Julia Butschkows nye novellesamling er halvgode fortællinger om karakterer på kanten

Julia Butschkows nye novellesamling er halvgode fortællinger om karakterer på kanten

Litteratur Artikel Skrevet af: Anne Møller 2018-03-23
Del på facebook
Facebook

Julia Butschkows nye novellesamling er halvgode fortællinger om karakterer på kanten

I Julia Butschkows novellesamling Granit støder man på alt fra pædofile og transseksuelle til terminalpatienter og tyveknægte. Flere af novellerne er spændende læsning, men desværre bliver læserens velvilje og indlevelse ofte udfordret af forfatterens høje ambitioner

★ ★ ★ ☆ ☆ ☆

Det er syv år siden, at Julia Butschkow udgav sin første novellesamling “Der er ingen bjerge i Danmark”. Bogen fik lunkne anmeldelser med på vejen og blev blandt andet beskyldt for at være klichéfyldt. Nu giver hun genren endnu et forsøg.

I de i alt femten noveller fortsætter Julia Butschkow i samme genkendelige og realistiske spor som tidligere. Med undtagelse af Nu letter vi foregår novellerne i danske byer som Valby, Vendsyssel og Hellerup. Karaktererne handler ind i Kvickly, tager på charterferie og spiser på den lokale grillbar, og har navne som Peder, fru Nielsen, Mikkel og Lea. Mere gennemsnits-danskt bliver det ikke. Og så alligevel.

Forklaring udeladt

Bag alle almindelighederne og under overfladen lurer afvigende adfærd. Og den nærmere forklaring på, hvordan og hvorfor karaktererne er endt, hvor de er, er som altid udeladt. Eller i hvert fald godt kamufleret.

På samme måde som det litterære forbillede Helle Helle dyrker Julia Butschkow den minimalistiske skrivestil. Hun økonomiserer med informationerne, og efter endt læsning sidder man ofte tilbage med en følelse af, at der ikke skete noget som helst, men samtidig en hel masse.

Det, der tegner til at blive en fredelig bustur til Vendsyssel, viser sig pludselig at være en hævn-gerning og en anledning til at pisse på en gravsten. Og det, der ligner en ældre mands principielle afvisning af alt, der har med internettet at gøre, viser sig at være en historie om en uforløst og undertrykt seksualitet.

Årsagen til, at karaktererne handler, som de gør, kan læseren kun gisne om. Ikke engang de selv kan forklare, hvorfor de pludselig havner på en hjemmeside for sexdating eller kommer til at stjæle et dameblad med kurvede kvinder med hjem fra Rigshospitalet.

Det tilsyneladende almindelige

Karaktererne i de femten noveller er kun tilsyneladende ligesom alle os andre. Hvis ikke de er pædofile, er de måske stof- eller alkoholmisbrugere. Måske er de terminal-patienter og bor på et hospice, eller også har de et incestuøst forhold til deres mor.

Og selvom karaktererne udmærket er klar over, at de befinder sig på et skråplan, synes den gennemgående nøgterne sprogtone på subtil, men ganske farlig vis at legalisere deres abnorme livsførelse. Det gør blandt andre de to noveller Krat og Traumecentret til spændende læsning.

 

Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Julia Butschkow er uddannet fra Forfatterskolen i 2001, og hun debuterede i 1997 med digtsamlingen “Lykkekomplex”.
Foto: PR-foto/ Rosinante
Se store billeder her →
Granit er den anden novellesamling i Julia Butschkows karriere. Den omhandler karakterer på kanten af livet, loven og lidenskaben.

Klodsede sætninger og stereotype karakterer

På flere punkter mestrer Julia Butschkow det rent novellistiske. Frem for at fortælle karakterernes historie, viser hun den gennem dialoger og kulturelle koder.

Uden at kende til karakterernes fortid ved vi alligevel en helt masse om dem ud fra informationer om, at de tygger ingefærtyggegummi, køber blåskimmelost og serverer grøn salat med olie-eddike-dressing.

Derfor er det også så ærgerligt, når der i flere ellers gode noveller findes dårlige passager. I novellen Piercinger skal far og datter skal have lavet en ørering:

“Leas far siger, at de bliver nødt til at løbe ud af butikken, så snart de er blevet piercet, for at komme hurtigt ud og købe is.“ Og det fortsætter: “Da den lille lås bag på øret et fæstnet, løber de ud af butikken og ind i kiosken ved siden af, Leas far råber: Enhurtigisvaffel.“

Én ting er det nærmest absurde indhold. Noget andet er de klodsede sætninger. Julia Butschkow er bedre end det her, og derfor er det også så ærgerligt, for det kommer til at stå i vejen for læserens velvilje og indlevelse.

Andre gange fremstår fortællingerne som en rodet affære med alt for mange tråde. I sådanne tilfælde kan det virke som om, forfatteren har villet for meget.

Ind imellem går det også ud over karaktererne, som Julia Butschkow er tilbøjelig til at udstyre med utallige attributter. I novellen “Der er ingen ende på godheden” er det ikke nok at fremhæve, at kobberpanden er “fra Illums Bolighus”, og at “radioen er tændt på P2.” Vi er også nødt til at vide, at kødkniven er “i damascusstål” og i øvrigt “smedet og forarbejdet ved håndkraft med den traditionelle japanske fremstillingsteknik, som er kendt fra samuraisværd.”

Læseren bliver bombarderet med kulturelle koder, der får det hele til at virke overgjort og konstrueret. Karaktererne bliver for stereotype og for skabelonagtige, og det går ud over læseoplevelsen.

Det er en skam, for i de gode af novellerne kommer både fortællingerne og karaktererne ind under huden på én, og når Julia Butschkow formår det, er det slet ikke uinteressant at dykke ned i hendes bizarre univers.

Fakta:

Julia Butschkow er uddannet fra Forfatterskolen i 2001.

Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen “Lykkekomplex”

Julia Butschkows noveller har været publiceret i internationale magasiner, blandt andet i USA

Fortællingen “Jomfru Ane Gade” blev nomineret til Pushcart Prize 2016

Julia Butschkow modtog i 2017 Jan Sonnergaards Mindelegat for sit forfatterskab
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: