ned, når jeg komponerer. Men jeg er meget stålsat omkring visse ting: mine beslutninger og min måde at gøre tingene på.”

Den talentfulde Maria bestod optagelsesprøven, og musikskolen ringede hjem og bad hendes mor komme og hente sit barn. Siden har Maria Fausts musikalske rejse bragt hende til Danmark, hvor hun blandt andet har arbejdet sammen med sangerinden Kira Skov og vundet flere priser.

Maria Faust voksede op med at marchere i takt til Lenin, det har betydet noget for hendes måde at swinge på.
Foto: Kaupo Kikkas
I april udkom Maria Fasuts seneste album.
Foto: PR-Foto

En stil, der ikke er én stil

At sætte ord på Maria Fausts musik er ikke let. Beskrivelserne falder ofte i to lejre, der enten inkluderer en mængde genrer, som hendes musik bevæger sig indenfor. Eller de opremser en lige så lang række kategorier, som hun ikke passer ind i. Den eksperimentelle jazzartist har sin helt egen stil.

“Eller stilen er ‘ingen stil’,” korrigerer hun med et grin. “Jeg laver en masse ting, jeg har så mange forskellige stilarter.” Hun eksperimenterer konstant og følger ingen regler: “Jeg passer ikke ind nogen steder – men jeg passer ind overalt!”

Inden ethvert nyt album vasker hun tavlen ren; der må være et vakuum, hvor idéerne kan opstå. Denne proces har hun ingen kontrol over, og derfor kan resultatet også gå i mange forskellige retninger.

Når fortiden vækkes til live

I en forladt russisk-ortodoks kirke i det sydlige Estland indspillede Maria Faust og Kira Skov i 2016 albummet In the Beginning. Ved at inddrage egnens folkesange skabte de en musikalsk vision: De fortolkede stedets fortid, påvirket af den russisk-ortodokse kirke og diverse regimers udslettelse af lokale traditioner. Dermed vakte de en næsten glemt del af historien til live.

Denne teknik kalder Maria Faust hukommelsesanalyse. Idéen er at dykke ned i nogle lag, der har formet individet. Vi bærer nemlig rundt på en fælles historisk hukommelse, mener hun. Som eksempler nævner hun den nationale identitet og religiøse kulturarv samt vores familiehistorie og nedarvede tabuer. Mennesket er i høj grad betinget af en række faktorer, der går forud for én selv.

“Jeg er meget interesseret i, hvor meget af mig, der er mig” forklarer hun. “Ser du på din egen historie og minder, er det nærmest intet. Og jeg er meget interesseret i netop den del, men før jeg når dertil, må jeg gå længere tilbage.”

Klassiske rødder – med et twist

Allerede på gennembrudsalbummet Sacrum Facere (2014) indsamlede og anvendte Maria Faust lokale estiske hymner, vuggeviser og arbejdssange, i stil med de ungarske komponister Béla Bartók og Zoltán Kodálys fremgangsmåde. Omkring 100 år tidligere rejste de rundt og optog landbefolkningens traditionelle sange, som de inkorporerede i deres værker.

Den klassiske parallel er ikke helt i skoven. For selvom Maria Faust til daglig begår sig på den internationale eksperimentelle jazzscene, er hun klassisk skolet. Som barn spillede hun alle de klassiske klaverstykker fuldstændig korrekt. Men alligevel manglede der noget, mente hendes lærere:

“Min Haydn lød som rock’n’roll, en slags brutal Haydn,” forklarer hun med henvisning til den wienerklassiske komponist Joseph Haydn.
Maria Faust vidste fra en tidlig alder, at musiker det var bare noget, hun var.
Foto: Helen Västrik
Maria Faust har tidligere brugt lokale estiske hymner, vuggeviser og arbejdssange i sin musik.
Foto: Toomas Volkmann

“Hvad ville Lenin gøre?”

Efterhånden indså Maria Faust, at der ikke var plads til hendes egne udfoldelser i den klassiske musik. Jazzens frie improvisationer trak da også mere end de klassiske kompositioner. Men hun måtte samtidig erkende, at hun ikke swingede:

“Jeg voksede ikke op i USA med swingkulturen. Jeg voksede op med at marchere i takt til Lenin,” forklarer hun. “Jeg er robotagtig på en måde, jeg har ikke det samme flow som i den amerikanske tradition. Men jeg har afgjort min egen blues – ethvert land har sine egne blå toner.”

Den manglende swing-evne tilskriver hun en barndom uden jazzmusik. Hendes “swing-center” i hjernen blev simpelthen ikke stimuleret, mener hun. I stedet bød opvæksten i det dengang sovjetisk styrede Estland på politisk propaganda. Hun illustrerer med en anekdote:

“Som barn faldt jeg ned fra et træ og var bevidstløs i noget tid. Jeg vågnede op og hostede blod op – jeg var en fem-seks år – og det første, jeg tænkte, var: ‘Hvad ville Lenin gøre i sådan en situation?’”

“Det siger meget om, hvordan man kontrollerer mennesker,” konkluderer hun. Sovjetstyret erstattede Gud med Lenin og hjernevaskede folk: “Det er et sindssygt mørkt emne, hvordan man kontrollerer en person,” udbryder hun. Måske af den grund følger Maria Faust også hellere sin egen intuition end andres beslutninger.

En dukkert ned i mørket

Maria Faust voksede op omgivet af havet på den estiske ø Saaremaa. “I speak the language of Water” hedder det i et digt på coveret til det seneste album Machina (2018). Her blander Maria Faust lyden af bølgebrus med den tøffende lyd fra en fiskekutter. Som titlen antyder, er albummet inspireret af maskiner.

Maskinerne symboliserer kroppen, forklarer hun. Menneskekroppen, der som en rusten maskine knager og gør modstand. Det handler om at være fanget i en krop og samtidig længes mod en form for ultimativ frihed, som kroppen altid vil stå i vejen for. En frihed, der i sidste ende er knyttet til billedet af at dø og blive ét med havet, fortæller hun. “Jeg føler mig kun rigtig fri, når jeg windsurfer eller gør noget med vand; når jeg bliver ét med vandet.”

Havet symboliserer yderligere en mørk underverden, som Maria Faust ønsker at dykke ned i. En underverden bestående af alle de socialt uacceptable følelser, som vi undertrykker, frygter og knapt kender – følelsesregistrets underdogs, som hun kalder dem. Men hvis vi går ned i mørket, taler om det og bevæger os igennem det, er det måske slet ikke så mørkt endda: “Måske er der lys på bunden,” pointerer hun.

Musikken blomstrer

Det lyse fylder også i Maria Fausts beretning om Danmark: “Jeg er kommet til landet og har vundet fire Danish Music Awards. Det er ikke en historie om mig som survivor men om danskerne. Danskerne er åbne og diskriminerer ikke – i hvert fald ikke i musikbranchen.”

Derfor er hun heller ikke enig med mediernes overvejende negative billede. Hun mener, at det er vigtigt, at hendes egen positive historie også kommer ud: “Uden danskerne ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag; min musik ville ikke blomstre.”

Hvad fremtiden vil bringe af musikalske eksperimenter, må tiden vise. Ét er dog sikkert: Maria Faust går, med eller uden andres hjælp, sine egne veje på musikkens landkort.

Fakta:

Maria Faust (1979) er saxofonist og komponist fra Kuressaare i Estland. Hun har udgivet flere anmelderroste albums og vundet adskillige priser.
I april udkom hendes seneste album FARM FRESH, hvor hun spillede sammen med Tim Dahl og Weasel Walter.
Facebook
Del på facebook

Signe Anker-Møller

Kulturjournalist
Se Signes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind