Gruppe 38s crazy-poetiske juleforestilling & samtale m domprovst Bartholin & Puk Qvortrup
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Teatret Gruppe 38 opfører crazy-poetisk juleforestilling

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 26 Nov 2019

Teatret Gruppe 38 opfører crazy-poetisk juleforestilling

Den skæve juleforestilling ‘Den hellige nat’ er en helt særlig forestilling for Gruppe 38, som netop er rykket ind i et BIG byggeri på Aarhus Ø og har indledt samarbejde med Aarhus Domkirke

Teatret Gruppe 38 opfører crazy-poetisk juleforestilling</br></br>Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Se store billeder her →
Verden larmer. Børn skriger og soldater tramper. Men så bliver et barn født, og hele verden holder vejret for ikke at forstyrre ‘Den hellige nat’.
Det er titlen på årets decemberforestilling på teatret Gruppe 38, som netop er rykket ud i nyt byggeri på Aarhus Ø, som er tegnet af BIG.

Det er ikke en traditionel evangeliehistorie om julenat, publikum kan se frem til, men en anden, mere skæv, crazy-poetisk fortælling, der handler om forholdet mellem lyset og mørket.
“For mig handler julen om lys og mørke. Og at jeg bliver nødt til at tro på, at lyset altid vil sejre til
sidst,” fortæller kunstnerisk leder på Gruppe 38 og skuespiller Bodil Alling.
Scenografien i forestillingen består også helt konkret af elementer, som lyser eller er mørke.
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Se store billeder her →
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Se store billeder her →

Særlig forestilling for teatret

‘Den hellige nat’ er en særlig forestilling for Bodil Alling. Hun mener nemlig, at den repræsenterer essensen af teatrets prisbelønnede, kunstneriske arbejde de sidste mange år – og teatrets stærke samarbejde med instruktør Catherine Poher.
“Vi fortæller aldrig en historie direkte fra A til B, men med en mere abstrakt udformning. Alligevel
er vores forestillinger altid tilgængelige og nemme at genkende sig selv og sine omgivelser i,”
forklarer Bodil Alling.
Og det er fordi forestillingen siger så meget om Teatret Gruppe 38, at de har valgt den som den første decemberforestilling i deres nye lokaler på Aarhus Ø.
Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Puk Qvortrup taler med domprovst Poul Henning Bartholin på Teatret Gruppe 38 den 1. december.
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Se store billeder her →

På dybt vand med Puk Qvortrup

I december præsenterer Teatret Gruppe38 også et nyt samarbejde med Aarhus Domkirke, der har to badehuse lige ved siden af teatret ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Under titlen ‘På dybt vand’ tager de livtag med livets store spørgsmål i forbindelse med udvalgte forestillinger på teatret.
Publikum kan næste gang opleve ‘På dybt vand’ i forbindelse med ‘Den hellige nat’ den 1. og 15. december. Her er temaet: Hvad betyder julen for dig?
Domprovst Poul Henning Bartholin og præst ved Aarhus Domkirke Henrik Grøndal Lund indlede en samtale om julens betydning sammen med en udvalgt samtalepartner. Den 1. december taler domprovsten med journalist og forfatter PukQvortrup, der tidligere i år udgav romanen ‘Ind i en stjerne’, som skildrer tabet af hendes mand og faren til hendes to små børn - hvoraf det ene ikke var født endnu.

Læs også: Interview - Puk Qvortrup skriver om sin egen hjerteskærende historie

Fakta:

‘Den hellige nat’ spiller på Teatret Gruppe 38 i Aarhus frem til den 18. december.
Varighed 50 min.
Aldersgruppe Voksne og børn fra 8 år
Samtalerne ‘På dybt vand’ kræver ikke ekstra billetter

Instruktør Catherine Poher

Medvirkende: Bodil Alling, Claus Mandøe, Jakob Kirkegaard, Elisabeth Wedderkopp, Stine Lundgaard, Søren Søndberg, Søren la Cour
Komponist: Søren Søndberg

Skabt af Catherine Poher, Paolo Cardona, Bodil Alling, Claus Mandøe, Søren Søndberg, Bjarne Sandborg m.fl.
Se mere på gruppe38.dk
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: