Teater Bæst undersøger verdens første kvindelige minister

Scenekunstnere sætter verdens første kvindelige minister under lup

InterviewSceneSkrevet af: Barbara Rousset Thomsen28. nov 2018

I december lægger Godsbanen hus til et scenekunstnerisk udviklingsprojekt: Et glas vand til Lenin. Teater Bæst og dramatiker Gritt Uldall-Jessen undersøger Aleksandra Kollontaj, en for mange ukendt kvinde. De håber at finde frem til en ny måde at formidle historien til publikum på

Aleksandra Kollontaj var verdens første kvindelige minister, så det er lidt foruroligende, at de færreste har hørt om hende før. I tiden, hvor hun lever (1872-1952), er hun den første revolutionære feminist, der satte fri seksualitet på dagsordenen, og i 1910 var hun med

til at fremsætte forslaget om og etablere den årlige internationale kvindernes kampdag. Hun blev senere minister i Sovjetunionen under Lenin, og dermed den første kvindelige minister i verden. Alligevel er hun ikke et kendt navn i folkemunde, selv i en samtid hvor femi- nisme fylder meget både på personligt og politisk plan.

Performer Eja Due, der er kunstnerisk leder af Teater Bæst, og dramatiker Gritt Uldall-Jessen, har sammen sat sig for at skabe opmærksomhed omkring Aleksandra Kollontaj. “I dag render vi alle sammen rundt og kalder os femi- nister, og så skal vi måske også vide, hvorfor vi har den mulighed”, forklarer Eja Due.

Derfor overtager de, sammen med en instruktør og en dukkefører, fra den belarussiske dukketeater-tradition, og en spildesigner Åbne Scene på Godsbanen fra den 4.-21. december for at undersøge, hvordan de sam- men kan oplyse folket om Aleksandra Kollontaj.

Perfomer Eja Due og performer og koncertpianist Eriko Makimura
Foto: Camilla Calundann
Aleksandra Kollontaj (1872-1952)
Foto:

Forstå nutiden i gennem fortiden

Gritt Uldall-Jessen og Eja Due er blandt andet optaget af, hvordan Aleksandra Kollontaj kæmpede for at få sat fri seksualitet på den politiske dagsorden. Titlen Et glas vand til Lenin kommer af, at Aleksandra Kollontaj i en af sine noveller Tre generationers kærlighed fra 1923 fortæller om en ung kvinde, der indgår i et åbent seksuelt forhold til to forskellige mænd - kun for nydelsens skyld. Hun er ikke forelsket i nogen af dem, skal ikke giftes med dem - og ser ikke noget galt i det.

Denne tilgang til seksualitet bliver et seksualpolitisk projekt for Kollontaj og omtales af Lenin som “vandglasteorien”. Det vil sige, at man har en afslappet holdning til seksualitet og ser det som et fysiologisk behov, der kan afhjælpes, ligesom man kan stille tørsten med et glas vand.

Lenin var afvisende over for dette seksualpolitiske projekt, som han anså for borgerligt, og titlen på udviklingsprojektet, kan derfor ses som en billedlig handling: Lenin afviser Kollontajs idé, så derfor er det ham, der skal have et glas vand, så han selv kan få medicinen, forklarer Gritt Uldall-Jessen.

Aleksandra Kollontajs kamp gik altså på at give plads til kærlighedsoplevelserne og plads til kvinden. I hendes kvindens personlighed og gør op med idéen om den lille hustru i mandens skygge. Hendes seksualpolitiske projekt er ifølge Gritt Uldall-Jessen og Eja Due en historisk forudsætning for det, der i dag kaldes prosex-feminisme.

“Prosex-feminisme handler for mig enormt meget om at tage ejerskab over egen krop og egen seksualitet, og at man skal have retten til det,” forklarer Eja Due.

Hun forklarer, at prosex-feminister ofte støtter rettigheder til blandt andet sexarbejdere. “For mig handler prosex-feminisme om, at konfrontere og forsøge at nedbryde de moralske og sociale dogmer, der kan stå i vejen for at agere på den måde, der er bedst for en selv, altså en liberal form for femi-nisme, der kæmper for individets frie valg, selv på de punkter, der måske kan støde flertallet,” fortæller hun.

Samlet set er undersøgelsen af Aleksandra Kollontaj altså et forsøg på at forstå nutiden gennem fortidens feminisme.

Gitt Uldall-Jessen
Foto: Henrik Vehring
Eja Due
Foto: Hein Photography

Undersøgelsens privilegium

Det kunstneriske team har tre uger til at undersøge, hvordan de kan komme til at formidle historien om det feministiske ikon. Formålet er dog ikke et færdigt manuskript. Undersøgelsens privilegium er netop, at det kunstneriske hold har tid til at udforske, hvordan de sammen med deres forskellige egenskaber, med alt fra spildesign til dukkespil, kan fortælle historien til publikum. De tre ugers arbejde ender derfor ikke ud i en forestilling, men byder på to arbejdsvisninger. Det vil sige, at man kan få indblik i det foreløbige resultat.

Et deltagende publikum

Det ligger dog fast, at Gritt Uldall-Jessen og Eja Due ikke er interesserede i at skabe et rum, hvor skuespillerne er på scenen, og publikum sidder adskilt fra spillet ude i salen, som mange ellers forbinder med teateroplevelsen.

“Generelt er mit udgangspunkt som scenekunstner altid at prøve at provokere mit publikum til rent faktisk at tænke undervejs. Jeg er ret uinteresseret i at vække til eftertanke. Jeg er interesseret i at aktivere folks reaktion undervejs,” forklarer Eja Due.

Gritt Uldall-Jessen fortsætter: “Rent formmæssigt vil vi undersøge det deltagerbaserede. Altså, hvordan kan vi gøre materialet nærværende, så det udfordrer og aktiverer på en anden måde, end hvis du sidder og betragter noget.”

Håbet er i denne omgang at lave en beskrivelse af et univers. De vil udarbejde skitser til, hvordan publikum kan interagere med spillet i universet, blandt andet ved at give mulighed for at tage valg undervejs, som kan være med til at forme den enkeltes oplevelse. Publikum bliver derfor en vigtig medspiller i afslutningen af udviklingsprojektet.

“Det er sindssygt vigtigt at have publikum med i salen, hvis man laver deltagerbaseret teater,” forklarer Eja Due. “Man kan ikke finde ud af, om det virker, før man har publikum inde.”

Hvis man vil overvære arbejdsvisningerne, skal man derfor være klar på at dele svar og holdninger - for forhåbentlig at lære noget nyt om Aleksandra Kollontaj, og sig selv i forhold til hende.

Fakta

Der er åben arbejdsvisning på Et glas vand til Lenin den 13. og d. 20. december på Åbne Scene.

Yderligere oplysninger kan findes på Teater Bæsts Facebookside, eller ved at kontakte teatret via deres hjemmeside.

Holdet bag
Performer, kunstnerisk leder for Teater Bæst: Eja Due
Dramatiker: Gritt Uldall-Jessen
Dukkeinstruktør: Igor Kazakov
Dukkefører: Natallia Slashchova
Spildesigner: Asbjørn Olsen

Læs mere om Teater Bæst: www.teaterbaest.dk

Læs mere om dramatiker Gritt Uldall-Jessen:www.grittuldalljessen.dk

Facebook
Del på facebook

Barbara Rousset Thomsen

Kulturjournalist og anmelder
Barbara Rousset er cand.mag. i Dramaturgi fra Aarhus Universitet. Hun har en stor interesse for autenticitetens rolle i nutidens scenekunst, og hvordan kunst – især scenekunst - kan være et redskab til social forandring. Derfor er hendes primære udgangspunkter, når hun anmelder, interviewer og skriver, at afmystificere og skabe transparens omkring hvilke refleksioner og forandringer det givne kunstværk ønsker at skabe hos sin modtager og i det samfund, værket afsendes til.
Se Barbaras artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind