Du må være en engel, Hans Christian, Teatret Gruppe 38

Digteren fester med sine fantasivenner

ArtikelSceneSkrevet af: Sixten Therkildsen08. dec 2016

Teaterinstallationen Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38 er en kavalkade af poetiske referencer til H.C. Andersens eventyr.

Vi bydes indenfor for at fejre H.C. Andersens fødselsdag og bevæger os rundt om et stort veldækket bord, hvor mange af de gode gamle velkendte figurer fra H.C. Andersens persongalleri allerede har taget plads.
Bodil Alling i Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Eventyrfigurerne er til stede rundt om bordet som tankespind, der levendegøres af alverdens mekaniske og elektroniske anordninger, af lys, lyd, musik, levende billeder og af de poetiske replikker fra de to tjenere, der spilles af Bodil Alling og Peter Seligmann. Hver stol omkring bordet og hver kuvert er sin egen lille skulpturelle installation, der passer til den pågældende eventyrfigur.

Prinsessen på ærten har en plads ved bordet. Kejseren, Klods Hans, Snedronningen, Døden, Tommelise, Den lille pige med svovlstikkerne, Konen med æggene, Grantræet og mange flere er samlet for at fejre den store digter.

Der er liv, når Andersen skriver

De to tjenere har dog svært ved at finde en plads ved bordet til Den grimme ælling, den passer ikke rigtig ind i det fine selskab nogen steder.

Ved bordenden sidder H.C. Andersen selv og skriver sine eventyr. Så længe han skriver lever festen. Holder han op med at skrive, går forestillingen i stå.

De to tjenere gør alt, hvad de kan for at få det store sammenrend af eventyrfigurer til at gå op i en højere endhed. De bliver et bindeled mellem de metafysiske eventyrfigurer og publikum. De guider os og viser os detaljer i teaterinstallationen.
Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38

Referencerne spiller ping pong

Referencerne til de forskellige eventyr spiller ping pong med hinanden og danner deres egne finurlige aha-oplevelser mellem linierne. Rundt omkring bordet opstår pudsige episoder, hvor eventyrfigurernes karaktertræk væves ind i hinanden. Figurerne drages ind i hinandens univers og tingene forløber fantasifuldt ad flere tangenter. Den ene årsag tager den næste konsekvens med sig, og magi, lykketræf, løjerligheder, sammestød, uhygge og kærlighed opstår.

Til sidst i forestillingen får Den grimme ælling lykkeligvis plads på H.C. Andersens egen stol, og den forvandler sig til en smuk svane.
Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38
Du må være en engel, Hans Christian på Teatret Gruppe 38
Foto: PR-foto / Teatret Gruppe 38

En ensom mand

Figurerne i H.C. Andersens eventyr var måske hans virkelige venner i livet. Han var ensom af og til, og måske var det rigtigt i selskab med skabningerne i sine egne fortællinger, at H.C. Andersen virkeligt levede. Under alle omstændigheder får det store velkendte persongalleri omkring bordet os til at tænke over, hvor stort et bagkatalog digteren for enden af bordet sidder på – hvor elskede hans eventyr er, og hvor klogt han skrev. Det er en bedrift der bør fejres, og det bliver det også i forestillingen Du må være en engel Hans Christian.

Forestillingen er en stor og kuriøs oplevelse som bliver endnu større des mere man kan sin H.C. Andersen. Den anbefales til voksne og børn over 7 år.

Fakta

Teaterinstallationen Du må være en engel, Hans Christian spiller på Teatret Gruppe 38 i Aarhus 1. - 21. december 2016.
Forestillingen vandt Årets Reumert i 2006.
Aldersgruppe: Voksne og børn fra 7 år
Se mere her: www.gruppe38.dk

Facebook
Del på facebook

Sixten Therkildsen

Chefredaktør, skribent og udvikler
Sixten er sammen med Marie Nyeng initiativtager til Fine Spind Kultur, hvor han også er redaktør og webudvikler. Sixten er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi. Sixten arbejder også i sin egen praksis som billedkunstner med videoinstallation og foto mm.
Se Sixtens artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind