Kong Arthur og Det Kgl Teater indtager Moesgaard
NyhedSkrevet af: Elisabeth Saugmann28. maj 2019

Kong Arthur indtager Moesgaard

Det Kongelige Teater spiller fra den 22. maj - 29. juni årets helt store dramatiske satsning Kong Arthur med pomp og pragt i det fri ved Moesgaard Museum
Kong Arthur indtager Moesgaard</br>var helten, der ifølge legenden, Kong Arthur bygger på sagnet om Arthur, der trak sværdet, Excalibur ud af stenen, hvor det ellers havde siddet totalt fast.</br>Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
var helten, der ifølge legenden, Kong Arthur bygger på sagnet om Arthur, der trak sværdet, Excalibur ud af stenen, hvor det ellers havde siddet totalt fast.
Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
To år efter succesen Røde Orm, der var en del af programmet for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad, har Det Kgl. Teater sat vand over til næste eventyr i bredformat for hele familien. Nemlig udendørsforestillingen Kong Arthur i sommeren 2019. Legenden om kong Arthur indtager Moesgaard med et action brag, der byder på magisk underholdning med troldmænd, drabelige slag med riddere, vilde kostumer og skønne dronninger i naturens grønne kæmpekulisser.

I 2016 oplevede over 90.000 mennesker i alle aldre forestillingen i Ulvedalene i Dyrehaven i København, hvor Det Kgl. Teater i mange år har lavet udendørs teater om sommeren. På Moesgaard kan 3.600 publikummer hver aften her i sommer opleve den dramatiske kamp mellem det gode og det onde i en kæmpe scenografi med mere end 200 medvirkende i skikkelse af skuespillere, heste og statister.

Kong Arthur bygger på sagnet om Arthur, der blev konge over Britannien. Han var helten, der ifølge legenden, havde trukket sværdet, Excalibur ud af stenen, hvor det ellers havde siddet totalt fast. Med Excalibur dræbte han dragen Belvarg, giftede sig med smukke Guinnevere og samlede ridderne om Det Runde Bord. Alt tegnede godt hjemme i Camelot, ind til ridderne søgte ud efter den hellige gral langt borte, Guinnevere blev forelsket i den flotte Sir Lancelot, og mørke kræfter truede landet, anført af Arthurs magtgale søster, Morgana og hans uægte søn
Kong Arthur bygger på sagnet om Arthur, der blev konge over Britannien.
Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
I 2016 oplevede over 90.000 mennesker i alle aldre Kong Arthur i Ulvedalene i Dyrehaven i København
Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Miklos Szabo

Fest, farver og Englands forfald

Det er ikke en opsætning af den klassiske fortælling om legenden kong Arthur, der sættes op helt ude på kanten af Moesgaards mørke. Dramaet er et miks af alle de gamle kendte og elskede Arthur-eventyr og legender, hvis tema er undergang, frelse og sværdet i stenen. Der er noget magisk ved teater under åben himmel, mens mørket falder på, og for et ungt publikum er Det Kgl.Teaters Kong Arthur en god introduktion til legenden. Fest og farver er der nok af, men ingen skal forvente en historisk korrekt fortælling.

Stykket i det grønne er skrevet af dramatikeren Jokum Rohde, der har afdramatiseret legenden. Vi kommer ind nogenlunde midt i historien, da Kong Arthurs England er i forfald. Han er helt alene og skal genoprejse sit tabte England. Han har kun det magiske sværd, Excalibur, som han engang hev op af stenen, dengang han var en værdig konge, hyldet af folket og elsket af Guinnevere. Nu hviler det på Kong Arthur at besejre dragen, som har forgiftet landet med sort magi, og genvinde dronningens kærlighed.

Ny musik og mere teater i det fri


Ridderne af Det Runde Bord er på jagt efter gralen, og troldmanden Merlin har ikke vist sig i mange år. Englands plageånd, dragen Belvarg, er blevet set i nærheden af Camelot, og Morgana Le Fey, som Kong Arthur oprindeligt bortviste fra sit kongerige, dukker med sin søn Mordred. Dette opbud af sort magi kræver mandsmod og action af en ung konge! Og man aner et psykologisk mønster: For når ondskaben kommer, har menneskene så selv været med til at lade den vokse?

Dette spørgsmål spøger i den musik, som komponisten Kenneth Thordal har skrevet til stykket, desuden har han stået for sangteksterne. Han har nydt at udføre den konkrete opgave for Det Kgl. Teater, der har lydt på at skrive et stykke musik, der flytter handlingen herfra og dertil. Og hans smukke musik sidder da også lige i øret og lever sammen med Marie Ellekildes farveflotte kostumer.

53 årige Kenneth Thordal er i øvrigt aktuel med et nyt album. Hans sjette i eget navn. Han har været med i mange musikkonstellationer, og har fået mange pris-nomineringer. Men da hans teenagedatter Fiona døde for nylig, udgav han singlen Vi slår døden ihjel. Nu er resten af det gribende album ude.

På lang sigt har Det Kgl. Teater, Aarhus Kommune og Moesgaard Museum indgået en aftale om teater i fri luft ved museet i istidens bakker i det sydlige Aarhus hvert andet år. Dermed er kong Arthur ikke den sidste mand i det grønne i Aarhus.

Fakta:

Det Kgl. Teater spiller Kong Arthur spiller på stor udendørsscene ved Moesgaard Museum i Aarhus frem til den 29. juni.

Medvirkende:
Kong Arthur: Jacob Lohmann
Dronning Guinevere: Marie Louise Wille
Morgana Le Fey: Charlotte Fich
Lancelot Du Lake: Martin Bo Lindsten
Merlin: Klaus Søndergaard
Mordred: Youssef Wayne Hvidtfeldt
Ridder Gawain: Søren Poppel Søens Dame: Xenia Lach-Nielsen Svigerfar Leo: Peter Gilsfort

Instruktør: Heinrich Christensen
Dramatiker: Jokum Rohde
Scenograf: Palle Steen Christensen
Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde
Ly s d e s i g n e r : Ulrik Gad
Lyd d e s i g n : Jonas Vest
Komponist og kapelmester: Kenneth Thordal
Koreografi: Ida FrostStuntkoordinator: Kristoffer Jørgense

Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind