Den Grænseløse Festival sætter nærvær i fokus på all

Nærvær i fokus på ny eksperimenterende sensommerfestival

OmtaleAlt det andetSkrevet af: Line Møller Christensen15. aug 2018

Den Grænseløse Festival er en nyopstartet kunst-, mad- og musikfestival på Djursland. Tre dage med nærvær, sanselighed og langsommelighed i fokus. Festivalen løber af stablen for første gang 24.-26. august ved Jernhatten lige udenfor Ebeltoft

De smukke omgivelser ved Ebeltoft danner denne sensommer for første ramme for en ny eksperimenterende festival. Udover blandt andet musik, kunst, dans og mad er langsommelighed og nærvær omdrejningspunktet for den nyopstartede festival. Bag projektet står en gruppe af lokale kunstnere, landmænd, kokke og projektmagere.

Ønsket om en grænseløs festival består i at nedbryde de traditionelle skel mellem de optrædende og gæsterne: “Intet skel mellem scene og publikum, køkken og spisende” lyder det fra festivalen. Netop det er kernen i den lille festival, der har plads til maksimalt 500 gæster. Her er en festivalbillet alt inklusiv — det indbefatter alt fra teltplads, fem daglige måltider, fri lokalt produceret øl samt adgang til alle arrangementer.
Uffe Lorenzen er en af de musikere, som kan opleves på Den grænseløse festival.
Foto: Teodora Biberovic
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Det helt centrale på Den grænseløse festival er fællesskab og nærvær.
Foto: Den grænseløse festival

En festival, hvor man ser hinanden i øjnene

De få gæster og rolige omgivelser skal være med til at give festivalen den intime atmosfære og muligheden for et nærvær, man ikke finder på de større kommercielle festivaler:

“Langsomhed vil være essensen af festivalen – Når tid og sted bliver opløst, er der plads til at rumme de små og store oplevelser. Vi vil skabe rum for sanselighed, nærvær og relationer. Hvor vi bruger tid på at spise og smage på maden sammen, se hinanden i øjnene, mærke naturen, lytte og danse sammen til musikken” siger Anna Oline Frieboe Laumark fra arrangørgruppen.
Digteren Morten Søndergaard optræder også på Den grænseløse festival.
Foto: Marie Nyeng
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Den grænseløse festival foregår på Djursland.
Foto: Den grænseløse festival
Læs også interview med Morten Søndergaard

Netop de daglige fællesspisninger er en af de essentielle tiltag, der skal skabe rammen for det nærværende møde mellem gæsterne. Bag madlavningen på festivalen står Det Grænseløse Køkken i samarbejde med en række lokale producenter. Og hvis man gerne vil hele tæt på maden, er der mulighed for at komme med i marken og hente råvarer, samt deltage i tilberedelsen af måltiderne.

Læs også interview med Uffe Lorenzen
Addis Ababa Band er et af de musiknavne, man kan opleve på Den grænseløse festival.
Foto: PR-foto
Fællesspisning, gåture og yoga er også en del af programmet. Laura Mikkelsen står for yoga.
Foto: Den grænseløse festival

Den lokale festival

Udover at give sine gæster en grænseløse og nærværende festivaloplevelse ønsker holdet bag festivalen også at vise, hvad Djursland har at byde på af alskens mad, natur og kreativitet:

”Lige nu er der en stor interesse for at leve livet på nye måder og flere unge får lyst til at flytte til Djursland. Men det kræver, at der sker anderledes ting i området, at der er plads til kreativitet, og at man har steder at få nye bekendtskaber, så ideer og nye projekter kan opstå” tilføjer Anna Oline Frieboe Laumark.

Derfor har festivalen valgt at holde programmet bredt og mangfoldigt med alt fra techno og jazz til litteratur og dans. På den måde ønsker de at tiltrække den bredest mulige skare til det skønne Djursland.

Fakta:

Den Grænseløse Festival er en ny nonprofit mad-, kunst- og musikfestival.

Festivalen afholdes for første gang d. 24.-26. august ved Jernhatten udenfor Ebeltoft.

På festivalen kan man bl.a. opleve Uffe Lorenzen, Girls in Airports, Kasper Hesselbjerg, Addis Ababa Band, Powersolo, M€RCY, Bremer / McCoy, Tonny Trifolikom, Gadjos, Marais og Morten Søndergaard.

Program og billetter kan findes her: https://www.dengraenseloesefest.com

Facebook
Del på facebook

Line Møller Christensen

Kulturjournalist og anmelder
Line Møller Christensen er kandidatstuderende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. I sit studie beskæftiger hun sig især med feministisk og økokritisk litteratur. Derudover er hun særlig glad for fransk og nyere nordisk litteratur, der behandler de svære eksistentielle spørgsmål midt i hverdagens tenderende trivialitet.
Se Lines artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind