Citronbrus | Teater Bloom | teater for børn og voksne

Bodega i børnehøjde

Scene Skrevet af: Pernille Germansen 08 Jan 2015
Del på facebook
Facebook

Bodega i børnehøjde

Citronbrus er en forestilling om fællesskabet på en bar og om at være sig selv. Niels Erling har skabt børneforestillingen med inspiration fra den lokale bodega
 
I en lysning i en skov ligger en bar. Lisette bor på den ene side af skoven, Carsten bor på den anden. Hver dag mødes de i baren, drikker citronsodavand og synger sange. I baren prøver Lisette og Carsten forskellige sider af sig selv af, en dag tropper Lisette op som franskmand, en anden dag kommer Carsten som kvinde.

Citronbrus er en forestilling for børn fra 7 år om kærlighed, venskab og om at være sig selv. ”Det handler om, at prøve sig selv af - Hvem er jeg, hvis jeg gør sådan her?” siger Niels Erling, teaterleder og skuespiller ved Teater Bloom.

Bag store solbriller
Ideen til stykket kom fra den lokale bodega. ”Jeg blev meget fascineret af et sted, der ligger tæt på, hvor jeg bor, og som har et fast stamklientel. Det fællesskab synes jeg, er ret fantastisk. Der er noget i de sociale strukturer dér, som jeg synes, er interessant at præsentere for børn” siger Niels Erling.

I Citronbrus er alkoholen byttet ud med citronsodavand, så Lisette og Carsten bliver ikke fulde. Alligevel oplever de moralske tømmermænd, som når Lisette forelsker sig i Carsten og bliver lidt for påtrængende. Næste dag må hun slukøret tilbage til baren.
“At komme dagen efter med dårlig samvittighed, og at have brug for at gemme sig bag store solbriller, det kender børn jo sagtens, fra når de bliver vrede og måske slår nogen,” siger Niels Erling.

Carsten bliver dame
Igennem stykket prøver Carsten og Lisette sig selv af. En dag er Carsten for eksempel helt vildt trist. Ikke fordi han egentligt er trist, men han prøver af, hvordan det ville være, hvis han var det. “Det handler om at omfavne sig selv, med alt hvad man er, og at prøve spændet af,” siger Niels Erling.
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
Den ene af stykkets tre karakterer spilles af skuespiller Sidsel Siem Koch.
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
Lisette og Carsten prøver hinanden og sig selv af i baren.
For Carsten og Lisette går det ret vidt. En dag møder Carsten op som kvinde og vil kaldes Lone. Under de kulørte lamper i baren bliver ikke bare karakterne, men også deres venskab prøvet af. Da Lisette bliver smidt ud af sin lejlighed, og er på vej til at flytte, opdager Carsten, at han ikke kan undvære hende.

Hvor gammel er du egentligt?
Citronbrus er både for børn og voksne. For Niels Erling er det vigtigt, at børnene og deres forældre får en fælles oplevelse i teateret. Han synes ikke om forestillinger, hvor man med sjofle jokes taler henover børnene, for at nå forældrene.

”Der er en helt særlig stemning, når børn og forældre kan grine af det samme og kan møde hinanden i det. At kunne gå ud fra teateret med oplevelsen af at have været kede af det på de samme tidspunkter og at have grinet af de samme ting, det tror jeg binder børn og forældre meget mere sammen,” siger Niels Erling.
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
Citronbrus handler om kærlighed, venskab og om at prøve sig selv af
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
”Der er noget absurditet i cabaret-formen, der passede perfekt til forestillingen” siger teaterleder Niels Erling.
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
Musiker Thomas Raee har skrevet musikken til stykket og spiller bartender.
Foto: Pr-foto/ Teater Bloom - Martin Kurt Haglund
Se store billeder her →
Den lokale bodega er inspirationskilde til stykket
Efter forestilling kan publikum komme op på scenen og tale med de optrædende. Både børn og voksne bruger chancen til at stille spørgsmål. Børnene skal have de praktisk ting på plads først. Hvor gamle er skuespillerne egentligt, og hvad er deres rigtige navne. Derefter handler det om indholdet, som både børn og forældre går i dialog om, fortæller Niels Erling. Hvorfor ville Lisette være fransk? Hvorfor ville Carsten ikke være kærester, da Lisette først spurgte?

Bobler i næsen
Citronbrus er skabt i samarbejde med manuskriptforfatter Rasmus Elvers og musiker Thomas Raae. Stykket har været undervejs siden januar 2014, og har blandt andet haft titlen Bobler i næsen. Men de erfarede, at det gav assosiationer til snot frem for citronvand, og ændrede den derfor til Citronbrus. Den kreative proces var færdig i august 2014, og efterfølgende har stykket været vist i Valby Kulturhus.

Citronbrus havde sin egentlige præmiere på Københavns Musikteater d. 15. december. Forestillingen er lavet til turne, og skal vises rundt om i landet i 2015/2016. Næste gang det er muligt at se Citronbrus er på en teaterfestival i Frederikssund til April.  
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: