Dokumentarfilm om orgellegenden Klaus Wunderlich - Interview med instruktørerne

På sporet af en orgeltroldmand

Alt det andet Artikel Skrevet af: Andreas Lindbjerg Nielsen 2017-11-11
Del på facebook
Facebook

På sporet af en orgeltroldmand

En ny dokumentarfilm følger i fodsporene på orgelmusikkens foregangsmand, Klaus Wunderlich - et elsket musikikon og en überpertentlig excentriker. Vi har talt med filmskaberne bag Claus Lund og Jesper Bonde Hansen

De fleste, som er født før 1990, har med stor sandsynlighed været til en festlig begivenhed, hvor der har siddet en velklædt mand bag et elorgel og spillet op til dans. Det kunne være med orgeludgaver af O, Marie, Jeg vil Hjem til Dig eller Sikke’n fest. Genren, som siden er blevet kendt som Suppestegogis-musik, er blevet hånet og latterliggjort, måske fordi den ikke rangerer højest på den musikalske kompleksitetsskala.

At genren blev et udbredt fænomen, kan man særligt takke én mand for: Klaus Wunderlich. En ekstremt pertentlig og menneskesky excentriker fra Tyskland, som havde et gudsbenådet talent for at spille på orgel. Hans perfektionisme var så vidtrækkende, at han fyrede hele backingbandet under en indspilning, fordi de ikke gjorde det godt nok.

En ny dokumentarfilm fortæller historien om denne virtuose orgelspiller og forsøger at vise mennesket bag. Jesper Bonde Hansen, den ene af de to filmskabere, stødte første gang på Klaus Wunderlich, da han fandt en plade med ham til en fest.

“På coveret var der en kvinde med meget lidt tøj på. Og da jeg så fandt ud af, at det var orgelmusik, var jeg solgt.”

Da han fortalte sin ven og kollega, Claus Lund, om det gale orgelgeni, kunne han ikke tro sine egne ører. Skulle dette hyggetapetsmusik have solgt over 20 millioner albummer - alene i 70’erne? Skulle han - ene mand - have spillet for et udsolgt Royal Albert Hall i London? Skulle han virkelig have revolutioneret multitrack-optageteknikker à la The Beatles?

Selvom Claus Lund til at starte med afskyede musikken, var der alligevel noget ved historien, der pirrede ham. Det var faktisk ham selv, der foreslog Jesper, at de skulle lave en film om det. Det er nu tre år siden. En lang rejse rundt i Europa senere er filmen Wunderlich færdiggjort.
Foto: PR-Foto / Duke Denver Film
Se store billeder her →
Klaus Wunderlich solgtemilioner af albums og spillede for et udsolgt Royal Albert Hall.
Foto: Kulturmagasinet Fine Spind
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Se store billeder her →
Jesper Bonde Hansen og Claus Lund.

At lære at elske orglet

På orgel spiller man bassen med fødderne, mens hænderne spiller på de to til tre manualer med tangenter. Højre hånd spiller melodien, mens indstillingerne laves samtidig med venstre hånd. Når man ser optagelser af Klaus Wunderlich, farer hans hænder rundt på tangenterne med lynets hast. Hans ansigt viser ikke skyggen af anstrengelse.

“Der er både noget genkendelighed fra min barndom og en simpel og umiddelbar glæde ved det, som tiltaler mig,” fortæller Jesper Bonde Hansen. Han får et brændende lys i øjnene, når han fortæller om orgelmusik og Klaus Wunderlich, som de begge to er kommet på fornavn med.

Claus Lund sender af og til et opgivende og lidt undskyldende blik, hvis Jesper Bonde Hansen i sin iver når helt op på de høje tangenter. Men også Claus har lært at sætte pris på orgeltonerne.

“Hen ad vejen har jeg faktisk fået øjnene op for, at det har nogle positive egenskaber - man kan jo kun blive glad af at lytte til det! Så det har også været en musikalsk rejse for mig,” fortæller han.

Selvom de begge griner og ryster lidt på hovedet, når de fortæller anekdoter om Klaus Wunderlich og hans særheder, så understreger de, at det er et seriøst og alvorligt projekt.

“Vi forsøger ikke at ironisere, det er lavet ud fra en oprigtig nysgerrighed efter at finde ud af, hvem denne her mystiske mand bag orglet var,” siger Jesper Bonde Hansen. “Ellers ville vi aldrig have gidet at bruge tre år på det.” Claus supplerer:

“Vi ville undersøge, hvordan pokker han kunne opnå så meget succes over et årti og så gå næsten direkte i glemmebogen. Hvordan hænger det sammen?”

De to filmskabere er stadig ikke helt sikre på, hvordan orgelmusikken kunne blive så stort, som det gjorde. Men dels peger de på fascinationen af den dengang cutting edge orgelteknologi, som gjorde, at en enkelt mand kunne spille som et helt orkester (!). Det har uden tvivl været som at lytte til fremtidens musik. Dels har Storbritannien, som var et af de lande, hvor Klaus Wunderlich solgte allerbedst, en lang tradition for orgelmusik. Men 13 guldplader vidner alligevel om lidt af en “organ craze”.
Foto: PR-Foto / Duke Denver Film
Se store billeder her →
Klaus Wunderlich brød sig ikke om at være en offentlig person.
Foto: PR-Foto / Duke Denver Film
Se store billeder her →
Der var letpåklædte damer på orgelplader 1970'erne - og det var da også det, der i første omgang vakte Jesper Bonde Hansens nysgerrighed for Klaus Wunderlich.

En sammensat personage

Det er vist ingen underdrivelse at kalde Klaus Wunderlich en sammensat person. Han havde en nærmest uopnåelig perfektionisme, som gjorde, at han var meget svær at arbejde sammen med. Han spillede ofte koncerter med ryggen til publikum, og forsvandt som regel lige efter han havde optrådt, da han ikke var meget for at socialisere og smalltalke med folk. Og da han til en musikmesse mødte sin tekniske ligemand i den unge, kvindelige orgelpianist Claudia Hirschfeld, forlangte han, at hun stoppede med at spille straks, ellers ville han forlade stedet.

“Han gik på scenen og sagde, at nu ville han spille de samme sange, som hun lige havde spillet - men korrekt. Og så kom han vist til at sige noget i stil med, at hun hellere skulle være blevet i køkkenet,” fortæller en anden orgelpianist, Brett Wales, i filmen. Om det bundede i et snævert og antikveret kvindesyn, en dedikation til en mere traditionel spillestil, eller om det i virkeligheden var et stød til hans stolthed, er ikke til at sige.

Det har været vigtigt for Jesper Bonde Hansen og Claus Lund at fremstille hele billedet af Klaus Wunderlich.

“Det handler om at lave så præcist og nuanceret et portræt af ham som muligt. Derfor har vi også valgt at beskrive hans mere lunefulde sider,” siger Claus Lund.

“Hvis vi kun beskrev ham som musiker og teknikker, så ville man få et billede af et næsten overjordisk menneske, der kunne det hele. Ved at fortælle om hans personlighed og forhold til hans fans, bliver man mindet om, at han trods alt bare var et menneske,” siger Jesper Bonde Hansen.
Foto: PR-Foto / Duke Denver Film
Se store billeder her →
Claus Lund og Jesper Bonde Hansen rejste vidt omkring og filmen er spækket med arkivmateriale fra orgelentusiaster.
Foto: PR-Foto / Duke Denver Film
Se store billeder her →
Da filmen om Klaus Wunderlich var færdig var Claus Lund og Jesper Bonde Hansen på orgelmesse i Tyskland for at præsentere filmen.
Wunderlichs uforudsigelige sammensathed kommer også til udtryk andre steder. Han var nemlig aktiv hinduist og havde sin egen guru, ligesom han har skrevet en hel bog om sine personlige hinduistiske teorier (noget med ufo’er blandt andet). Den spirituelle og søgende sjæl står i skarp kontrast til den stringente, nøjeregnende praktiker og hans næsten matematiske tilgang til musikken.

Et falmende tidsbillede

Filmens æstetik er lidt som et gulligt billede fra 70’erne. Man kan næsten føle ryatæppet under tæerne og dufte cigaretrøgen i de brune fløjlshabitter. Det er et nutidigt blik tilbage på en svunden tid.

Fortællingen om Wunderlich er også et billede på en epoke i musikhistorien, som er endegyldigt ovre. I 1990’erne gennemgik musikindustrien en teknologisk transformering fra analog til digital, og de nye, billigere CD’er blev sprøjtet ud med lynets hast.

Tiden løb fra Klaus Wunderlich. I 1990’erne var orgelmusik både antikveret og kitchet, og pladekontrakterne blev færre og færre for til sidst at udeblive helt. I 1995 tog han konsekvensen af den falmende popularitet og opløste den britiske fanklub i et højstemt brev. Brevvekslingerne vidner om en lettere udslukt Klaus Wunderlich. Måske er det faldet fra tinderne, der har taget modet fra ham? Et stort ego, som ikke længere føler sig værdsat? Det kan vi kun gisne om. To år senere, i 1997, dør han af et hjertetilfælde i sit hjem.

Fakta:

Klaus Wunderlich har udgivet over 100 plader.

Wunderlich betyder ifølge dansk-tyskordbogen finurlig, hendøende og lunefuld.

Hør et eksempel på Klaus Wunderlichs orgelspil her.


Filmen Wunderlich er blevet til med støtte fra Den vestdanske filmpulje.
Produceret af Duke Denver Film.
Læs mere om filmen Wunderlich.

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: