Forklædt som flygtning gennem Europa - Kristian Husted
NyhedSkrevet af: Nanna Westergaard03. juni 2019

Forklædt som flygtning gennem Europa

Dramatiker Kristian Husted rejste gennem Europa forklædt som flygtning. Nu kan han opleves i foredrag i Aarhus
Forklædt som flygtning gennem Europa</br></br>Foto: PR-foto/ Lindhardt og Ringhof
Foto: PR-foto/ Lindhardt og Ringhof
I sommeren 2015 rejste den danske dramatiker Kristian Husted til Lesbos, hvor han mødte mennesker på flugt ansigt til ansigt og ikke bare som pressefotos og tragiske avisoverskrifter. Med hans mørke hår og øjne oplevede han flere gange, at de henvendte sig til ham på arabisk eller farsi, fordi de troede, han var en af dem. Det fik ham til at tænke: Hvad hvis jeg var en af dem?

Da en ung afghansk mand mest i sjov foreslog, at han jo kunne gemme sit pas og tage turen selv, besluttede Kristian Husted sig for at gøre netop det, og stillede sig i en kø sammen med tusindvis af andre mennesker, der ville registreres som flygtninge i Europa. Der efter begyndte han sin rejse tilbage til Danmark under det iranske navn Vahid.
Vahids rejse endte efter, han kom til Danmark og blev sendt ud på et dansk asylcenter med to hundrede andre mænd fra hele verden. Her kunne Kristian Husted efter et stykke tid hive sit rødbedefarvede pas frem igen og vende tilbage til en almindelig hverdag. Vahid var en rolle, han kunne træde ud af, men for de mennesker, han rejste med og boede med på asylcenteret, er livet som flygtning stadig en realitet.

Siden han vendte tilbage til sin hverdag har Kristian Husted ved hjælp af noter og billeder, han tog på rejsen, skrevet bogen Vahid, hvor han skriver om livet som flygtning, og om hvordan det er at være et menneske uden et pas i en verden, hvor vores identitet og eksistens grundlæggende afhænger af, hvilke papirer, vi har.

Den 8. juni kan Kristian Husted opleves på Dokk1 i Aarhus, hvor han fortæller om rejsen og arbejdet med bogen, der udkom i 2018 fra Lindhardt og Ringhof.
Facebook
Del på facebook

Nanna Westergaard

Kulturjournalist
Nanna Westergaard er uddannet cand.public med en bachelor i Æstetik og kultur. Man kan som regel finde hende til litterære oplæsninger og andre kulturelle arrangementer i byen, men også hjemme i sofaen, hvor hun lytter til ny musik og forsøger at følge med i tidens mest populære Netflix-serier. Det er særligt litteraturen, der fylder i Nannas hverdag; hun har ikke blot en lang to-read liste, men skriver også selv noveller og digte.
Se Nannas artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind