'Og hver gang de åbnede et vindue, tænkte de på deres farmor. Og de lod vinden kærtegne deres ansigter. Så følte de, at hun var hos dem.'

Sorg og Glæde bliver kærester og kan aldrig undvære hinanden.

Døden sidder sammen med børnene og drikker kaffe i natten, førend han må drage til Dødsriget før solopgang.