Mørket ligger under sengen | Gruppe 38 | Teater2tusind

Så er det i seng mor og far

Scene Skrevet af: Pernille Germansen 02 Feb 2015
Del på facebook
Facebook

Så er det i seng mor og far

Teater Gruppe 38 og Teater2tusind er gået sammen med den prisvindende instruktør Catherine Poher om et nyt teaterstykke til børn og voksne fra 4 år. I Mørket ligger under sengen kommer et forældrepar på uanmeldt besøg hos deres søn

Mørket ligger under sengen er en teaterforestilling, der vender op og ned på tingene. For instruktør Catherine Poher er det vigtigt med en hjertevarm forestilling, som ikke går på kompromis med kvaliteten. Da et forældrepar kommer på uanmeldt besøg hos deres søn, har han ikke tid til at hygge, han skal komponere musik. Forældrene bliver derfor lagt i seng, selvom de meget hellere vil være oppe og lave sjov. Teaterforestillingen har præmiere den 1. februar hos Teater Gruppe 38 i Århus.

Glad for at leve
Teaterinstruktør Catherine Poher har mange års erfaring med at lave teater for børn og unge. Hun har også tidligere arbejdet med Teater Gruppe 38 og Teater2tusind. I år 2006 vant de tre samarbejdspartnere en Reumert for forestillingen Du må være en engel, Hans Christian, der handler om H.C. Andersens eventyr. Med den nye forestilling ønskede de at lave feelgood-teater.

”Jeg synes, at vi lever i en verden, der er meget udfordrende. Jeg havde lyst til at skabe noget, der gør en varm om hjertet og glad for at leve,” siger instruktøren.

Foto: Pr-foto / Teater Gruppe 38
Se store billeder her →
Mørket ligger under sengen er et stykke for både børn og voksne.
Foto: Pr-foto / Teater Gruppe 38
Se store billeder her →
Mor og far må i seng, når sønnike skal komponere musik.

Forstillingen om den travle søn og de barnlige forældre er ikke ude på at moralisere. For selvom de to forældre finder på alt muligt, for ikke at komme i seng, er lysten til at være sammen det vigtigste. De vil have det sjovt sammen, putte under dynen og i sidste ende give sig hen til en dejlig søvn.

Ingen forskel på børn og voksne
Når Catherine Poher instruerer, er detaljerne vigtige. Hun laver teater for alle sanser, og går ikke på kompromis. Der er skrevet ny musik, som passer til de enkelte scener i Mørket ligger under sengen, og lys, scenografi og skuespillernes bevægelse er alt sammen gennemtænkt.

Catherine Poher gør ikke forskel på børn og voksne. Uanset hvem der er hendes publikum, vil hun have, at hvert eneste øjeblik er lige gennemarbejdet. “Små mennesker er også mennesker, og de skal ikke nøjes. Ofte skal børnene nøjes med noget, der er for dårligt lavet. Det er meget vigtigt for mig, at mit arbejde til børn og voksne er på fuldstændigt samme niveau,” siger Catherine Poher.

LÆS OGSÅ: Teater må aldrig være pædagogik – portræt af Teater2Tusind

En kompleks forestilling
Mørket ligger under sengen er både for børn og voksne. Selvom stykket som udgangspunkt er for små børn, har de tre samarbejdspartnere ikke ønsket at holde sig til det simple. Forestilling har flere niveauer; for er moren og faren i stykket overhovedet til stede i sønnens lejlighed? eller er de bare en del af hans erindring?

At give stykket flere dimensioner er Catherin Pohers måde at give noget mere af historien til de voksne. Hun siger: “Børn oplever det, de sidder og kigger på lige nu. De voksne oplever noget mere i forestillingen, der er et andet niveau. Altså der er en melankoli i det, som de små børn ikke oplever.”  Forestillingen er for børn fra 4 år.

Se spilletidspunkter i Fine Spinds kalender 

Teater Gruppe 38s hjemmeside: www.gruppe38.dk

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: