Den nøgne, rene krop sættes fri i AdeYs fotokunst på Galleri Grundstof

Den nøgne, rene krop sættes fri i AdeYs fotokunst

OmtaleKunst og UdstillingerSkrevet af: Line Møller Christensen30. nov 2018

Den britisk-svenske fotokunstner AdeY kritiserer det moderne samfund i sine fotoværker med køn, krop, og social adfærd. Han vil sætte den nøgne krop fri og er ofte blevet censureret på sociale medier. Udstillingen “A Fictitious Dream” kan ses på Galleri Grundstof i Aarhus fra 30. november til 20. december

Blottet, afklædt, nøgen. En ren krop, fri for fordom og seksualisering. Sådan ønsker den britisk-svenske fotokunstner AdeY at skildre menneskekroppen. Han er en del af ny en ung generation af fotokunstnere, der fokuserer på at hylde kroppen, undersøge den på en nye måder og frigøre den fra alle de problemfyldte konnotationer, som det moderne samfund har pålagt den. I december udstiller han nogle af sine helt nye værker på Galleri Grundstof i Vestergade i Aarhus.

AdeYs viser os kroppe i billeder, hvor der er stor diversitet og ligestilling. De nøgne kroppe sammen eller alene i smukke rammer, som en skov eller en æstetisk forladt fabrikshal. Han skildrer kroppene på en måde, som er er fri for seksualisering og kønsliggørelse. Det der driver AdeY er frigørelsen fra alt det og en særlig opmærksomhed på forskellighed. Og diversitet i fysik, race og seksualitet er omdrejningspunktet for hans kunst.

AdeY er en britisk-svensk fotokunster født i Storbritannien, nu bosat i Malmö, Sverige
Foto: AdeY
Fotokunstneren AdeY har selv en baggrund i koreografi og performancedans
Foto: AdeY

Sårbarhed, ensomhed og styrke

AdeY skildrer små øjeblikke med isolation, angst, depression og social undertrykkelse, men også med humor. Fotografierne er i høj grad æstetisk smukke, men med et eksperimenterende og dragende udtryk. De viser en sårbarhed og ensomhed, men også en hel særlig styrke. AdeY italesætter den skævvridning, som opfattelsen af kroppe er befængt med i vores moderne samfund. Vi lever i en tid, hvor normativiteten i samfundet vil have os til at vælge en særlig identitet og holdes os til et mærkat, når det kommer til køn og seksualitet. Derfor har vi også et særligt blik på eller perception af den nøgne krop, som AdeY ønsker at udfordre. Samtidig sætter han også fokus på samspillet mellem krop og rum. Her ønsker AdeY at vise, hvordan vi interagerer og tilpasser os vores omgivelser, men i lige så høj grad hvordan omgivelserne tilpasser sig os.

AdeY skildrer små øjeblikke med isolation, angst, depression og social undertrykkelse, men også med humor
Foto: AdeY
Diversitet i fysik, race og seksualitet er omdrejningspunktet for hans kunst.
Foto: AdeY

Censurering og sociale medier

Fotokunstneren AdeY har en baggrund i koreografi og performancedans, som tydeligt kommer til udtryk i hans fotografier, hvor der er en hel særlig fornemmelse for fysik, styrke og balance. Hans værker har været udstillet og solgt på mange internationale og anerkendte fotoudstillinger. I 2018 har han blandt andet været udstillet på Unseen i Amsterdam, den svenske Landskrona Foto Festival, Little Black Gallery i London, VasliSouza i Malmø og Triennalen i Hamburg.

AdeYs sociale mediekonti er flere gange blevet lukket ned, fordi hans kunst optræder på dem. På de sociale medier er nøgenhed ikke tilladt, netop fordi vi forbinder nøgenhed med sex, og vi skal beskyttes fra den. Standarder og regler, der kommer fra de amerikanske tech-giganter, som gør, at vi ikke kan dele et billede af en nøgen afseksualiseret krop, men godt kan dele en seksualiseret påklædt. Det er netop denne tankegang, som AdeY forsøger at bryde med i sine fotografier. Censurering af hans billeder på de sociale medier viser måske mere end noget andet, hvor vigtigt det er, at denne nye generation af fotokunstnere er i gang med at vise den nøgne krop på en ny og fri måde.

Fakta:

AdeY er en britisk-svensk fotokunster født i Storbritannien, nu bosat i Malmö, Sverige
Hans udstilling “A Fictitious Dream” kan ses fra 30. november til 20. december på Galleri Grundstof i Aarhus
Galleri Grundstof holder fernisering for udstilling 30. november fra kl. 16-18
AdeYs fotografier kan i december også opleves i udstillingen BREATHE på NW Gallery i København

 

Facebook
Del på facebook

Line Møller Christensen

Kulturjournalist og anmelder
Line Møller Christensen er kandidatstuderende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. I sit studie beskæftiger hun sig især med feministisk og økokritisk litteratur. Derudover er hun særlig glad for fransk og nyere nordisk litteratur, der behandler de svære eksistentielle spørgsmål midt i hverdagens tenderende trivialitet.
Se Lines artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind