Louisiana bringer Månen inden for vores rækkevidde med deres tværæstetiske efterårsudstilling Månen – Fra den indre verden til det ydre rum

Når vi kigger op på nattehimlen ser vi vores nærmeste nabo – Månen. Månen er det eneste himmellegeme, hvis overflade vi kan se med det blotte øje. Den runde hvide skive har gennem århundrede fascineret og inspireret både forfattere, kunstnere og videnskabsmænd. I dag er Månen stadig genstand for eksistentiel undren, mysticisme, videnskabelige udfordringer og kunstneriske udfoldelser.

Louisianas udstilling Månen – Fra den indre verden til det ydre rum er en tematisk udstilling om vores forhold til Månen, og den viser med mere end 200 værker, hvordan den spejler sig i vores kultur og kunsthistorie. Udstillingen varmer desuden op til 50-året for den første bemandede månelanding Apollo 11 i året 1969 - dengang orientering mod kosmos var en altdominerende dagsorden.

Månen får besøg – og véd det

”My head said for the first time moon was going to have company and knew it.”

Sådan skriver den amerikanske kunstner Robert Rauschenberg i sit dagbogsværk Stoned Moon Book om affyringen af Apollo 11 – den endelige kulmination af den kolde krigs rumkapløb mellem USA og Rusland. Robert Rauschenberg var på NASA og overværede personligt affyringen af rumraketten i Cape Canaveral i Florida. Hans Stoned Moon Boook er en slags collage, som består af forskellige fotografier, tegninger, udklip og noter, der udgør en levende fortælling om Rauschenbergs besøg på den amerikanske rumstation.

Værket er en del af Louisianas udstilling om Månen, og bladrer man igennem dagbogen kan man fornemme den store kulturkamp, som kampen om Månen repræsenterede.

Når vi ser ud i verdensrummet, ser vi også os selv. På den måde er Månen et spejl for os her på jorden, hvor myter, overtro og videnskab mødes. Når vi ser på Månen, står vi også ansigt til ansigt med det uendelige og evige univers.

Udstillingen Månen – Fra den indre verden til det ydre rum undersøger Månens betydning for vores kulturhistorie, blandt andet igennem film, kunst, litteratur, arkitektur og videnskab, samt 6 forskellige temaer, for at skabe et levende og multifacetteret portræt. Udstillingen er ikke kun en undersøgelse af menneskets forhold til Månen, men også en undersøgelse af forholdet mellem æstetik og videnskab.

Der hvor æstetik og videnskab mødes

Videnskaben kan forklare og besvare mange spørgsmål, men æstetik er nødvendig for, at vi kan begribe Månen. Æstetik er med til at materialisere Månen for vores sanser og få den ’ned på jorden’ og indenfor vores rækkevidde. Det er kunstens opgave – og det er hvad Louisianas Måne-udstilling forsøger at gøre.

Til den store udstilling præsenterer Louisiana derfor et væld af kunstnere og opfindere, fra romantikken og op til samtiden. Et af de mere kendte eksempler på, hvad der sker, når kunst og videnskab mødes, finder man hos Galileo Galilei.

I 1609 betragtede Galileo Galilei Månen gennem et teleskop i Venedig. Netop hans viden om skyggedannelser i malerkunst fik ham til at indse, at Månens mørkere områder faktisk var ujævnheder i dens terræn. Han skitserede Månen – ikke som et fejlfrit himmellegeme, som ellers var tidens fremherskende idé rodfæstet i antikken - men som en ujævn kugle spækket med høje bjerge og dybe kratere.

Galileo Galileis tegninger gjorde groft sagt en ende på det gamle verdensbillede og naturfilosofiens teorier. Han blev en pioner indenfor den moderne videnskabshistorie. For sine opdagelser måtte Galilei tilbringe det meste af sit liv i husarrest. Men det lykkedes ham at gøre Månen til et mål for videnskabelige studier og i de efterfølgende århundrede dukker endnu flere detaljerede Månekort op. På Louisianas Måne-udstilling er et rum, som fortæller historien om kortlægning af Månen – fra Galileis første akvareller til de nyeste billeder af Månens overflade, publiceret af NASA.

Med Månen som grundmotiv

Interessen for astronomi fortsætter op igennem 1900-tallet. Den hvide kugle står nu som et af vor kulturs største grundmotiver, fuld af fantasier og fortællinger. Månens fascinationskraft ses tydeligt, blandt andet hos en af filmhistoriens store matroner - den franske filmskaber og illusionist Georges Méliès. Méliès var banebrydende i sin brug af særlige og aldrig før sete filmteknikker indenfor special effects som forsvindinger og håndkolorering af film. Han var meget optaget af astronomi og hans baggrund som tryllekunstner præger mange af hans film.

Filmen Rejsen til Månen (1902) er Georges Méliès’ store mesterværk. Den bliver betragtede som den første science fiction-film, inspireret af Jules Vernes klassikere fra 1865. I en meget berømt filmscene rammer et rumfartøj Månemanden lige i øjet, så blodet løber.

Louisiana tager publikum med på en rejse, fra den surrealistiske kunst til romantikkens karakteriserende mysticisme – og op til vor tids nye rumalder, præget af internationale rumprogrammer og konstruering af månebaser. Månen er vores indgang til det uendelige og for os ubegribelige univers. Louisiana Museum skildrer med efterårsudstillingen Månens omfattende kulturhistorie, og søger samtidig gennem kunstens sprog at gøre det skinnende hvide himmellegeme mere jordnært.

Fakta:

Udstillingen Månen – Fra den indre verden til det ydre rum på Louisiana Museum for Moderne Kunst er fra den 13. september 2018 - 20. januar 2019. Marie Laurberg er udstillingens kurator og museumsinspektør.

Månen – fra den indre verden til det ydre rum er en tematisk og tværæstetisk udstilling om Månens kulturhistorie og består af mere end 200 værker og genstande.

Udstillingen er organiseret af Louisiana Museum for Moderne Kunst og vises efterfølgende på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo.

Læs mere om udstillingen Månen – fra den indre verden til det ydre rum og se det store måneprogram på hjemmesiden https://www.louisiana.dk/

På Måneudstillingen deltager:

Gertrude Abercrombie, US, 1909-1977 / Darren Almond, GB, 1971 / Laurie Anderson & Hsin-Chien Huang, US, 1947 & TW, 1966 / Galina Balashova, RU, 1931 / Rosa Barba, DE/IT, 1972 / Nanna Debois Buhl, DK, 1975 / James Carpenter, GB, 1840-1899 / Joseph Cornell, US, 1903-1972 / Donato Creti, IT, 1671-1749 / J.C. Dahl, NO, 1788-1857 / Salvador Dalí, SP, 1904-1989 / Joseph Wright of Derby, GB, 1734-1797 / Marlene Dumas, SA, 1953 / Charles and Ray Eames, US, 1907-1978 & 1912-1988 / C.W. Eckersberg, DK, 1783-1853 / Max Ernst, DE, 1891-1976 / Foster & Partners, GB / Caspar David Friedrich, DE, 1744-1840 / Isa Genzken, DE, 1948 / Richard Hamilton, GB, 1922-2011 / Camille Henrot, FR, 1978 / Marie Kølbæk Iversen, DK, 1981 / Yves Klein, FR, 1928-1962 / Kiki Kogelnik, AT, 1935-1987 / Stanley Kubrick, US, 1928-1999 / Alicja Kwade, DE, 1979 / Cath Le Couteur, UK / Carl Julius von Leypold, DE, 1928-1862 / Michael Madsen & Jonathan Houser, DK, 1971 & 1986 / George Méliès, FR, 1928-1962 / Edvard Munch, NO, 1863-1944 / James Nasmyth, GB, 1808-1890 / James Arthur O’Connor, IE, 1792-1841 / Yasuaki Onishi, JP, 1979 / Neri Oxman, US/IL, 1976 / Wolfgang Paalen, DE/AT/ME, 1905-1959 / Trevor Paglen, US, 1974 / Katie Paterson, UK, 1981 / Victor Prouvé, FR, 1858-1943 / Robert Rauschenberg, US, 1925-2080 / Man Ray, US, 1890-1976 / Rachel Rose, US, 1986 / Mark Rothko, US, 1890-1976 / Rotraut, DE/FR, 1938 / Tom Sachs, US, 1966 / Kiki Smith, US, 1954 / Hito Steyerl, DE, 1966 / August Strindberg, SE, 1848-1912 / Hiroshi Sugimoto, JP, 1948 / Malena Szlam, CL, 1979 / SEArch & CLOUDS Architecture Office / Remedios Varo, SP, 1908-1963