Carsten Jensen og teaterforestilling om flygtningekrisen på teater Sort/Hvid

Carsten Jensen og teaterforestilling om flygtningekrisen på teater Sort/Hvid

OmtaleAlt det andetSkrevet af: Line Møller Christensen30. nov 2018

Carsten Jensen læser op af sin kommende bog om flygtningekrisen på teatret Sort/Hvid, hvor teatret har genopsat den Reumertvindende forestilling LIVING DEAD. Der er middag med samtale og oplæsning samt forestilling 1. december

Carsten Jensen er i gang med en ny bog om flygningekrisen. Den prisbelønnede forfatter har i mange år skrevet om mennesker i krigsområder og mennesker på flugt både som forfatter, men også som journalist og skribent. Han har været ved verdens brændpunkter utallige gange blandt andet i Afghanistan, hvor han har rapporteret om krigen og dens ofre. For mange år siden støttede han op om krigen i Afghanistan, men efter hans mange rejser, hvor han så krigen med egne øjne, blev han omvendt og siden blev han én af de største kritikere af krigen. Det skrev han om i bogen Den første sten, som udkom i 2015.

Nu er han så i gang med en ny bog, der tematiserer den omfattende og omdiskuterede flygtningekrise. Det er denne bog, han vil læse op fra til arrangementet på Sort/Hvid. Derudover vil han i samtale med teatrets kunstneriske direktør Christian Lollike give et bud på, hvorfor den europæiske dialog om flygtninge er gået i stå og hvordan det ser ud i Danmark nu i forhold til krisens klimaks i 2015.

Læs også Interview med Christian Lollike og Mikkel Bolt - Verden er fucked og kører på repeat

Teater Sort/Hvid har genopsat den Reumertvindende forestilling LIVING DEAD
Foto: PR-foto / Teater Sort/Hvid - Rumle Skafte
Carsten Jensen har været ved verdens brændpunkter utallige gange blandt andet i Afghanistan
Foto: Isak Hoffmeyer

Gyserforestilling om flygtningekrisen

Christian Lollikes forestilling LIVING DEAD er en gyserforestilling om flygtningekrisen og om den frygt, der følger med strømmende af desperate og udsultede flygtninge, der strømmer til Europa. I en vanvittig uhyggelig setting skildrer forestillingen den humanitære krise, de moralske tvivlsspørgsmål og ikke mindst en overvældende angst for det fremmede og tabet af egen kultur. Forestillingen er en kritisk kommentar til den måde, vi taler om flygtninge på og den inhumane fremstilling af dem. Den 1. december kan man opleve forestillingen inden der er middag og samtale med Carsten Jensen og Christian Lollike.

Læs også Portræt af Carsten Jensen - Krigsreporteren og forfatteren

Fra forestillingen LIVING DEAD
Foto: PR-foto / Teater Sort/Hvid - Rumle Skafte
Fra forestillingen LIVING DEAD
Foto: PR-foto / Teater Sort/Hvid - Rumle Skafte

Den samfundskritiske forfatter

Carsten Jensen er kendt for at være en central kritiker og kommentator af samtidens og dens tendenser. Hans folkelige gennembrud kom i 1996-97 med rejsebøgerne Jeg har set verden begynde og Jeg har hørt et stjerneskud. Siden har han udgivet en række bøger blandt andet romanen Vi, de druknede. I 2015 udgav han Den første sten, som skildrer krigen helt tæt på, og året efter sammen med norske Anders Hammer Krigen der aldrig ender - reportager fra Afghanistan, hvor de beretter om deres oplevelser i et ødelagt land, der er hårdt mærket af krigen. Nu skriver Carsten Jensen altså igen på en samfundsaktuel- og kritisk bog. Denne gang tematiserer han en af de største humanitære kriser i nyere tid.

 

Fakta:

Arrangementet foregår 1. december på teatret Sort/Hvid i København

Forestillingen LIVING DEAD er genopsat på Sort/Hvid og spiller indtil 8. december 2018

Facebook
Del på facebook

Line Møller Christensen

Kulturjournalist og anmelder
Line Møller Christensen er kandidatstuderende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. I sit studie beskæftiger hun sig især med feministisk og økokritisk litteratur. Derudover er hun særlig glad for fransk og nyere nordisk litteratur, der behandler de svære eksistentielle spørgsmål midt i hverdagens tenderende trivialitet.
Se Lines artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind