Nøgenhed og porno i kunsten har formet vores frisind - Art & Porn på Aros / Charlottenborg

Øm nøgenhed og rå porno i billedkunsten har formet vores frisind

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Nanna Westergaard 27 May 2019
Del på facebook
Facebook

Øm nøgenhed og rå porno i billedkunsten har formet vores frisind

ARoS og Kunsthal Charlottenborg viser i anledningen af 50 året for frigivelsen af billedpornografi udstillingen Art & Porn. Siden ‘69 er grænserne for, hvad man kan vise i det offentlige rum blevet rykket

Da den danske kunstner Wilhelm Freddie første gang viste sit værk Sex-paralyseappeal i 1936, førte det til en inddragelse af de fleste af hans kunstværker og en anholdelse. Værkerne blev anbragt på Kriminalmuseet og Wilhelm Freddie i Vestre Fængsel. Men Wilhelm Freddie var ikke bare sådan at lukke munden på, og diskussionen, der førte i kølvandet på beslaglæggelsen af den bemalede buste, fik stor betydning for, at Danmark frigav billedpornografien i 1969.

Derfor er det også Freddies buste, der er anslaget på udstillingen Art & Porn, som er blevet til i et samarbejde mellem ARoS og Kunsthal Charlottenborg i anledningen af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark.

Kurator på udstillingen Rasmus Stenbakken påpeger, at Wilhelm Freddie var ret god til at udfordre konventionerne og formåede at opildne til debat om, hvad vi kan tåle at se. “Jeg synes, det er noget, der har bølget frem og tilbage lige siden. Freddies værker blev censureret ad to omgange, og i dag må du ikke vise nipples på instagram. For 50 år siden var censur her i landet noget, der var styret af staten, og i dag er det noget, der er styret af multinationale virksomheder,” siger han.
Foto: Brian Forrest
Se store billeder her →
Tom of Finland, T.V. - Repair, 1972, pen, ink, gouache and cut-and-pasted photo on paper, 21 parts, courtesy David Kordansky Gallery, Los Angeles
Foto: Moderna Museet Stockholm
Se store billeder her →
Wilhelm Freddie, Sexparalysappeal, 1936 (kopi 1961)

En billedtsunami af nøgenhed

Det første egentlige værk i udstillingen Art & Porn, efter man er gået forbi Wilhelm Freddies buste og en introduktion til udstillingen, er Mike Bouchets videoværk, der viser en mosaik af titusinde små pornofilm. Ifølge Rasmus Stenbakken indleder værket udstillingen, ved at sige noget om den ek-streme mængde af porno i verden. Men det er ikke alle værker på udstillingen, der har decideret ponografiske træk. Da vi i Danmark legaliserede billedpornografien, gav det mulighed for at vise og udstille noget, du ikke kunne før; også ting, som egentlig ikke er porno.

På udstillingen vises blandt andet værker af VALIE EXPORT, Carolee Schneemann og Marina Abramovic, som alle er kvindelige kunstnere, der kom frem i 70’erne, “De har sagt, at det aldrig var porno, de lavede. Det handlede om andre ting, og det er vi egentlig indforstået med. Men selvom det ikke har noget pornografisk sigte, så er det en reaktion på en tid, hvor du lige pludselig kunne nogle helt andre ting,” siger Rasmus Stenbakken.

Frigivelsen af billedpornografien har i årtierne efter ført en billed-tsunami med sig. På udstillingen bliver det skildret i Ryan McGinleys værk Yearbook, hvor et helt rum er beklædt med farverige nøgenbilleder. Værket handler ifølge Rasmus Stenbakken om vores forhold til nøgenhed i det offentlige rum.

“Der er utroligt meget seksualiseret nøgenhed i det offentlige rum, men jeg synes ikke, at det, McGinley portrætterer, er pornografisk. Det er derimod en ekstrem øm og sårbar nøgenhed, og det er mennesker i alle aldre, alle nationaliteter, kropstyper og så videre. Derfor syntes jeg, det var vigtigt, at de virkelig også er nøgne. McGinley spurgte nærmest automatisk og amerikansk puritanistisk, om jeg virkelig ville have så mange genitalier. Og ja; jo flere genitalier, jo bedre,” griner han.
Foto: Astrup Fearnley Collection, Olso kopier
Se store billeder her →
Jeff Koons, Wolfman (Close-Up), 1991, oil inks on silk screened on canvas
Foto: Ole Hein Pedersen, ARoS
Se store billeder her →
Arthur Køpcke, Trusser, 1974, Collage

Hverken kritik eller hyldest

Udstillingen Art & Porn forsøger hverken at være en hyldest til eller en kritik af pornoen i kunsten. Den forsøger blot at udforske billedkunstens forhold til det pornografiske billede igennem de seneste 50 år, og man kan finde både kritikken og hyldesten i udstillingen.

Rasmus Stenbakken fremhæver et af sine personlige favoritværker i udstillingen, nemlig William E. Jones’ filmværk The Fall of Communism as Seen in Gay Pornography, som et af de mere kritiske værker:
“William E. Jones har fundet nogle fantastiske klip fra østeuropæiske pornofilm, der viser de her fyre, der virkelig ikke bryder sig om det, de laver. De gør det kun for at tjene nogle penge,” fortæller han og fortsætter:
“Omvendt har vi Jeff Koons, som har lavet en hyldest til en kvinde, som han var fuldstændig forgabt i, og han var jo netop forgabt i hende, fordi han havde set hende i pornofilm, så det er jo en hyldest til en pornoskuespillerinde.”

Jeff Koons og Ilona Staller, som pornoskuespillerinden hedder, optræder sammen i intime stillinger og sexakter i Jeff Koons billeder. Samarbejdet blev så tæt, at de gik hen og blev gift. Senere blev de paradoksalt nok skilt igen, fordi parret var uenige om, hvorvidt hun skulle fortsætte sit virke som pornoskuespiller, eller om parret skulle være monogame.

I udstillingen finder man også værker af for eksempel Pippilotti Rist, som ikke er en hyldest til pornoen, men dog er en hyldest til begæret og lysten, ligesom værkerne af Hans Henrik Lerfeldt er en surreel blanding af en hyldest til kvinden og en forundring over kvinders urkraft.

I et værk som Destricted, der består af ti filmklip instrueret af forskellige samtidskunstnere, møder man både kritik og hyldest. Værket består nemlig af de ti kunstneres forskellige bud på en kunst-pornofilm. Et af klippene er instrueret af Matthew Barney og viser en pik, der nærmest bliver mishandlet i 10 minutter.
“Det er på en måde en hyldest til det mand-lige lem, men det bliver virkelig også maltrakteret, så man får nogle tanker om, at det må være sådan en mandlig pornoskuespiller har det efter en dags optagelser,” fortæller Rasmus Stenbakken.
Destricted er en del af det rum, der undersøger pornoens bagside, mens andre rum i udstillingen undersøger blandt andet queer, det offentlige rum, distribution og fjerde bølge feminisme.
Foto: Sarah Lucas, courtesy Sadie Coles HQ
Se store billeder her →
Sarah Lucas, Eros, 2013
Gips, beton og en knust bil.
Foto: Jens Ziehe
Se store billeder her →
Monica Bonvicini, No More #1, 2016.

En ny seksuel revolution

Udstillingen er ikke bygget kronologisk op, men alligevel begynder den med værker fra kort efter billedpornografiens frigivelse og slutter med værker af samtidskunstnere fra de seneste 10 år. Den sidste afdeling åbner med et værk af de amerikanske kunstnere Annie Sprinkle og Beth Stephens. Annie Sprinkle er tidligere pornoskuespillerinde og arbejder nu både som performer og aktivist sammen med sin partner Beth Stephens. Rasmus Stenbakken ser Annie Sprinkle som en slags gudmor til mange af de andre kunstnere i det sidste rum, og hun bliver da også citereret som en inspirationskilde af Maja Malou Lyse, der også bliver udstillet i det sidste rum.

“Maja er jo helt ekstrem progressiv i sin tænkning, og hun sætter virkelig fingeren på vores halvforkvaklede forhold til sex, og hvordan kvinder skal behandles. For nogle af de ting, hun snakker om, minder mig lidt om de ting, der skete i 60’erne og starten af 70’erne. Hun har lidt gang i sin egen nye, seksuelle revolution,” fortæller Rasmus Stenbakken, der håber, at resten af Maja Malou Lyses generation vil hoppe med på den nye seksuelle revolution, som han mener, der er brug for.

“Tænk på den seksuelle revolution i tresserne, og alle de gode ting, den førte med sig, p-pillen, den fri abort. Den var med til at udvikle vores såkaldte danske frisind, som jeg i høj grad synes er under pres for tiden. Når man læser nogle af de tekster, der var fra dengang, kan man se, at man faktisk var mere liberale i ‘69, end vi er i 2019,” siger han.

Han er dog ikke fuldstændig pessimistisk, når det gælder vores frisind i dag.
“Jeg synes, vi har flyttet os langt i forhold til den måde, vi forstår køn på i dag, og det ser man også med de kvindelige kunstneres erobring af kønnet. Vi er helt ubevidst kommet til at nedtone det mandlige blik på kvinden til fordel for kvindens eget blik på kvinden, fordi de kvindelige kunstnere egentlig er meget mere progressive end mange af deres mandlige fortilfælde. Mange af dem bruger pornografiens virkemidler til at komme igennem med deres feministiske projekt,” forklarer han.

En af de kvindelige kunstnere, der i udstillingens sidste rum særligt benytter sig af pornografiens virkemidler er Betty Tompkins, der maler fotorealistiske billeder af den heteroseksuelle penetrering. Grinende fortæller Rasmus Stenbakken:
“Maleriet er lidt over to meter højt. Men vi er jo bevidst gået efter nogle ret eksplicitte værker. Jeg tror, det var Michael Thouber (direktør for Kunsthal Charlottenborg), der sagde, at alle mænd, der går igennem den her udstilling, vil få mindreværdskomplekser.”

Fakta

Art & Porn kan opleves på ARoS fra den 29. maj til den 8. september.
Art & Porn kan opleves på Kunsthal Charlottenborg fra den 5. oktober til den 12. januar.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: