Små teaterkompagnier fra hele landet får mulighed for at rykke ind på Det Kgl Teater
NyhedSkrevet af: Fine Spind27. maj 2020

Små teaterkompagnier fra hele landet får mulighed for at rykke ind på Det Kgl Teater

Nyt samarbejde mellem Det Kgl. Teater og Statens Kunstfond skal give flere teaterkompagnier og scenekunstprojekter mulighed for at rykke ind på Det Kgl. Teaters Lille Scene i Skuespilhuset
Små teaterkompagnier fra hele landet får mulighed for at rykke ind på Det Kgl Teater</br>Fra Gunilla Lind Danseteaters forestilling V.O.M.P. Teatret har ikke selv nogen scene og har blandt andet udviklet forestillingen i et ophold på Godsbanen i Aarhus. Det er små teatre som Gunilla Linds, der kan søge ind på Det Kgl. Teaters scene.</br>Foto: Kasper Nybo Photography
Fra Gunilla Lind Danseteaters forestilling V.O.M.P. Teatret har ikke selv nogen scene og har blandt andet udviklet forestillingen i et ophold på Godsbanen i Aarhus. Det er små teatre som Gunilla Linds, der kan søge ind på Det Kgl. Teaters scene.
Foto: Kasper Nybo Photography
Nyt samarbejde mellem Det Kgl. Teater og Statens Kunstfond skal give flere teaterkompagnier og scenekunstprojekter mulighed for at rykke ind på Det Kgl. Teaters Lille Scene i Skuespilhuset

Det Kgl. Teaters Lille Scene i Skuespilhuset bliver 20 uger om året spillested for en række scenekunstproduktioner, udvalgt af Statens Kunstfond. Med det nye projekt K:Selekt kommer Det Kgl. Teater i København til at sprutte med ny energi fra uafhængige scenekunstkompagnier.

Grobund for gensidig inspiration

Danmark har et bredt og dynamisk scenekunstmiljø med mange aktører og stemmer, lyder det fra Statens Kunstfond. Med K:Selekt giver de i samarbejde med Det Kgl. Teater nu flere uafhængige scenekunstnere fra hele landet mulighed for at få et vigtigt udstillingsvindue og nogle af de mest etablerede scenekunstbrædder under fødderne.

For teaterchef Kasper Holten giver K:Selekt mulighed for ny udvikling og innovation. Han glæder sig til at slå dørene op til teateret.

“Det Kgl. Teater er en del af et større øko-system, hvor også de uafhængige teaterkompagnier- og kunstnere spiller en meget væsentlig rolle for kunstnerisk udvikling og innovation - og fordi de skaber stor og vigtig kunst,” siger han.

Dansk scenekunst står sammen

For udvalgsleder for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst Lars Seeberg er der ingen tvivl om, at det nye samarbejde bliver til glæde for både teaterkompagnierne og Det Kgl. Teater, men i sidste ende også for det publikum, som nu får mulighed for at møde flere forskellige genrer i Skuespilhuset i København.

”Dansk scenekunst står sammen. Initiativet giver på én gang nyskabende projekter en velkendt ramme og udvider Skuespilhusets palet med den markante genrediversitet, som kendetegner den danske scenekunst lige nu," siger Lars Seeberg

Det Kgl. Teaters engagement i aftalen er en del af et samarbejde mellem Det Kgl. Teater og Københavns Kommune.
Kasper Holten glæder sig til at kunne byde nye projekter velkommen på teatret. Han siger “Vi er glade for at kunne åbne vores hus for udefrakommende projekter og stille tid til rådighed for andre stemmer i scenekunsten, og for at bidrage til udviklingen af scenekunsten i København. Vi tror på, at denne aftale kan få betydning for scenekunsten i hele Danmark, og kan åbne Det Kgl. Teater for flere mennesker og et bredere repertoire i København.”

Fakta:

K:Selekt er et nyt samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kgl. Teater, som strækker sig over de næste fire år.
20 uger om året vil Lille Scene i Skuespilhuset blive fyldt med scenekunst støttet og udvalgt af Kunstfonden
Der vil fra efteråret 2020 være mulighed for at blive en del af K:selekt. Der er lagt op til en pilotfase i det første år med fuld indfasning fra teatersæson 2021/22.

Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind