Teatret Svalegangen i Aarhus har forvandlet Søren Huss sorg til teater
★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Når teatret er en kamp mod tabuisering af tab og sorg

ArtikelSceneSkrevet af: Barbara Rousset Thomsen30. jan 2018

Troen og Ingen på Teatret Svalegangen giver publikum et vigtigt møde med det at miste. Forestillingen er en musikdramatisk formidling af Søren Huss’ sorgalbum med samme titel

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Musikeren Søren Huss, som har stået i spidsen for bandet Saybia, mistede sin kæreste i en tragisk trafikulykke, hvor hans to-årige datter også blev kvæstet. Han udgav albummet Troen og Ingen, mens han var i dyb sorg i 2010 og nu er sangene blevet omsat til teater til på Teatret Svalegangen. Her møder vi sårbare toner og dramatiske præsentationer, som vi sammen som publikum kunne lære meget af.

På scenen optræder både musikere og skuespillere, og lægger sammen stemme og lyd til musikken.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery
Troen og Ingen er baseret på Søren Huss’ album af samme navn, der handler om at miste, og at komme videre.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery
Igennem forestillingen bliver vi som publikum vidne til en rejse gennem sorg, og hvordan man kan overvinde den ved først at krybe, for så at gå. I begyndelsen vælter den stærke scenografi, bestående af sorte flyttekasser, bogstaveligt talt sammen på scenen. Midt i murbrokkerne møder vi fire skuespillere og et band, og midt i ruinerne af mørke, tages vi med til en kvindes begravelse. Men det er ikke nær så meget kvindens fravær, som det er de tilbageværende karakterers behandling af dette tab, som historien handler om.
Scenografien er simpel men eminent, og passer til forestillingens symbolistiske univers.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery
Søren Huss’ musik er en favorit blandt mange, og forestillingen er udsolgt før premieren
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery

At prikke hul på tabuet

Forestillingen Troen og Ingen prikker fra starten på rørende vis hul på den boble, der kan lægge sig som et tabu om temaet tab. Vi møder ikke storslået dramatik eller dybe karakterer. Dog har vi at gøre med en meget vigtig forestilling i kampen mod den tabuisering vi møder, når vi i dagens Danmark taler om at miste noget, vi elsker højt.

Troen og Ingen giver os en dramatisering og fremførelse af Søren Huss’ sange og de fire musikere på scenen leverer en flot præstation. Særligt musikeren og skuespilleren Jullie Hjetland brillerer med sin nærværende og stærke stemme. Igennem musik, og dertilhørende dialog og monolog, forsøger forestillingen at lære publikum at tale om og håndtere det ubærlige, at døden kan tage noget fra os, før vi er klar til at give slip.

Musikken og dialogen skaber grobund for et samlingspunkt, hvor vi sammen kan tale om sorg, tab og modet til at komme videre
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery
Scenografien er simpel men eminent, og passer til forestillingens symbolistiske univers.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery

Et samlingspunkt for alle midt i symbolismen

Det sorte og symbolistiske univers på scenen, bliver styrket af den simple men virkningsfulde scenografi, der omgiver forestillingen. Karaktererne optræder i sort tøj og uden navne blandt flyttekasserne, der kan ses som det flytterod ens liv kan være, når noget der altid var en del af det forsvinder,. De fremstår symbolistiske og bliver i historien kun positioneret med det forhold, de har til den kvinde, der er gået bort. Da historien ikke er fyldt med uddybende personlige detaljer eller fastlåste navne, giver det publikum mulighed for at relatere sig til den historie, der udspiller sig på scenen.

En stærk og gennemgående pointe i forestillingen er, at man ikke skal være bange for at tale om sorgen; det er vigtigt at tale om tingene, ellers bliver de bare værre. Det bliver vist i et meget repræsentativt univers, der vil skabe et samlingspunkt, og hvor flere symboler er på spil. Valget om at gøre karaktererne så åbne som muligt, resulterer dog i, at der flere gange kommer til at mangle en dramatisk dybde, og de kan komme til at virke lidt flade i det ellers meget poetiske univers. Enkelte gange optrådte der dog farver og enkelte personlige detaljer i den kulsorte verden, hvilket tilføjede et drys af personlig dybde, der supplerede universet i Søren Huss’ sange.
Flotte musiske præstationer er på spil, og bandet lever sig ind i universet.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery
Skuespillerne er klædt i sort, har ingen navne, og fremstår symbolistiske i det poetiske univers.
Foto: PR-foto / Svalegangen - Montgomery

En hyldest til Huss i dramatisk format

Langt hen ad vejen, er forestillingen mere en hyldest til Søren Huss’ album, end en inspiration til ny fortælling. Der er derfor ikke tale om en helt fri omsætning af albummet til forestilling. Dramatikken binder sangene sammen og fører os ind i det poetiske univers, Søren Huss’ sange består af.

Musikken fylder mest i forestillingen og er virkelig smukt fremført. Der er tale om et godt møde hvad enten, man kender musikken på forhånd, eller lader tonerne møde en for første gang. Jeg forventende en mere fri omsætning af albummet, og mere tilføjelse til universet fra Teatret Svalegangens side, men de, og instruktør Per Smedegaard, formår under alle omstændigheder at skabe et fælles resonansrum, der forhåbentlig fører mod en virkelighed, hvor vi tør tale om døden.

FAKTA:

Teatret Svalegangens totalt udsolgte ”Troen og Ingen” spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus fra d. 27. januar til og med d. 23. februar 2018.

Medvirkende: Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik og Nikolaj Mineka
Tekst: Jeanette Munzert
Instruktion og ide: Per Smedegaard
Scenografi: Siggi Óli Pálmason
Musik/tekst: Søren Huss
Kapelmester: Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman
Musikere: Niels Søren Hansen, Nicolai Heyman, Tom Bilde og Benedikte Borum Poulsen
Videodesign: Jens Mønsted
Produceret af: Teatret Svalegangen

Sætliste:
Som mejslet i massiv granit
Du er
Velkommen hjem
Fra tanke til...
Et hav af udstrakte hænder
...Hvorfor?
Svigt
Jeg finder vej
Intet er, intet bliver
Troen & ingen
Tak for dansen...


Forestillingen er bygget på albummet Troen og Ingen fra 2010, som er Søren Huss’ – forsangeren fra Saybia – første dansksprogede album, hvor han igennem musikken og teksterne behandler tabet af sin kæreste.

Facebook
Del på facebook

Barbara Rousset Thomsen

Kulturjournalist og anmelder
Barbara Rousset er cand.mag. i Dramaturgi fra Aarhus Universitet. Hun har en stor interesse for autenticitetens rolle i nutidens scenekunst, og hvordan kunst – især scenekunst - kan være et redskab til social forandring. Derfor er hendes primære udgangspunkter, når hun anmelder, interviewer og skriver, at afmystificere og skabe transparens omkring hvilke refleksioner og forandringer det givne kunstværk ønsker at skabe hos sin modtager og i det samfund, værket afsendes til.
Se Barbaras artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind