Forlaget Ekbátana holder oplæsningsarrangement på Godsbanen i Aarhus d. 9. november

Forlaget Ekbátana: 'Vi udgiver litteratur, vi mener, verden ikke kan være foruden'

Litteratur Artikel Skrevet af: Alen Causevic 2017-11-07
Del på facebook
Facebook

Forlaget Ekbátana: 'Vi udgiver litteratur, vi mener, verden ikke kan være foruden'

De små forlag satser i stigende grad på de overraskende udgivelser. Ét af dem er forlaget Ekbátana, som den 9. november holder oplæsningsarrangement på Godsbanen i Aarhus

Der sker ting og sager i dansk forlagsliv. De små forlag blomstrer som aldrig før. Et af de små forlag, som har markeret sig på den litterære scene er Forlaget Ekbátana.

Forlaget blev oprettet i år 2013 af Christel Sunesen, og udgiver ny dansk litteratur. Christel Sunesen understreger, at hun ikke udgiver smalle, men overraskende bøger, “min erfaring er, at når man læser mange af de her værker, er de ikke nødvendigvis særligt skæve eller smalle. De gør bare tingene på en anden måde, så derfor er de faktisk mere overraskende end skæve.”
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Christel Sunesen fra Forlaget Ekbátana
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Christel Sunesen og Viggo Bjerring

At turde satse

Denne tendens går igen for flere af de mindre forlag, mener Christel Sunesen. Netop derfor er de små forlag særligt værd at holde øje med. Hun siger generelt om de mindre forlag i Danmark, at “de små forlag tør satse større, også på den lidt mere usikre, men ikke desto mindre, meget vigtige litteratur. Det vil sige alt fra håndlavede unika-udgivelser over ukendte debutanter til mere obskure udenlandske forfattere, som måske ikke allerede har et stort navn med sig i bagagen.”

Også forlaget Ekbátana insisterer på en særlig udgivelsesprofil. Ekbátana vil ikke udgive noget, der ikke bevidst gør tingene på en anden måde. Eller som Christel Sunesen siger, “ Det der gennemsyrer Ekbátana er vores ildsjæls-tilgang til bøgerne. Vi udgiver litteratur, vi mener, verden ikke kan være foruden.”
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Carsten René Nielsen deltager i oplæsningsarrangementet
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Forlaget Ekbátana holder oplæsningsarrangement på Godsbanen i Aarhus d. 9. november

Oplæg og oplæsning

Når forlaget Ekbátana den 9. November holder oplæsningsarrangement på Godsbanen i Aarhus vil Christel Sunesen holde et kort oplæg om de aktuelle tendenser hos de mindre danske forlag. Efterfølgende vil der desuden være oplæsninger med tre af forlagets aktuelle forfattere.

Viggo Bjerring vil læse op fra kortromanen QWERTY (2016), som handler om en ung redaktørs hektiske tilværelse på et stort forlag. Romanen begejstrede anmelderne, og blev nomineret til litteraturprisen “Den svære toer.”

Cecilie Lolk Hjort vil læse op fra sit poetiske leksikon Sputnik 2 (2016), som handler om alt fra Lady Gaga til nougatmus til menneskets eksistens. Bogens titel refererer til verdens første rumskib med en passager ombord; det russiske rumskib Sputnik 2 med hunden Laika som eneste rejsende.

Carsten René Nielsen vil læse op fra sin prosadigtsamling Enogfyrre ting (2017), hvori han med humor og finurlighed reflekterer over 41 fænomener i verden. De små tekststykker kan læses som en samling af billeder, læseren enkeltvis kan tage op af bunken og spejle med virkeligheden.

Fakta

Arrangementet finder sted torsdag den 9. november kl. 19:00, Vogn 1 på Godsbanen.
Gratis entré.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Forlaget Ekbátana holder oplæsningsarrangement på Godsbanen i Aarhus d. 9. november
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Carsten René Nielsen og Cecilie Lolk Hjort
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: