Teater Fluks tager dig med på vandring i Vestkystens bunkere i forestillingen Betonkadaver
NyhedSkrevet af: Fine Spind07. juni 2019

Teater Fluks tager dig med på vandring ved Vestkystens bunkere

Betonkadaver spiller i Thyborøn fra den 5. - 12. juni. Der arrangeres bus fra Århus til Thyborøn tur/retur den 8. juni. På turen vil digter Mads Mygind læse op af egne digte

Langs hele vestkysten ligger de forladte bunkere som et monument over en ikke så fjern fortid. Teater Fluks rykker fra d. 5. - 12. juni til Thyborønfæstningen med forestillingen Betonkadaver. Thyborøn gav i sin tid tyskerne en god udsigt ud over havet, og de byggede intet mindre end 106 bunkere til radaranlæg, depot og sovebarakker. Nu har Teater Fluks sat sig for at genopdage bunkerne og Vestkysten.

Betonkadaver er en vandreforestilling, hvor man kommer til at vandre rundt i bunkerlandskaberne, mens der bliver talt til alle sanser. Man får trådløse høretelefoner på og bliver guidet ind i de forvitrede betonmonumenter. Man kommer til at høre elektronisk musik af Merlyn Silva,og digteren Mads Myginds digte livetransmiteres, mens han læser dem op. Performere skaber billeder og fortællinger med krop, stemme og rum i landskabet, som man går rundt i.
På den måde kommer man alene og dog i fællesskab til at forholde sig til sig selv som det lille menneske i den store verden.

Teater Fluks har lavet forestillingen særligt til området i Thyborøn og tidligere har de ladet publikum kommet tæt på så forskellige emner som prostitution, demens og flygtninge i deres forestillinger.

De lover, at Betonkadaver bliver en teateroplevelse ud over det sædvanlige, og de har sat sig for at udfordre teaterets muligheder i det fascinerende landskab ved Vestkysten.

Betonkadaver spiller i Thyborøn fra den 5. - 12. juni og man skal huske tøj efter vejret. Forestillingen er arrangeret af foreningen Skjulte Steder og Teater Fluks - og er en del af kultur-festivalen Genopdag.

I samarbejde med Foreningen Skjulte Steder arrangeres en bustur fra Århus til forestillingen i Thyborøn tur/retur den 8. juni. På turen vil digter Mads Mygind læse op af egne digte, og undervejs bliver det muligt at strække benene og opleve den lokale kultur og natur.

Se mere på www.teaterfluks.dk

Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind