At skulle ændre på hvem vi er, ville slå os ihjel
<
/
>
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
Kellermensch blev dannet i 2006 i Esbjerg. Deres navn er inspireret af Fjodor Dostojevskijs Kældermennesket.
Foto: PR-foto / NorthSide - Thorsten Iversen
Kellermensch spillede under dette års NorthSide-festival.
Foto: PR-foto / NorthSide - Thorsten Iversen
Kellermensch' seneste udgivelse Goliath fra 2017 er blevet rost af anmeldere fra hele landet, og bandet er flere gange blevet stemplet som Danmarks håb for rocken.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
Albummet Goliath blev sidste år kåret som et af årets bedste albums af musikmagasinet GAFFA.
Foto: PR-foto / NorthSide - Thorsten Iversen
Kellermensch ser sig selv som et ret umoderne band.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
Kellermensch har ikke noget behov for at skulle følge med tidens lyd, hvis det samtiden har at byde på, ikke er i overensstemmelse med deres kunstneriske vision.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
Det er vigtigt for Kellermensch ikke at gå på kompromis med, hvem de er som band.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
I dag er der ofte en computer indblandet i musik. Hvis der kom det i Kellermensch, ville det nok slå bandet ihjel, mener medlemmerne.
Foto: PR-foto / NorthSide - Thorsten Iversen
Kellermensch er blevet beskrevet som orkestret, der spiller, mens Titanic er ved at gå ned. Og det synes de egentligt, beskriver dem meget godt.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
At give op ligger ikke til os. Hvis alt skulle falde sammen under os, så kan vi ikke gøre andet end at fortsætte med at spille, lyder det fra Kellermensch.
Foto: PR-foto / NorthSide - Marcus Glavind
I 2011 underskrev Kellermensch pladekontrakt med selskabet Universal Music i Tyskland. Men der skulle gå syv år, før det opfølgende album Goliath blev udgivet. Tilblivelsen var et pingpongspil af langtrukken frustration for både bandet og pladeselskabet.
Foto: PR-foto / NorthSide - Thorsten Iversen
For Kellermensch, hvis medlemmer består af brødre og ungdomsvenner, var det den nære relation og det tætte sammenhold, der sikrede deres fodfæste i en proces, der ikke ledte til nogen form for kunstnerisk forløsning.