David Bowies feberdrøm og surrealistiske billedstrøm ‘Lazarus’ - BAGGRUND

David Bowies feberdrøm og surrealistiske billedstrøm ‘Lazarus’

Scene Skrevet af: Denni Ian 31 Aug 2019
Del på facebook
Facebook

David Bowies feberdrøm og surrealistiske billedstrøm ‘Lazarus’

Bowies musikforestilling Lazarus bliver for første gang opført i Danmark på Aarhus Teater og i 2020 på Det Kgl. Teater. Forestillingen er sammen med albummet Blackstar hans svanesange

I 1976 havde David Bowie hovedrollen som rumvæsenet Thomas Newton i filmen ‘The Man Who Fell to Earth’. Han var gennem hele sit liv fascineret af rumvæsnet som figur og havde i årene forinden også optrådt som sit alter ego Ziggy Stardust. Det sidste David Bowie nåede at færdiggøre sammen med den irske dramatiker Enda Walsh, kort inden han døde i af kræft i 2016, var musicalen ‘Lazarus’, der som filmen var inspireret af forfatteren Walter Tevis’ sci-fi roman ‘The Man Who Fell To Earth’ fra 1963. Forestillingen, som nu bliver sat op i Danmark - først på Aarhus Teater og i 2020 på Det Kgl. Teater, er sammen med albummet ‘Blackstar’ musikikonets requiem.
Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →

Musikforestillingen ‘Lazarus’ er bygget op omkring David Bowies musik, og er et særligt indblik ind i den enestående artists vilde univers, hvor hans fascination for rumvæsner og dramatik smelter sammen med sangenes poetiske dybde om livet og døden. Det er en forestilling om det store uudgrundelige mørke derude, og hvor man må gøre op med det, man har i sin tilværelse på jorden, før man kan sige farvel. Stykket rummer en mørk fortælling, som har et rørende og smukt budskab om kærlighed, familie og venskaber.

Det menneskelignende og androgyne rumvæsen Thomas Newton er efter mange forfejlede forsøg på at komme tilbage til sin egen planet, strandet på den fremmede planet Jorden. På Jorden ender han fortvivlet i en eksistentiel blindgyde bestående af billig gin og discount-TV, mens han længes efter at tage tilbage til stjernerne. Fordi Thomas Newton ikke er i stand til at dø, bliver fortvivlelsen til en ond spiral, han ikke kan gøre en ende på. Men på sin rejse møder han en anden vildfaren sjæl, der måske ender med at være hans redning. Instruktøren bag den danske opsætning Heinrich Christensen mener, at det er meget interessant at lade hovedkarakteren være et rumvæsen.

“Et rumvæsen er jo nærmest en arketype. Det er et menneske, der ikke hører til her, men som hører til et andet sted,” siger han. Samtidig fremhæver han, at David Bowie jo spillede mange karakterer gennem sin karriere, men at rumvæsnet var noget særligt for ham. “Det er lige præcis det fejlbarlige væsen, rumvæsnet, den fremmedgjorte der længes hjem, og som drikker og svigter, han vælger at tage fat i.”

Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →

Ukendte Dylan-sange og rumvæsner


Klichéen om David Bowie er, at han var en musikalsk kamæleon, der var i stand til at tilpasse sin lyd til tiden. Men hvorfor kaster en af rockhistoriens og populærmusikkens mest innovative skikkelser sig over en genre som musical? Det er en genre, der umiddelbart kan virke til at ligge langt fra, hvad han ellers har lavet, men hvis man tager David Bowies teatralske musikkarriere med de mange kostumer og dramatiske karakterer som The Thin White Duke, Ziggy Stardust og Major Tom i betragtning, ligger det ikke så fjernt. Bowie var desuden gennem hele sin karriere søgende efter sin egen kreativitets ubetrådte land, og siden han var teenager drømte han om at skrive noget til Broadway.

Tilbage i 2003, mere end et årti inden ‘Lazarus’ da Bowie var på ‘A Reality Tour’, arbejdede han sideløbende på idéen til en musical sammen med den amerikanske forfatter Michael Cunningham. Stykket skulle ligeledes have et rumvæsen som hovedkarakter, fordi Bowie ikke selv var tilfreds med det væsen, han spillede i ‘The Man Who Fell To Earth’-filmen. Bowies idé til plottet var, at musicalen skulle udspille sig i en fremtid, hvor et arkiv af uopførte og ikke-indspillede Bob Dylan-sange blev fundet efter Dylans død. Bowie ville selv skrive Dylan-pasticherne til musicalen. Også tekster af digteren Emma Lazarus, hvis tekst “Give me your tired, your poor / Your huddled masses yearning to breathe free,” står skrevet ved foden af Frihedsgudinden, skulle på en eller anden måde indgå i Bowies forløber til ‘Lazarus’.

Bowie og Cunningham nåede kun halvvejs gennem manuskriptets første udkast, da Bowie i 2004 fik hjerteproblemer og måtte opereres. De genoptog aldrig arbejdet med den surrealistiske forestilling om de ukendte Dylan-sange og rumvæsner. Tournéen ‘A Reality Tour’ blev også sidste gang Bowie turnerede i sin karriere. Efter sin hjerteoperation stoppede han med at spiller koncerter, og han træk sig fra pressen og offentligheden. Der skulle gå et årti, før han igen udgav et album. Albummet fra 2013 ‘The Next Day’, blev hemmeligholdt for at undgå pressens opmærksomhed i de fem år, det tog at lave. Først på udgivelsesdagen kom nyheden, at Bowie havde arbejdet på et nyt album. På grund af Bowies helbredsproblemer, blev hans arbejde med ‘Lazarus ’-musicalen også hemmeligholdt indtil premieren på Broadway i New York den 7. november 2015. Dét var også den sidste gang, David Bowie deltog i et offentligt arrangement.

Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Foto: Helle Arensbak Hansen
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →

I et sprængt sind

’Lazarus’ -musicalen rummer 18 sange fra Bowies alsidige diskografi. Både klassiske hits som ‘Heroes’, ‘Life On Mars?’, ‘Changes’, og ‘The Man Who sold The World’, samt nyere og mere ukendte numre som ‘When I Met You’ og ‘Killing A Little Time’ fra ‘No Plan’- ep’en der blev skrevet til musicalen, og som udkom efter hans død i 2017. Titelnummeret ‘Lazarus’ fra Bowies sidste album ‘Blackstar’, der udkom på hans 69 års fødselsdag, er selvfølgelig også med.

Oprindeligt ville Bowie ikke have, at nummeret ’Heroes’ skulle indgå i musicalen. Men han blev overtalt til at lade nummeret indgå af Enda Walsh og instruktøren Ivo Van Hove, såfremt ‘Heroes’ blev tilpasset til forestillingen. Bowie har selv omarrangerede flere af sine ældre numre til ‘Lazarus ’-forestillingen, og har sikret at numrenes arrangement ikke må ændres i en femårsplan for, hvad der skal ske med hans musik efter hans død. Så publikum kan glæde sig over muligheden for at opleve Bowies sange, som han selv versionerede dem i ‘Lazarus’. Kun manuskriptets replikker er på dansk, og er oversat af den danske instruktør, Heinrich Christensen. I forhold til den oprindelig opsætning på Broadway er det kun Bowies musikalske arrangement, der går igen. Heinrich Christensen har givet sig selv og sit hold den fulde kreative frihed til at manifestere forestillingens visuelle udtryk. Hvor den oprindelige Broadway-opsætning er præget af en visuel realisme, med rekvisitter som køleskabe, senge og lignende for at indikere, hvilket rum plottet udspiller sig i, tager den danske opsætning udgangspunkt i skuespilleren der spillede rumvæsnet Jason Newton på Broadway Michael C. Halls udtalelse om, at ’Lazarus’ minder om en feberdrøm.

”Det er den der feberdrøm, som vi gerne vil tage mere alvorligt. Vi river stykket ud af en realisme og sætter den ind i et mere abstrakt rum; i et sprængt sind vil man kunne sige. Derfor har det givet mere mening at placere forestillingen i et mere emotionelt og abstrakt rum end et konkret,”siger instruktør Heinrich Christensen

Det var få uger efter premieren på ‘Lazarus’ og to dage efter udgivelsen af albummet ‘Blackstar’, at David Bowie døde. Begge værker står i efterskævlet af artistens død vibrerende tilbage, og det er oplagt at tænke titlen ’Lazarus’, som en reference til den bibelske karakter Lazarus, som blev vækket til live efter sin død. Men tager man Cunninghams ord for gode vare, var Bowies titel dog først og fremmest inspireret af arbejdet med den musical, som aldrig blev færdig i 2003, og digteren Emma Lazarus’ navn. I musikdokumentaren ’Last Five Years’ hører man også fra Broadway-instruktøren Ivo Van Hove, at han en dag modtog et opkald fra Bowie, hvor han sagde; “I want to do a musical. I don’t know what it’s going to be about, but I know it’s called Lazarus.” David Bowie var så indhyllet i kunst og mystik, at hans død for mange virkede iscenesat med albumudgivelsen og musikforestillingen i tiden op til. Derfor kan titlen ‘Lazarus’ også let komme til at blive fortolket sammen med omstændighederne for hans helbred og død. Det er svært at dissekerer betydningen af musicalens titel, men det ville være usædvanligt for Bowie at efterlade os med et indlysende værk uden mystik.

KOM OGSÅ MED BAG SCENEN i billedserien fra prøverne og kostumeafdelingen

Fakta

‘Lazarus’ spiller på Aarhus Teater fra fredag 30. august indtil 12. oktober 2019 og på Det Kgl. Teater fra den 3. april til den 3. juni 2020

Den 20. januar 2016 var den sidste spilledag for den første opsætning på Broadway. New Yorks borgmester erklærede dagen for ”David Bowie Day” til ære for den afdøde kunstner.

Forestillingen er skrevet af David Bowie & Enda Walsh / Inspireret af romanen "The Man Who Fell to Earth" af Walter Tevis / Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen / Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen / Lysdesign Mathias Hersland / Originale musikalske arrangementer af Henry Hey / Kapelmester Søren Graversen / Koreograf Rebekka Lund / Lyddesign Lars Gaarde / /

Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fjæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen og Kristine Marie Brendstrup / Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: