Forfatteren der snupper sine ord i gamle bøger - INTERVIEW Mette Hegnhøj

Forfatteren der snupper sine ord i gamle bøger

Litteratur Skrevet af: Barbara Rousset Thomsen 09 Sep 2019
Del på facebook
Facebook

Forfatteren der snupper sine ord i gamle bøger

Mette Hegnhøj skriver anderledes historier, når hun udfordrer sig selv med nye skrivemetoder. Hendes seneste bog handler om pigen Mona, der føler sig forladt og ensom

Med en orange Fiskars broderisaks, og sin gamle lægesaks fra sit tidligere medicinstudie, har børnebogsforfatter Mette Hegnhøj de sidste måneder klippet ord ud af alt fra dansk skønlitteratur til gamle salmebøger. Papirklippet har hun brugt til sin seneste bog ‘Mig Mona Altid i Træsko (Røde)’. Her er al tekst sat sammen af sirligt udklippede ord.

I bogen følger vi Mona ind i hendes fantasiverden, hvor hun kan glemme virkeligheden, og at hun blev forladt for syv år siden. Hvem, hun blev forladt af, ved vi ikke, men Mona fortæller:
”Jeg forsøger at huske noget fra tiden, før vi kom. Hver gang jeg er lige ved at have det, mister jeg det. Jeg husker kun lyden af mine røde træsko, der tramper mod den støvede vej. »Vent her« siger du. Så er du væk. Det er syv år siden i dag, og du kom ikke tilbage”.
Foto: Mette Johnsen
Se store billeder her →
Mette Hegnhøj bor sammen med sin familie i Thy.
Foto: Mette Hegnhøj
Se store billeder her →
Alle ordene til Mette Hegnhøjs seneste bog
Når Mona bliver træt af at vente på trappe-stenen, tager vi med hende afsted i en drømmeleg, der følger os hjem på besøg hos Grevinden, der serverer blå the. Vi møder fugleedderkopper i skildpaddeskjold og får adgang til et stort, magisk bibliotek.
Mette Hegnhøjs sprog er legesygt og finurligt. Og i bogen om Mona, har hun brugt ordkollager og billedsprog, og hvert udklippet ord, som ved sammensætningen med andre skaber historien, lukker op for hemmeligheder i Monas fantasi.

Hader at kede sig

Mette Hegnhøj er legesyg i jagten på aldrig at kede sig i sit forfatterskab.
“Jeg kan ikke lide at gentage mig selv én til én. Jeg hader at kede mig. Virkelig meget.” Hun har altid drømt om at være forfatter, det er hendes barnedrøm.
“Jeg levede i bøger, da jeg var barn,” fortæller Mette Hegnhøj. “Jeg skrev også bøger, bare til mig selv, og læste virkelig, virkelig meget.”

Længe vidste hun ikke, hvordan man skulle bære sig ad med at blive forfatter:
“Da jeg gik i gymnasiet, før internettet, der gik man ned på bogdepotet og fandt bogen ‘Hvad kan jeg blive?’. Og der stod ikke noget om, hvordan man blev forfatter. Så begyndte jeg at læse til læge. Et eller andet skal man jo gøre, og jeg havde bare lyst til at læse, læse og læse.”
Men hun droppede ud af medicinstudiet, begyndte på journalisthøjskolen, som også blev droppet for endeligt at gennemføre pædagoguddannelsen. Men undervejs havde hun hele tiden et sidespor, hvor hun skrev og prøvede at finde ud af, hvordan man kan være forfatter.
Foto: Mette Hegnhøj
Se store billeder her →
På et tidspunkt stjal Mette Hegnhøj en bog fra sin datters bogreol.
Foto: Mette Johnsen
Se store billeder her →
Mette Hegnhøjs første bog efter forfatterskolen udkom først som en æske med løsblade og poetsne.
En dag opdagede hun Forfatterskolen for Børnelitteratur, som kunne give hende rammer for, hvordan hun kunne realisere drømmen om at blive forfatter. Under sin tid på skolen begyndte hun at skrive bogen ‘Ella er mit navn vil du købe det?’, som blev nomineret til Nordisk Råds børnelitteraturpris.

Bogen blev også toneangivende for Mette Hegnhøjs måde at arbejde med litteratur på. Den første udgave af bogen blev udgivet på løsark og var skrevet og illustreret på en gammel rejseskrivemaskine. Bogen var samlet i en lille æske, og når man åbnede den, dryssede poetsne ud fra siderne. Historien handlede om Ella, der bor i et antikvariat med sin mor og morens nye kæreste. En dag får Ella en kat, og har den i ni dage. Indtil hendes mor sælger den, og så tager Ella hævn ved at lade alle moderens bøger møde en hullemaskine. Og derfra kommer den poetsne, som æsken med bogen er fyldt med.

“Det handler for mig altid om at gøre noget nyt i mine skriveprocesser. Noget andet,” forklarer Mette Hegnhøj.
For at sikre sig nye processer udfordrer hun sig selv igennem blandt andet nye skrivermetoder. Når metoden er afprøvet, og bogen er færdig, forlader Mette Hegnhøj den afprøvede metode, så hendes arbejde ikke bliver kedsommeligt og ensformigt. “Jeg skriver anderledes, hvis jeg klipper ord med en saks, end når jeg skriver på skrivemaskine, eller i hånden, eller på min telefon, eller når jeg opfinder historier med pegefingeren på ryggen af min datter.”

Mette Hegnhøjs formater ender også med at kunne udfordre læserens gængse opfattelse af, hvad det vil sige, at læse en bog. I vores digitale tid giver hun os en helt særlig oplevelse ved at arbejde med udklip og fysiske elementer, som udfordrer en normal læserytme, og lader læseren opleve historielæsning på ny.

Når ordnarkomanen mangler stof

Mens Mette Hegnhøj legede med at klippe ord ud til den nye bog om Mona, blev hun helt besat af at finde ord med pæne skrifttyper, som passede til hendes nye værk. Undervejs i processen fik hun smag for at klippe i en gammel skolebog, som hendes yngste datter havde fået af Mette Hegnhøjs mor.
“Jeg har faktisk gjort noget meget ondt over for både min mor og min datter, da jeg lavede Mona,” fortæller hun. “Jeg blev nærmest ordnarkoman, mens jeg skrev Mona. Jeg blev klar over at mange af de ord, jeg mang-lede kunne findes i læsebøger til børn.”
Det gik op for Mette Hegnhøj, at datterens bog passede perfekt til hendes ordbehov: “Den bog havde bare sådan en fed skrifttype, og en masse ord, jeg manglede. Så en dag, hvor min datter ikke var hjemme, gik jeg simpelthen ind og stjal den. Og så begyndte jeg bare at klippe. Jeg havde et system med at gemme den, inden hun kom hjem fra skole. En dag opdagede hendes storesøster det, og sladrede lige med det samme,” beretter hun grinende. “Men jeg har fortalt det til både min mor og min datter, og alt er tilgivet. Det er flovt, men det var bare en guldgrube. Jeg kunne slet ikke lade de ord være, og jeg klippede på livet løs. Men jeg er også glad for, at jeg er ude af det igen,” siger hun.
Foto: Mette Hegnhøj
Se store billeder her →
Ordene til Mette Hegnhøjs seneste bog er klippet ud med læge- og brodersaks.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
‘Mig Mona altid i træsko (røde) udkom på Dansklærerforeningens forlag i foråret

Foranderlig litteratur

Selvom Mette Hegnhøj er uddannet børnebogsforfatter, og selvom hun arbejder med billedbøger, så bliver flere af hendes værker kaldt alle aldre litteratur. Hun lader sig inspirere af børns bramfrie og autonome sprog og hendes bøger fungerer glimrende som bøger til børn og unge. Men selv sigter hun ikke efter bestemte aldersgrupper, men lader historien føre hende hen, hvor den vil.
“Hvad er alder?,” spørger hun. “Jeg har venner, der er ældre end mig, jeg har venner der er bitte små. Jeg hænger mig ikke så meget i alder. Jeg synes ikke alder er særlig interessant faktisk.”
Hendes litteratur er foranderlig og kan ikke bare læses af mange aldre, den kan også tolkes på et væld af måder.
“Med Ella var der en, der læste temaet skilsmisse ind i bogen. For mig var et fokus det her med at få en kat, som man bagefter må skilles fra igen - noget, som jeg selv har oplevet. Så jeg var meget optaget af denne her kat. Selvom hun kun har den i ni dage, var det jo hendes allerbedste ven,” forklarer Mette Hegnhøj. “Men jeg må konstatere, at når jeg skriver en bog, bestemmer læseren selv, hvad det er for en bog, jeg har skrevet”.

Hvordan bogen bliver læst, sker bag om ryggen på hende. Hun kan kun gisne om, men kan ikke vide, hvad læserne får ud af bøgerne. Og det gør hende ingenting.
“Altså på en måde har jeg skrevet lige så mange bøger, som der er læsere,” siger hun med stor forståelse for læserens eget perspektiv.
Læseren der leger med og lever sig ind i bøgerne, med eget udgangspunkt, hvilket giver mange forskellige læseoplevelser. Det synes hun er fantastisk.

Fakta

Mette Hegnhøj blev uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2010. Hun er bosat i Thy sammen med sin familie, hvor hun også holder skriveworkshops, og i perioder er huskunstner på en forfatterskole for børn.
Hendes nye bog ‘Mig Mona Altid i Træsko (Røde)’ er udgivet af Dansklærerforeningens Forlag i foråret 2019.

‘Ella er mit navn vil du købe det', som var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris blev udgivet på forlaget Jensen og Dalgaard

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: