Pigen, der kunne flyve på Teater Refleksion - om fantasi på en hospitalsstue

En pige slipper fantasien løs på en hospitalsstue

OmtaleSceneSkrevet af: Teodora Biberovic11. okt 2018

Teater Refleksion viser Stine Lundgaards dukketeater-forestilling Pigen, der kunne flyve - en fortælling om at se det fine i livet og lade sig rive med af fantasi og leg

Pigen, der kunne flyve er en ordløs, men meget visuel fortælling om en lille pige, der ligger syg på et hospital. Med leg, nysgerrighed og fantasiens kraft formår hun, at forvandle den kliniske og kolde hospitalsstue til en verden fyldt med magi. På den måde skaber den lille pige, med sin opfindsomhed og viljelyst, sin egen lille verden - et sted at søge tilflugt fra en ellers barsk tid på hospitalet.

“Pigen bruger sin fantasi og lysten til at lege og skaber på den måde et lille pusterum. Det er vores ønske at inspirere til netop det: At lege og fantasere og se på verden fra nye vinkler,” fortæller dukkefører Stine Lundgaard.

For forestillingens dukkefører Stine Lundgaard er den lille piges situation særlig genkendelig. Stine Lundgaard arbejder nemlig som Hospitalsklovnen Pernill Pilfinger ved De Danske Hospitalsklovne, hvor hun igennem leg og fantasi søger at skabe positive øjeblikke for børnene og vise dem en ny og sjov tilgang til tingene. “Nogle gange er en seng bare en seng”, siger Stine Lundgaard, ”men andre dage er det en båd og jeg er ikke mig men noget helt andet.”

Pigen, der kunne flyve er en forestilling, som netop handler om leg og fantasiens forløsende kraft. Fantasi og leg er en frigørende og vigtig drivkraft, som den lille pige bruger til at tackle livets udfordringer og få tiden til at gå. For hende er leg også en måde at bearbejde de svære oplevelser på, dyrke morskab, og styrke sin egen selvtillid. Med leg og fantasi behøver hun nemlig ikke at være syg og tynget af den situation, som hun står i – i stedet kan hun være den, hun vil være og forvandle hospitalsstuen til et sted med magi og leg.
Foto:
Foto:
Fakta:

Dukketeatret Pigen, der kunne flyve kan opleves på Teater Refleksion i Aarhus fra den 13 – 18. oktober 2018.

Forestillingen er lavet i samarbejde med Teater Maskineriet og støttes af statens kunstfond.

Stine Lundgaard er forestillingens dukkefører og arbejder blandt andet også som Hospitalsklovnen Pernill Pilfinger ved De Danske Hospitalsklovne, og holder foredrag og workshops om Hospitalsklovning.
Facebook
Del på facebook

Teodora Biberovic

Kulturjournalist og skribent
Teodora Biberovic har en bachelorgrad i Litteraturhistorie med tilvalg i Kognitiv Semiotik fra Aarhus Universitet. Gennem sin uddannelse har hun arbejdet meget med fransk litteratur og eksistentialismens grundtanker. Derudover har hun en stor kærlighed til de satiriske og realistiske fortællinger fra 1800tallets England.
Se Teodoras artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind